Fra madras til marked

​Skal danskerne være småkapitalister og lære at investere i aktier. Ja, det skal de, hvis det står til LO og Finans Danmark, der i skøn samdrægtighed efter svensk forbillede har lanceret et forslag om en investeringssparkonto. Her skal lønmodtagere kunne sætte et ikke nærmere defineret beløb ind, som investeres i aktier. Pointen er, at beskatningen skal være lempelig og så enkel, at alle kan gennemskue den.

Det i sig selv er mange enige om er en rigtig god idé.

"Jeg er helt enig i grundkonceptet. Det vil være fint, hvis småsparere bliver motiverede til at sætte deres penge i aktier i stedet for at have dem stående på en konto til 0 procent i rente. Det vil øge velstanden og forbrugsmulighederne til gavn for den enkelte og for samfundsøkonomien", siger professor Jesper Rangvid, Copenhagen Business School.

"Det er da et spændende tankesæt, og det vil være fint med et incitament til at få danskerne ud på aktiemarkedet. De gode erfaringer fra Sverige, hvor de fik en investeringssparkonto i 2012, skal vi da lade os inspirere af", siger næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen.

Men efter de indledende positive kommentarer kommer begge med en del forbehold over for den model, de to umage forslagsstillere sammen er kommet med.

Et af problemerne er, at LO og Finans Danmarks tungeste argument for den nye konto ikke tager udgangspunkt i den danske lønmodtager, men i de små og mellemstore virksomheder, der mangler risikovillig kapital.

"LO og Finans Danmark har en fælles ambition om at styrke væksten i Danmark og gøde jorden for de arbejdspladser, vi skal leve af i fremtiden", skriver de to organisationer i deres pjece om kontoen.

"Det kræver blandt andet, at virksomhederne kan finde den risikovillige kapital, der er nødvendig for at komme i gang og vokse. Erfaringerne viser desværre, at de små og mellemstore virksomheder i Danmark har udfordringer med at rejse den risikovillige kapital, de har brug for", hedder det videre.

Og her stopper så den uforbeholdne tilslutning til investeringssparkontoen. Er det virkelig hr. og fru Hansen, der skal skyde penge i de små og mellemstore virksomheder? Det lyder risikabelt, og der er flere ting, der skal afklares, før det er en god idé, lyder det samstemmende fra Jesper Rangvid og Michael Budolfsen.

Pengene ud af madrassen

Forslaget tager sit udgangspunkt i en meget lidt udviklet aktiekultur i Danmark. Cirka 2,1 million danske lønmodtagere havde i 2015 en gennemsnitlig finansiel formue på over 200.000 kroner per person. Størstedelen af de penge var placeret på indlånskonti, idet gruppen som helhed havde et gennemsnitligt bankindestående på 125.000 kroner, mens 79.000 var placeret i aktier/investeringsbeviser.

Ud af den samlede lønmodtagergruppe var det lidt over 500.000 personer (svarende til 24 procent), der havde aktier og investeringsbeviser.

Så ja, danskerne kunne da godt trænge til et skattevenligt skub i retning af mere aktive investeringer i stedet for noget, der er at sammenligne med at putte pengene under madrassen. Men så er der lige det med de små og mellemstore virksomheder.

Jesper Rangvid har sammen med Bjarne Florentsen, Ulf Nielsson og Peter Raahauge foretaget en analyse af private danskeres investeringer. Den viser ligeledes, at kun omkring en fjerdedel af danskerne har aktier, og at der ikke overraskende blandt aktieejerne er en overvægt blandt dem, der har de største formuer. Samtidig er aktieejerne lidt ældre og lidt længere uddannet, og så er der lidt flere mænd end kvinder. Men på trods af al god investeringsrådgivning har den enkelte danske aktieejer kun ganske få aktier. Rigtig mange har simpelt hen kun én. I gennemsnit har den danske aktionær 1,9 "forskellige" aktier. Tæller man kun danske aktier, er tallet nede på 1,6. Alt for mange sætter altså simpelt hen alle deres aktivt placerede penge i for eksempel Novo eller Vestas.

Hvad er sandsynligheden for, at det mønster vil blive brudt med den nye investeringsmulighed? Og når intentionen så også er at styrke de små og mellemstore virksomheder, kan det blive rigtig risikabelt.

For dyrt og for risikofyldt

"Når LO samtidig ønsker at begrænse indskuddet på kontoen med den favorable skat til 50.000 kr., bliver det enten for dyrt, for risikofyldt eller begge dele", siger Michael Budolfsen, der understreger, at der også forestår en stor uddannelsesindsats, hvis rådgiverne skal være klædt på til den nye konto.

"Disse kunder skal behandles virkelig nænsomt. En fornuftig rådgivning ville råde til en passiv global investeringsforening. Rådgivning i små unoterede virksomheder er ikke en kompetence, der er bredt til stede nu. Så det vil kræve en gevaldig kompetenceindsats", påpeger Michael Budolfsen.

Jesper Rangvid er mere stemt for, at kapital til de små og mellemstore virksomheder tilvejebringes ad andre kanaler. For eksempel kunne man gøre det lettere for pensionskasserne, der jo helst investerer i store klumper på for eksempel 500 millioner kroner ad gangen, at komme ud til de små og mellemstore virksomheder. Og han understreger, at den svenske aktiekultur har en lang historie bag sig. Den er ikke opstået med investeringssparkontoen fra 2012.

Så ja, der er en del teknikaliteter, der skal drøftes. Men Jesper Rangvid vurderer, at kontoen bliver en realitet i løbet af i år.

"Politikere fra både højre og venstre i salen er vældig positivt stemt. De har blot lidt forskellige holdninger til maksimummet på kontoen, og hvordan skatten skal skrues sammen. I Norge indfører de også sådan en konto i løbet af i år", fortæller Jesper Rangvid.

"Og politikerne har jo ikke så meget at tabe. De får jo 0 kroner i skat af alle indskuddene på bankernes ikke rentebærende anfordringskonti, samtidig med at lettere adgang til kapital for de små og mellemstore virksomheder vil give jobskabelse og højere vækst. Så der er ingen grund til at tøve. Hvis der bliver mulighed for en god risikospredning af investeringen, og rådgiverne får de rigtige værktøjer til opgaven, kan det blive en stor gevinst for Danmark som et hele", siger Michael Budolfsen.