Blockchain vil flytte verden – en dag

​"Den tidligere så hypede blockchainrevolution er aflyst til fordel for en noget mere adstadig – nogle vil sige langsom – evolution".

Sådan skriver Michael Juul Rugaard i sin nyeste artikel. Han er Founding Partner i fintechkonsulentvirksomheden Norfico, og siden han i januar 2016 udkom med rapporten "Blockchain. Den vigtigste finansnyhed i årevis?", har han fulgt teknologiens udvikling nøje. Ligesom resten af branchen er han dog ikke i tvivl om, at blockchain er kommet for at blive.

Teknologien startede med bitcoin. Blockchain er kodningen bag kryptovalutaen, der blev skabt til at udfordre samfundets etablerede valutaer såsom dollaren og kronen. Selve blockchain er en form for database, der løbende bliver større og større, som transaktioner af for eksempel bitcoins finder sted. Hver gang oprettes der nemlig en ny blok af data, der så danner en kæde med de allerede eksisterende blokke. Deraf navnet blockchain. Dataene ligger ikke et centralt sted, men hos alle, der er en del af den pågældende blockchain, hvilket gør det sværere at hacke og infiltrere.

Der er også en stor gennemsigtighed i systemet, da parterne kan se hele kæden af blokke. Dermed kan man nemmere få indblik i, hvordan for eksempel en ejendomshandel forløber, da alle dokumenter og transaktioner ligger i blokkene, og alle parter således kan få adgang til dem. Gennemsigtigheden for de involverede parter kan give så stor tillid, at der eksempelvis ikke vil være brug for en mellemmand såsom en bank.

En hverdag med blockchain

Hos Nets har de også fokus på blockchain. I maj sidste år kunne betalingsvirksomheden annoncere, at den havde etableret et nyt "blockchain development lab." Det digitale laboratorium med adresse i Ballerup har siden haft ét klart formål: at afdække forretningsmulighederne inden for blockchain.

"Vi startede Blockchain Development Lab, fordi det var vigtigt for os at forstå blockchainteknologien, og hvad den kan betyde for os som Nets, samt hvad den kan betyde for betalinger og vores kunder, så vi kan tilpasse os med teknologien og gribe de muligheder, den bringer med sig", siger Jan C. Plenge, Senior Vice President og ansvarlig for Digital Innovation i Nets.

I Nets' Digital Lab, som Blockchain Development Lab er en del af, har han hver dag fingeren på pulsen af de nyeste teknologier i den finansielle sektor. Han kan, ligesom Michael Juul Rugaard beskriver det, nikke genkendende til udviklingen i hypen om blockchain, der stille og roligt er stagneret og blevet en del af hverdagen.

"Jeg tror, vi er begyndt at komme ind i en fase, hvor folk begynder at bruge den her teknologi, og i stedet for at det er nyt og spændende, så er det i højere grad blevet et værktøj i værktøjskassen. Fra at der har været den her store hype, så er det blevet en del af dagligdagen, hvor man bruger det redskab, der giver mest mening", siger Jan C. Plenge.

Mikrobetalinger og slikautomaten

I hjørnet af Nets' Digital Lab står en gammel slikautomat, der dog har fået en del opgraderinger. Jan C. Plenge sætter blot sit hoved foran et lille kamera, når han vil købe en Marsbar, og så bliver beløbet trukket fra hans konto, mens chokoladen finder vej ud af maskinen. Teknologien bag? Blockchain.

Det er dog ikke kun slikautomater, som det digitale laboratorium beskæftiger sig med. Senest har det løftet sløret for et mikrobetalingssystem, der især henvender sig til mediebranchen, og som er bygget op omkring blockchain. Systemet skal gøre det nemmere, hurtigere og billigere at betale små beløb for artikler, musik eller andet digitalt indhold.

Mikrobetalingssystemet er ligesom andre blockchainprojekter hos Nets stadig under udvikling, og Nets skriver selv, at det lige nu skal ses som et "proof of concept", der stadig mangler at blive tilpasset til den kommercielle virkelighed.

"Inden vi kan komme med deciderede produkter, skal vi også sikre os, at de er samfundsmæssigt forsvarlige. Vi kan ikke udbyde noget, der for eksempel kunne være et safehaven for kriminelle. Så det er klart, at vi skal følge de regulativer og den lovgivning, der er", siger Jan C. Plenge.

Han mener til gengæld, at det især er på det punkt, at Nets har en stor fordel i det store blockchainræs, hvor et hav af fintechstartups også kører med.

"Vores styrke i netop det her er, at vi med vores mange år i branchen kender regulativerne og lovgivningen, der ligger i den finansielle sektor, rigtig godt. Dermed forstår vi, hvad man kan, og hvor man ikke skal gå hen med den her teknologi", uddyber han.

Fra idé til virkelighed

Ideerne, projekterne og koncepterne er mange, når man ser på blockchainscenen i dag. Men der går stadig et stykke tid, før blockchain bliver en del af den almindelige danskers hverdag.

"Det store vendepunkt i øjeblikket er at få ideerne virkeliggjort. Det er rimeligt nemt at få ideerne, det er også forholdsvist nemt at kode et system op, men at få kritisk masse, hvor der er nok mennesker, der gerne vil bruge det, og hvor der er nok, der er enige om, at det er det her, man bruger, det er udfordringen i dag", siger Jan C. Plenge og tilføjer:

"Men det tager tid. For hvis man skal være lidt firkantet, så er der ikke noget i blockchainteknologien, som du ikke kan gøre med andre teknologier i dag. Der er til gengæld en masse fordele i blockchain, og der er en masse problemstillinger, der er løst for dig, men du skal overbevise alle de andre om, at det faktisk er det rigtige. Du skal måske overbevise nogle mennesker, der i 40 år har bygget et kreditkortsystem op, om, at det er smartere at gøre noget andet".

Jan C. Plenge er dog ikke i tvivl om, at blockchain nok skal komme til at flytte verden, som vi kender den. Det store spørgsmål er til gengæld, hvor hurtigt det kommer til at gå.

TIDSLINJE:

3. januar 2009 – Den første bitcointransaktion blev gennemført af Satoshi Nakamoto, og dermed blev den første blok i bitcoins blockchain genereret.

2014 – Blockchainhypen begynder for alvor at tage fart efter en årrække, hvor der ikke blev kigget meget efter teknologien bag bitcoin. Her opstod der en større usikkerhed og bekymring blandt bankerne, der ellers havde været meget afvisende før, hvis de overhovedet kendte til blockchain.

15. september 2015 – Et fællesskab af banker kaldt R3-konsortiet bliver etableret som et udtryk for en ny og mere åben holdning til blockchain fra den finansielle sektor. Konsortiet skal arbejde med bankrettede blockchainløsninger, og det omfatter i dag over 70 af verdens førende internationale banker. Heriblandt Nordea og Danske Bank.

2016 – Den finansielle sektor verden over iværksætter et hav af blockchainpilotprojekter. Jerome H. Powell, bestyrelsesmedlem i Federal Reserve, kalder 2016 "the year of widespread experimentation".

April 2017 – European Blockchain Center ser dagens lys. Det er det første europæiske forskningscenter med fokus på blockchainteknologien, og selvom den officielle åbning først ventes dette efterår, er det lige nu funktionelt med sin base i København.