Menu luk

Forårets store gamechanger

Investeringsforeninger har været et af de mest stabile og hurtigst voksende områder de senere år, men de nye såkaldte MiFID II-regler er nu blevet en stor udfordring for pengeinstitutterne. Helt nye forretningsmodeller skal indføres inden sommer. Områdedirektør Mads Lyhne fra Sparekassen Kronjylland kalder det en decideret gamechanger.

13. feb 2017
5 min

"Vi kan se, at de aftaler, vi har med kunderne i dag, ikke overholder loven efter 1. juni 2017", lyder det nærmest forpustet fra områdedirektør for Finans Mads Lyhne fra Sparekassen Kronjylland i Randers.

Det handler om en af de mest omfattende nye lovgivninger i nyere tid, hvor EU har sat investorbeskyttelse på dagsordenen efter finanskrisen. Direktivet fra EU skal sikre uvildig og uafhængig rådgivning af kunderne. Holland, England og Sverige har allerede indført direktivet med relativt store konsekvenser, og Mads Lyhne er ikke bleg for at kalde det en decideret gamechanger, vi bliver vidner til i år for medlemsvirksomhederne.

"Det er jo et kæmpe lovgivningskompleks. Den del, der har fyldt rigtig meget, er et provisionsforbud, hvor myndigheder vil forbyde betaling fra tredjemand. Praktisk talt betyder det, at vi ikke længere må modtage penge fra investeringsforeningerne, men nu skal kunden betale direkte til os i banken", forklarer han.

Det er en af de mest gennemgribende og vidtgående ændringer i forretningsmodellen i mange år med indførelsen af MiFID-direktivet, hvor det handler om, at betalingerne for investeringsrådgivning skal gøres mere gennemsigtigt.

"Vi har ikke lagt skjul på, hvad kunden betalte, men myndighederne har været bekymret for, at det ikke var tydeligt nok for kunderne, hvad de egentlig betalte, og dermed har der været mulighed for at tage en større betaling, end hvis det havde været mere tydeligt. Det bliver naturligvis mere gennemsigtigt på denne her måde, men det er en stor udfordring, der involverer stort set alle i virksomheden", siger han.

Kort sagt handler det om, at rådgivningen ikke må være dikteret af størrelsen af gebyrerne for at sælge en investeringsforening til kunderne.

3.000 kundemøder

Der er tale om et helt centralt område for medlemsvirksomhederne. Det uafhængige analysefirma Morningstar vurderede, at gebyrer og indtægter fra investeringsforeninger sidste år udgjorde over otte milliarder kroner.
 

Godt 800.000 danskere ejer investeringsforeningsbeviser for næsten 2.000 milliarder kroner, som typisk er købt i banken. For det betaler de løbende en formidlingsprovision på omkring tre til fire milliarder kroner årligt, lød det sidste år i en rapport fra Erhvervsministeriet. Derfor er der meget på spil, og lige nu arbejdes der på højtryk alle steder for at være klar til den nye lovgivning.

"Det er et rigtig stort arbejde med mange tusinde møder med mange tusinde kunder. Vores kunder er helt almindelige mennesker, der bliver betjent af kunderådgiverne, og det er dem, der nu skal tage en samtale med alle deres kunder. For vores vedkommende skal der holdes over 3.000 kundemøder, og vi er bare en lille spiller, så det kan være en større udfordring andre steder. Der kommer også en masse nye krav til den måde, vi rådgiver kunderne på. Jeg tror godt, man kan sige, at det bliver tungere og mere kompliceret at være kunderådgiver", siger Mads Lyhne.

Udfordringen er altomfavnende. Men der arbejdes særligt på at få nye forretningsmodeller klar, der lever op til de specifikke lovkrav. En løsning er at oprette egne fonde, der investerer i et bredt udvalg af fonde såvel som andre instrumenter – forvaltet af banken – så kunderne også betaler direkte til banken. Det er blandt andet den model, Sparekassen Kronjylland arbejder hen mod.

Så bliver udfordringen, at kunderne kan se, forstå og acceptere, at de skal lægge mange tusinde kroner i banken for plejen af deres investeringer. Hvis formuen for den gennemsnitlige kunde var en million kroner, kommer der altså til at stå lidt over ti tusinde kroner på regningen – da det i dag i gennemsnit koster lidt over en procent at for forvaltet formuen alt afhængig af kundens risikoprofil.

Selvbetjening og indtjening

"Når vi ser en større gennemsigtighed på det her, så forestiller vi os også, at marginalerne kommer under pres. Vi ser MiFID II som en gamechanger for investering på det danske bankmarked, og det er meget svært at sige, hvor det helt nøjagtig ender på nuværende tidspunkt. Men det er en udvikling, man skal holde øje med, for det kommer altså til at forandre billedet fremover. Der vil komme flere aktører på markedet end bankerne. Vi vil blandt andet se flere udenlandske udbydere af investeringsfonde og flere uafhængige mæglere på banen", siger Mads Lyhne.

Denne udvikling vil også betyde meget for, om der skal være flere eller færre ansatte inden for investeringsrådgivning fremover. Altså hvor succesfulde medlemsvirksomhederne er til at forklare kunderne om de nye måder at aflønne på. Her opdeler Mads Lyhne kunderne i to grupper. Dem med større og mindre formuer.

"Jeg kan godt forestille mig, at kunder, der ikke har så stor en formue, bliver henvist til selvbetjeningsløsninger. Det er ikke vores målsætning, men hvis marginalerne kommer under pres, kan det blive resultatet. Det kan så også betyde, at vi skal være færre medarbejdere, men det er ikke det, vi satser på", forklarer han.

Det er endnu uklart, hvad de enkelte medlemsvirksomheder vil tilbyde kunderne. Nogle af de store har oplyst, at de blandt andet arbejder hen mod selvbetjeningsløsninger. Robotrådgivning via internetbanken. Men også her vil der stadig være en betaling, selv om det er en computer, der rådgiver.

Kun hvis bankerne kan tilbyde, hvad Finanstilsynet kalder kvalitetsforbedrende service med mange produkter – herunder tredjepartsprodukter – og mindst en årlig gennemgang af kundens portefølje med rådgivningsværktøjer, må man beholde provisionen fra en tredjepart selv.

Derfor afhænger meget af, hvilke nye forretningsmodeller medlemsvirksomhederne lægger frem i løbet af dette forår.