En miniput med vokseværk

​Endnu er det småt i Danmark. Andelsbevægelsens version 2.0 befolket af idealister og hårdtarbejdende iværksættere, men muliggjort af internettet – og derfor med et vækstpotentiale stort set uden grænser for omfang eller geografi. Det er her, hvor finansiering over internettet via en etableret platform kanaliseres direkte fra dem med opsparingsoverskud til dem med et kapitalbehov. Altså uden en bank.

Crowdfunding har potentialet til at æde sig ind på en betragtelig del af bankernes forretningsområde eller måske til at lette adgangen til kapital til startups og mindre virksomheder i samarbejde med bankerne.

Internationalt taler man om fire former for crowdfunding: donationsbaseret crowdfunding, rewardbaseret crowdfunding, lånebaseret crowdfunding og aktiebaseret crowdfunding. I Danmark har vi crowdfundingplatforme som Lendino, hvor småsparere yder lån til små og mellemstore virksomheder. Vi har Booomerang, som er rewardbaseret og yder en form for belønning for investeringen. Det kan være alt fra en teaterbillet til den forestilling, man har været med til at støtte, til et produkt, man har støttet med sine sparepenge, fordi man troede på ideen. Og så har vi det helt nye Crowdinvest, hvor man kan tegne aktier i unoterede virksomheder.

I alt beskæftiger de tre "virksomheder" under 10 medarbejdere, og Crowdinvest, der netop er startet, har én virksomhed, man kan investere i.

Ny ilt til de små

Lendino, der har eksisteret i tre år, er nu oppe på at yde lån på i alt 40 millioner kroner til i alt 123 små og mellemstore virksomheder. Tæt på 3.300 kunder er skrevet op som villige ydere af lån, hvis det rigtige projekt for dem dukker op. Godt 1.000 af dem har taget skridtet til faktisk at låne deres sparepenge til en virksomhed. I gennemsnit er det lån på 335.000 kroner, som 90 långivere har skillinget sammen til med en indsats på 4.000 kroner fra hver. Lånene er ydet til alt fra en pølsemand til en økogartner og en lokal brugs.

"Ud over at give små og mellemstore virksomheder muligheder for at hente kapital i en tid, hvor den type virksomheder ofte møder en mur i banken, har vores koncept mange andre fordele. Du får eksponeret din virksomhed til mange mennesker, og du får loyale kunder blandt dem, der har ydet virksomheden et lån. Investorerne kommer tættere på beslutningen om, hvad deres penge skal gå til, og det tror jeg er tiltrækkende for mange. Det kan være til en virksomhed, der har en speciel grøn profil, eller en, der gør noget godt for lokalområdet. Der er et andet engagement og energi i det, og på sigt gavner det væksten, skabelsen af arbejdspladser og derfor samfundet, at der er finansieringskanaler til små, skæve projekter, som folk tror på", siger administrerende direktør og partner i Lendino Esben Bistrup Halvorsen.

Og så er der selvfølgelig omkostningerne, der er lavere, hastigheden, der er højere, og for investorerne: renten, der er bedre.

Endnu er der ingen realiserede tab i Lendino, og platformen kan prale med en gennemsnitsrente på 8,7 procent på de udlånte sparepenge.

"Selvfølgelig vil der komme tab og misligholdte lån, selvom vi har en helt traditionel kreditvurderingsproces. Men typisk har investorerne højst sat mellem 1.000 og 5.000 kroner i det enkelte projekt", siger Esben Bistrup Halvorsen.

Og så er gennemsigtigheden noget af det, der gerne skulle karakterisere de nye platforme. Det er ved at være standard, at der på platformene åbent bliver oplyst både om gennemsnitlige renter og tab.

Esben Bistrup Halvorsen vil gerne udvide lånesortimentet over tid, når platformen er løbet godt i gang. Han ser det som naturligt, at både huslån, billån og studielån fremover finansieres af "crowden". Ja, og hvorfor ikke bryllupslån, som den største amerikanske spiller på crowdlånemarkedet, Lending Club, også udbyder.

Stikker huen frem

I 2010 stiftede Michael Eis den første danske rewardbaserede crowdfundingplatform, Booomerang (og det ekstra o er ikke en trykfejl).

En ildsjæl, der med en fortid som bankuddannet valutahandler havde startet et galleri i den dengang nyetablerede Kødbyen i København.

"Efter finanskrisen oplevede vi det, der dårligt kan kaldes andet end en kreditklemme for små virksomheder. Bankerne havde slået en knude på pengesækken, og det var af ren og skær nød, jeg fandt på ideen om at skaffe lån over nettet. Jeg kendte ikke engang begrebet crowdfunding dengang. Tænkte bare, at det måtte være muligt at lave en platform, hvor man kunne hjælpe hinanden. Booomerangs brugere er primært kreative folk, kulturiværksættere som skuespillere, teatre, journalister, billedkunstnere og sociale entreprenører, der får ting til at ske. Folk, der på den måde kan stikke huen frem og få et bidrag, som de kvitterer for med et produkt eller en oplevelse.

