Flugten fra de fossile

​Klimaet har det ikke godt. Afsmeltningen fra polerne er større end nogensinde. Det fik i september 2015 Mark Carney, chefen for Bank of England (den engelske centralbank), til ved en middag for finansfolk at rejse to spørgsmål. For det første: Hvis verden seriøst vil begrænse opvarmningen til højst to grader mere, så skal det meste af klodens gas- og oliereserver blive liggende i jorden. Hvilke finansielle konsekvenser vil det have for investorerne? For det andet: Hvordan vil investorer og forsikringsselskaber forholde sig til en verden udsat for voldsomme og til dels ukendte klimapåvirkninger?

Olieindustrien reagerede i første omgang temmelig aggressivt og bad Mark Carney om at lade være med at erklære krig mod oliebranchen og koncentrere sig om at passe på pundet.

Men efterhånden som flere og flere investorer – også helt almindelige mainstreamaktionærer – begynder at stille spørgsmål ved investeringer i fossile brændstoffer og tage klimaudfordringer alvorligt, ville det klæde både olieindustri og forsikringsselskaber at deltage åbent i debatten.

BlackRock, en af verdens største formueforvaltere, vurderer ifølge The Economist, at mere end 500 investeringsselskaber med aktiver for 3,4 trillioner dollar har forpligtet sig til at afhænde "fossile" investeringer, og et tidligere kommissionsmedlem i SEC (Securities and Exchange Commission), Bevis Longstreth, der fører tilsyn med det amerikanske fondsmarked, vurderer: "Det gælder om at komme ud af teatret, når du kan lugte røgen".

En vurdering er, at olieindustriens indtægter kan falde med mere end 22 trillioner dollar over de næste 25 år, hvis midlerne til at stoppe den globale opvarmning bliver fuldt implementeret.

Sikkerhed eller afkast

BNP Paribas er ved at komme sig efter finanskriseskrammer og store bøder på næsten 9 milliarder dollar for at have brudt amerikanske sanktioner mod Sudan, Irak og Cuba.

Banken bliver rost for sit store fokus på kundernes behov. Kunderne er i dette tilfælde finansmagnater fra Mellemøsten og Asien, som overvejende bliver betjent fra BNP's 50 mand store London-afdeling.

"Vi har bevæget os bort fra at se formuepleje som en distributionskanal for investeringspartnere og investmentbankprodukter", siger Vincent Lecomte, BNP's chef for formuepleje, til Financial Times. "Nu handler alt om, hvad klienterne ønsker, og hvordan vi kan kreere de rigtige produkter for at imødekomme dem".

Hvert år er Vincent Lecomte vært for diskussionsgrupper i Asien og Europa – og sidstnævnte finder altid sted omkring afholdelsen af French Open, en af de mest glamourøse tennisbegivenheder. Her får de superrige og deres afkom mulighed for at komme med input til, hvordan de ønsker familieformuen forvaltet. Sideløbende har banken startet et nyt program for sine formueforvaltere, hvor de i mindre grupper under ledelse af en "kundeambassadør" skal kreere nye produkter. Vurderingen er, at kunderne efter finanskrisen er mere fokuserede på at overlevere en sikker formue til deres afkom end på de store afkast. I den forbindelse vinder investering i fast ejendom og direkte investeringer i virksomheder frem på bekostning af mere sammensatte produkter.

Fra sladderspalterne

Donald Trumps udpegning af Gary Cohn, præsident for Goldman Sachs, til leder af det nationale økonomiske råd og dermed præsidentens økonomiske toprådgiver har været chancen for uventede forfremmelser i den kendte investeringsbank.
Senest er det Martin Chavez, der har fået muligheden for et karrierespring, idet han er blevet udnævnt til CFO, Chief Financial Officer. Han er et utraditionelt valg. Tidligere har alle topchefer i Goldman Sachs været hvide, hetero og jødiske, skriver Financial Times. Martin Chavez er latino, bøsse og far til tvillinger født af en rugemor. Hans arme er tatoverede, og han fortæller åbent om, hvordan han deltog i møder for anonyme alkoholikere i 1990'erne. Han har endda været ude af banken i perioder, noget, der ikke bliver set på med milde øjne i Goldman Sachs. Men han har dog ét vigtigt karakteristikum tilfælles med sine chefkolleger. Han har en basketbold liggende på en hylde i sit kontor. Han har studeret biokemi på Harvard og tog en doktorgrad i medicinsk informationsvidenskab på Stanford.

Siden 2013 har han været chef for informationssystemerne i Goldman Sachs og har i den funktion haft mere end en tredjedel af bankens ansatte under sig. Her har han haft ansvaret for at nedbringe bankens udgifter til at vedligeholde gamle systemer, som æder omkring en tredjedel af Goldman Sachs' årlige techbudget på tre billioner dollar. Og bemærkelsesværdigt har han tilbudt nogle af bankens handelssystemer til kunder som open source.

Det, der især kvalificerer ham, er ifølge Tom Farley, præsidenten for New Yorks børs, at han har evnen til at handle med udgangspunkt i, hvordan verden vil se ud om 5 til 10 år.

"… andre har måske en mening om fremtiden, men de er bange for at handle på den", siger Tom Farley til Financial Times.