Menu luk

Erhvervsskolerne får en Pengeuge

Finansrådets succesfulde Pengeuge, bliver nu også et tilbud til landets erhvervsskoler. Eleverne på erhvervsskolerne har brug for undervisning i økonomi, da de relativt tidligt er færdiguddannede og får en økonomi hurtigere end andre unge. Derudover skal mange af dem selv styre en mindre virksomhed, lyder begrundelsen fra Finansrådet.

Når unge danskere skal flyve fra reden og ud i voksenlivet, bliver mange tynget af deres dårlige økonomi. I dag er det hver 20. ung, der er registreret som dårlig betaler i RKI. Det er den udvikling, Finansrådet ønsker at vende med deres projekt Pengeugen, hvor unge i folkeskolen lærer om privatøkonomi i en hel uge. Pengeugen er så stor en succes, at Finansrådet vil give erhvervsskolerne rundt i landet mulighed for at tilmelde sig Pengeugen i 2017.

Erhvervsskolerne Mercantec i Viborg, Selandia i Slagelse og NEXT, der ligger i København, fik i sidste uge og får igen i uge 45 dette år en forsmag på, hvad Pengeugen på indebærer. Der er flere begrundelser for, at Pengeugen bliver udvidet til også at omfatte erhvervsskolerne.

Troels Juel, som er konsulent for Public Affairs i Finansrådet, står i spidsen for Pengeugen.

"Vi er startet på erhvervsskolerne, fordi de unge der bliver uddannet hurtigere og dermed hurtigere får en voksenøkonomi. Derudover kan vi se, at flere og flere unge har økonomiske problemer. 50.000 danske unge er registreret som dårligere betalere i RKI, og det er et tal, som vi ønsker at bringe ned", siger Troels Juel.

Erhvervsøkonomi på skemaet

På erhvervsskolerne er der mange af de unge elever, der senere i deres får brug for at vide noget om helt basal erhvervsøkonomi. Derfor får de unge på erhvervsskolerne kurset, der hedder "Fra lærling til mester".

"For eksempel skal en del håndværkere på et tidspunkt selv starte eller overtage mindre firmaer, og derfor får de brug for at vide noget om basal erhvervsøkonomi", siger Troels Juel.

Finansrådet ser også det også som en del af deres samfundsansvar at klæde unge på til voksenlivet.

"Det er jo en kæmpe byrde for det enkelte unge menneske, hvis vedkommende gældsætter sig med et dyrt forbrugslån, som han eller hun ikke kan overskue at betale af på og derfor ryger i RKI. Samtidig er det også en byrde for hele samfundet, hvis mennesker i en tidlig alder får dårlige vaner og derfor ikke kan overskue deres privatøkonomi, hverken som unge eller senere i livet", siger Troels Juel.

Pengeugen er et samarbejdet mellem Finansrådet, Håndværksrådet, Danske Erhvervsskoler og Erhvervsskolernes Elevorganisation.

I år har Pengeugen været tilbudt tre bestemte erhvervsskoler, men i 2017 vil Pengeugen være til tilbud til alle erhvervsskoler. Det er ambitionen på sigt også at kunne igangsætte projektet på ungdomsuddannelserne.

Seneste nyt