Ny lov rammer litauiske lønmodtagere hårdt

"Vi er ikke forpligtet til at give dig et minimum af arbejdstimer om måneden. Og du er kun som minimum sikret en månedsløn på otte timer." Det kan blive scenariet for den litauiske befolkning til nytår, efter landets parlament har vedtaget en omstridt arbejdsmarkedslov den 21. juni, som gør det billigere for arbejdsgiverne at hyre og fyre i Litauen, hvor Danske Bank blandt andet har 1.500 medarbejdere ansat.

Det sker blandt andet ved at bruge løsere ansættelsesformer i form af tidsbegrænsede kontrakter, også for arbejde af mere permanent karakter, og kontrakterne behøver ikke at være forhandlet i en kollektiv aftale. Derudover indebærer den nye arbejdsmarkedslov kortere opsigelsesperioder helt ned til to uger, reduceret fratrædelsesgodtgørelse (fra max 6 måneders løn ned til max 2 måneders og i nogle tilfælde helt ned til kun 2 ugers løn), færre feriedage (fra 24 til 20 feriedage) og mulighed for anvendelse af særlige 0-timers kontrakter, hvor den ansatte fx kun er sikret en minimumsløn på otte timer pr måned.

Liberaliseringen af landets arbejdsmarkedslov har været lang tid undervejs og er blevet stærkt kritiseret af lokale, nordiske og internationale fagforeninger. Ud over begrænsningerne for den individuelle arbejdstager gør loven det også sværere for fagforeninger at organisere sig, og det er stærkt problematisk, mener Michael Budolfsen, præsident for UNI Europe Finance og næstformand i Finansforbundet.

"Det er helt uacceptabelt, at en regering fremsætter forslag, der er i direkte modstrid mod ILO-konventionerne, der så at sige er det internationale arbejdsmarkeds grundlov. At foreslå begrænsninger i mulighederne for de ansatte til at lade sig repræsentere og at foreslå fastlåsning af ansatte til en bestemt virksomhed – uden at man har tilsagn om rent faktisk at få arbejdstimer og dermed en løn, som man kan leve af – er en fuldstændig urimelig behandling af lønmodtagerne i Litauen", siger Michael Budolfsen til Nyhedsbrevet Finans og fortsætter:

Vi har alle en interesse i og et ansvar for, at al arbejde foregår på ordnede vilkår, så en konkurrence om jobs ikke skal ske gennem social dumping og et ræs mod bunden for så vidt angår arbejdsvilkår. Det gælder i høj grad de virksomheder, der etablerer job ude i verden. Derfor opfordrer jeg også disse til at tage kraftigt afstand fra sociale og arbejdsmæssige forringelser".

Danske Bank bør ikke forringe medarbejdernes forhold

Formand for Danske Kreds – den faglige personaleorganisation i Danske Bank - Steen Lund Olsen håber ikke, at lovændringerne vil betyde forringelser for Danske Banks medarbejdere i Litauen. Danske Bank har rimelig høje standarder for arbejdsvilkår og for samarbejde med medarbejderrepræsentanter og fagforeninger, hvilket også Danske Banks globale rammeaftale med UNI er et godt eksempel på.

"Derfor håber jeg heller ikke, at Danske Bank forringer medarbejdernes forhold – eller deres mulighed for at organisere sig, som lovændringerne også synes at pille ved. Faktisk synes jeg, at disse ændringer er en rigtig god anledning til, at medarbejderne og ledelsen i Danske Bank i Litauen sætter sig ned og aftaler hvilke regler, der skal gælde for dem. Det vil være et stærkt signal fra banken om, at man ikke har intentioner om, at "dykke ned" til det niveau, som den nye lovgivning skitserer. Det vil også give medarbejderne en øget tryghed – og styrke bankens brand - med en aftale nedfældet på papir. Og det vil ligge fint i tråd med de værdier, der ligger i bankens globale rammeaftale", siger Steen Lund Olsen til Nyhedsbrevet Finans.

Regeringsparti fremsætter ændringsforslag

Landets præsident Dalia Grybauskaitė var også utilfreds med loven og nedlagde veto mod flere af ændringerne i loven, og begrundede det med, at loven ikke øver tilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagernes interesser og styrker arbejdsgivernes dominans på arbejdsmarkedet. Parlamentet valgte imidlertid ikke at følge præsidentens veto.

Den litauiske befolkning er også stærkt utilfredse med den nye arbejdsmarkedslov. Adspurgt i en meningsmåling forholder 50,7 procent af respondenterne sig negative over for lovgivningen, og yderligere 14,2 procent noget negativ. Kun 4,1 procent af respondenterne er positive eller (overvejende)/noget positive overfor den nye lov, mens knap hver tredje 30,9 procent er usikre, beretter den litauiske nyhedsportal, Delfi.

Den store utilfredshed i befolkningen kombineret med parlamentsvalg har muligvis givet den socialdemokratisk ledede regering i Litauen kolde fødder. Blot en uge efter at parlamentet vedtog loven, bedyrede Socialdemokraterne forbedringer og fremsatte flere ændringsforslag til den nyligt vedtagne arbejdslov, som ventes endelig vedtaget ultimo oktober. Hvorvidt mere kontroversielle lovændringer også bliver revideret, er endnu ikke besluttet.