"Jeg var så tidligt ude, at jeg måtte bruge enormt lang tid på at løbe projektet i gang, og i første omgang henvendte jeg mig til en forkert målgruppe – til dem, jeg troede havde penge. Men det viste sig, at det i højere grad var helt almindelige mennesker, der var villige til at stikke penge i en lokal cafe eller en kunstgræsbane til byens unge", siger Michael Eis.

Nu kommer der cirka 1.000 nye crowdfundere ind i butikken hver måned, og 2.000 projekter har siden starten været igennem.

"I starten var det trægt, men siden er det accelereret betragteligt. Vi har en succesgrad på 48 procent. Det vil sige, at 48 procent af de projekter, der er lagt ud på platformen, faktisk er gennemført", fortæller Michael Eis.

I praksis betyder det, at hvis det nødvendige beløb til en given aktivitet, event eller produktion ikke kommer i hus, får alle "backerne" deres penge tilbage. Hvis det nødvendige beløb til for eksempel teaterforestillingen bliver samlet ind, høster Booomerang en kommission på 5 procent.

Den første succes tilbage i 2010 var et projekt, hvor der blev samlet 901 kroner ind til køb af garn, der skulle bruges til strikkede firkanter til tæpper til Afrika. I 2015 var det samlede beløb på ansøgninger over platformen på 12,5 millioner kroner. I 2016 er det tæt på 19 millioner kroner. Et af de største projekter har været Aarhus Street Food, hvor 637 crowdfundere finansierede 3,6 millioner kroner. Til gengæld for deres indskud får de rabat på mad og drikkevarer det første år.

Tæt på mainstream

"Inden for de seneste to år er begrebet tordnet igennem. Det er nu, forretningerne kommer. Det er blevet så mainstream, at vi snarere savner projekter end mangler folk, der vil investere. Og noget af det geniale er, at iværksætterne ikke blot får finansieret deres ideer. De får også 'åndelig kapital' i form af støtte, sparring og engagement fra dem, der tror på ideen", siger Michael Eis.

Og Booomerang er et af de smukke eksempler på et samarbejde mellem en af de nye platforme og en bank. I dette tilfælde Merkur Andelskasse.

På Vesterbro drømte lokale iværksættere om at skabe et emballagefrit marked – altså et marked, hvor man kommer hen med sin egen flaske, pose, kurv eller kande og får fyldt på. Bagmanden bag Booomerang var lidt skeptisk over for, om crowden var villig til at stille op med hele det ønskede beløb i nødvendig startkapital. Derfor blev det aftalt med Merkur, at andelskassen ville yde det, der manglede, hvis projektet via Booomerang kunne samle 300.000 kroner ind. Indtil videre har der været tre eksempler på den type samarbejde mellem pengeinstitut og Booomerang.

Da Booomerang nu synes at være løbet i gang, har Michael Eis kastet sig ud i det næste projekt: Crowdinvest. Det er dog som ovenfor omtalt så nyt, at der kun er et enkelt projekt, man kan investere i. For 1.103,20 kroner kan man købe en aktie i Landmad, der har brug for 2,5 millioner kroner i risikovillig kapital uden at være noteret på børsen.

Som med noterede aktier indkasserer man et afkast, hvis det går godt. Hvis det går galt, er pengene tabt.

At den model har et betragteligt potentiale, burde den engelske Crowdcube være et eksempel på. Over Crowdcube bliver der solgt aktier for omkring 50 millioner kroner om ugen – ikke blot i de virksomheder, der ligger på platformen, men også i selve platformen.

Fakta om crowdfunding

• Set i forhold til 2015 er der ifølge Iværksætterundersøgelsen 2016 sket en fordobling af finansiering til danske iværksættere gennem crowdfunding og crowdlending. Den samme undersøgelse kommer frem til, at finansiering fortsat er en af de allerstørste udfordringer for iværksættere.

• Europa-Kommissionen vurderer, at der i 2013 blev rejst omkring 7,5 milliarder kroner gennem crowdfunding i Europa, og at crowdfunding var en vigtig kilde til finansiering for omkring 500.000 europæiske projekter. Kommissionen vurderer endvidere, at crowdfunding har et stort potentiale som en supplerende finansieringskilde for iværksættere og vækstvirksomheder.

(Kilde: Crowdfunding i Danmark, maj 2015. Erhvervs- og Vækstministeriet)

• Nogle af de største spillere på markedet er amerikanske. Det er Kickstarter, der formidler investeringer, og Lending Club, der formidler lån.
  Lending Club, der blev stiftet i 2007, har indtil november 2016 formidlet lån for 163 milliarder kroner.
  Kickstarter blev lanceret i 2009 og nåede i november 2016 op på 19 milliarder kroner i samlede investeringer og 116.000 realiserede projekter.

• Den totale crowdfundingindustri nåede i 2015 op på 238 milliarder kroner.
  Lånebaseret crowdfunding: 175 milliarder kroner.
  Reward- og donationsbaseret crowdfunding: 38,5 milliarder kroner.
  Aktiebaseret crowdfunding: 17,5 milliarder kroner.
  (Kilde: Crowdfunding Industry Statistics 2015-2016)