Sverige er tæt på at blive kontantløst

​I mange nationer verden over, bruges der langt færre kontanter end tidligere. I Sverige er udviklingen gået ekstremt hurtigt, og nu ser Sverige ud til at blive det første samfund helt uden kontanter.

Den svenske version af MobilePay kaldet Swish, har opnået stor succes og gadesælgere, småbutikker og hjemløse, der sælger hjemløs-magasiner, bruger iZettle, som er en minikortlæser, der kan kobles til en app på telefonen. En kirke i Stockholm, modtog sidste år 85 procent af alle donationer digitalt, og butikker, restauranter og caféer må selv bestemme, om de vil modtage kontanter. 

Svenskerne blev i 2012 spurgt, hvordan de betalte sidste gang de handlede eller var på restaurant. Her svarede 33 procent, at de betalte med kontanter. I 2014 var det 23 procent der svarede, at de betalte med kontanter, og i 2016 svarede kun 15 procent at de havde betalt med kontanter.

I samme undersøgelse svarer 63 procent af svenskerne, at de nemt kan gebærde sig i samfundet, som det er nu helt uden kontanter.

Væk i løbet af fem år

Svenskerne betaler med kontanter lige så ofte, som danskerne gør. Det er ca. 20 procent af de gange vi køber ind i butikker, eller betaler på en café eller restaurant. Til sammenligning er verdensgennemsnittet 75 procent. I Sverige er antallet af kontantbetalinger i detailhandlen reduceret til havdelen indenfor de sidste fem år.

Kigger man samlet set på alle betalinger – og ikke kun dem i de fysiske butikker - er det kun 2 procent af alle betalingerne, der foregår med kontanter. Udviklingen kan også ses i pengeinstitutterne, hvor det nu er 900 ud af Sveriges 1.600 filialer, der overhovedet ikke har kontanter på lager.

Den udvikling mener professor i betalingssystemudvikling ved Sveriges største tekniske universitet, KTH, Niklas Arvidsson vil vare ved. Han udtaler til The Guardian, at det ifølge ham er realistisk, at Sverige er kontantløst om fem år.

Björn Segendorf, der er uddannet økonom og rådgiver i den svenske nationalbank, Riksbanken, er mere påpasselig med at sætte årstal på, hvornår Sverige vil være er kontantløst land.

"Vi er tilbageholdende med at fastsætte en dato, fordi det er så usikkert om den udvikling, vi har set de sidste år, varer ved. Det kan godt være, at kontanterne vil være væk inden for en overskuelig fremtid, men Nationalbanken vil selvfølgelig fortsætte med at producere kontanter, så længe der er efterspørgsel efter dem på markedet", siger Björn Segendorf til Nyhedsbrevet Finans.

Politisk initiativ

Da danskerne begyndte at tage dankortet til sig i begyndelsen af 80'erne indførte man i dansk lov kontantreglen. Kontantreglen sikrer, at alle butikker og restauranter skal tage imod kontanter fra kunderne.

I Sverige har man en lignende lovgivning. Men her har alle butikker, restauranter og caféer frihed til selv at indgå en aftale om, at de ikke modtager kontanter.

"Købmænd og restauranter kan droppe forpligtelsen til at acceptere kontanter. For eksempel kan en butik have en skilt på døren, hvor der står, at butikken ikke modtager kontanter. Juridisk set, har kunden så accepteret, at de ikke kan betale med kontanter, når de går ind i butikken", siger Björn Segendorf.

Dog er der nogle bestemte offentlige institutioner for eksempel Sundhedsplejen, der stadig er forpligtet til at modtage kontanter.

Børn, ældre og handicappede

I en undersøgelse som Epinion lavede for Finansforbundet i september, hvor 1.515 medlemmer af finansforbundet blev interviewet, viste det sig, at der var forskellige holdninger til udviklingen mod det kontantløse. 98 procent af de adspurgte, at de benytter sig mest af kort eller andre digitale betalingstjenester, når de handler. Alligevel svarer over halvdelen, at de mener, at kontanterne skal besvares.

En af de største bekymringer ved et kontantløst samfund er hensynet til de ældre, børn og handicappede, som vil få svært ved at gebærde sig i samfundet, hvis de ikke længere har mulighed for at betale med kontanter. Samme bekymring har de i Sverige, og her har Björn Eriksson, der er tidligere rigspolitichef, dannet en protestgruppe mod udviklingen. Motiverne bag protestbevægelsen er blandt andet hensynet til de grupper i samfundet, som ikke kan bruge digitale tjenester.

Økonom i nationalbanken Björn Segendorf fortæller, at man ellers har forsøgt at imødekomme problemet.

"Regeringen har bestemt, at det er to myndigheder, som skal være ansvarlige for, at alle har adgang til basale betalingstjenester. Det er Post og telestyrelsen, PTS, og amtet. For eksempel, er de ansvarlige for, at der er indkøbs- og betalingstjenester i landdistrikterne, og derudover er de ansvarlige for, at der bliver udviklet faciliteter for ældre og handicappede", siger Björn Segendorf.

Hvilke faciliteter, der kommer på markedet er endnu ikke bestemt eller offentliggjort. I november 2016 offentliggjorde nationalbankchefen i Sverige, Cecilia Skingsley, at de planlægger at lancere en digital valuta, kaldet e-kronen, som kan bidrage til at sikre betalingstjenester til de børn og handicappede borgere.

Den svenske nationalbank er den første nationalbank i verden, der planlægger en digital valuta, og det vil blive besluttet inden for to år, om e-kronen bliver en realitet. Chefen for den svenske nationalbank, Cecilia Skingsley, udtaler at e-kronen ikke vil kunne erstatte eller udkonkurrere kontanterne. 

En total afskaffelse af kontanterne vil kræve en politisk beslutning, og det er der ikke tegn på vil komme til at ske foreløbigt.