Bankansatte falder ud af middelklassen

​Da Khalid Taha blev ansat i en af Wells Fargos filialer i San Diego, var det med forventningerne baskende i maven. Han var overbevist om, at karrieremulighederne var lige så uendelige om udsigten over Stillehavet, og at lønnen, der ganske vist var i den lave ende, hurtigt ville stige.

"Jeg havde indtryk af, at man kunne komme langt i bankverdenen med hårdt arbejde. Jeg var supermotiveret", husker han.

I dag ser alting anderledes ud. Få dage før dette interview afleverede han sin opsigelse, og efter tre år som "personal banker" – et job, der svarer til en dansk kunderådgiver – forlader han nu Wells Fargo for at tage hul på et nyt livskapitel. 28-årige Khalid erklærer sig desillusioneret efter at have oplevet en hverdag med hårdt slid og en løn, der knap kunne holde hans singletilværelse kørende. Oven i det havde han en konstant følelse af at svigte og endda snyde kunderne.

"Som kunderådgiver er din opgave egentlig ikke at rådgive, men først og fremmest at sælge bankens produkter. Det var en svær dobbeltrolle. Der var klare mål for, hvor meget vi skulle sælge, og når jeg sad over for kunderne, rumsterede det hele tiden i baghovedet, at vedkommende gerne skulle gå derfra med et billån, en ny forsikring eller andet. Ofte noget, de sagtens kunne undvære. Det føltes etisk forkert", fortæller han.

Guld, sølv eller bronze

I de amerikanske banker er det almindeligt, at medarbejdernes lønninger suppleres af bonusser, hvis størrelse afhænger af den succes, man har som sælger. For Khalid Tahas vedkommende var basislønnen 38.000 dollars (260.000 kroner) om året, hvilket er et svært økonomisk udgangspunkt i San Diego, hvor huslejen er blandt de dyreste i USA. Derfor kæmpede han hårdt for at få del i bonusordningen, der blev udløst, hvis han solgte tilpas mange produkter til kunderne, dækkende over alt fra kreditkort til pensionsordninger.

I Khalid Tahas afdeling var minimumskravet, at de skulle sælge 15 produkter om dagen i gennemsnit. En gang i kvartalet blev salget gjort op, og medarbejderne blev inddelt i kategorier – guld, sølv og bronze – og tildelt bonusser derefter. 

"Jeg var den bedst sælgende i min afdeling, og alligevel var jeg kun i bronzekategorien. Den udløste en bonus på 550 dollars (3.700 kroner) i kvartalet, og det var stort set umuligt at nå højere op. Folk arbejdede ofte over og overskred deres egen etik over for kunderne, fordi de var bange for at miste jobbet – og fordi de håbede på en bonus, som det ikke var ret realistisk at opnå", siger han. 

Vreden vokser

Khalid Tahas oplevelse afspejler de problemer, som mange bankansatte i USA møder hver dag. Der er langt fra forestillingen om et velbetalt, jakkesætklædt job på Wall Street til den kamp mod eget kontoudtog, som de ansatte i filialerne ofte kæmper. Da det venstreorienterede analyseinstitut NELP tidligere i år kortlagde forholdene, viste instituttets rapport, at størstedelen af dem, der har den direkte kundekontakt i hverdagen, tjener under 15 dollars (100 kroner) i timen. Det gælder især kunderådgiverne, kasseassistenterne og medarbejderne i bankernes callcentre. En stor del af de lavestlønnede må sågar supplere deres indtægt med offentlig forsørgelse.

"Det er et dobbeltsidet problem. Man presser lønnen nedad og pålægger samtidig dem, der sidder over for kunderne, at gennemføre nogle salgsmål, der i mange tilfælde er urealistiske og ikke til kundens bedste", siger Stephen Lerner, talsmand for Committee for Better Banks, der er vokset frem af vreden over de dårlige arbejdsvilkår.

Committee for Better Banks er en sammenslutning af fagligt aktive bankansatte og forbrugergrupper, der har som fælles mål at presse bankerne til at forbedre vilkårene. Komiteen angriber især de amerikanske bankers attitude efter finanskrisen, der måske nok har ført til selvransagelse udadtil, men ikke er blevet fulgt op af en indre, etisk oprydning. Alt imens verden atter har trukket sig op af det økonomiske hængedynd, og enorme lønsummer igen er hverdagskost på chefkontorerne, handler det stadig om overlevelse på gulvet.

"Opbakningen til det faglige arbejde er det direkte resultat af nye klasseskel i bankerne. Engang var det et middelklassejob at være for eksempel kunderådgiver, men sådan er det ikke længere. Lønningerne er ikke fulgt med samfundsudviklingen, og samtidig er det blevet sværere at arbejde sig op i hierarkiet, så mange bliver fastholdt på en lav indtægt, men med et stort arbejdspres. Det er derfor, vi nu ser en voksende organisering", siger Stephen Lerner, der fortæller, at titusinder fra hele USA er involveret på forskellige niveauer. 

Han påpeger, at den nederste del af bankernes hierarki på flere måder er at sammenligne med fastfoodindustrien, der i USA er kendetegnet ved at betale mindstelønnen, rumme begrænsede karrieremuligheder og pålægge medarbejderne at sælge op, altså tilbyde kunderne mere mad, end de først bestiller.

"Mange ansatte har en oplevelse af, at bankerne er det nye McDonald's, bare med pænere tøj", konstaterer han.

Første sejr

I USA, hvor samfundet er præget af hård konkurrence og markedsvilkår, har fagbevægelsen væsentligt sværere vilkår end i Europa, men Committee for Better Banks har noteret de første konkrete sejre. Tidligere på året lagde medlemmer af Kongressen i Washington politiske ører til problemerne ved en høring, og i juli hævede USA's største bank, JPMorgan Chase, minimumlønnen, så den visse steder stiger til 16,50 dollars (110 kroner) i timen. Sidstnævnte udløste dog ikke jubel hos komiteen.

"Vi synes, at stigningen skulle have været større. Men det er da en vigtig sejr, at de anerkender, at der er behov for et løft. Det er formentlig et resultat af, at flere er blevet opmærksomme på, at de banker, der dominerer den amerikanske økonomi, samtidig betaler deres egne medarbejdere så dårligt".

Stephen Lerner erkender, at der er lang vej til vilkår, der bare marginalt ligner dem, vi kender i Danmark og Europa.   

"Jeg tør ikke sætte en tidshorisont på. Vi vil jo gerne derhen, hvor topledelserne begynder at opfatte medarbejderne og fagforeningerne som samarbejdspartnere og ikke nogle, man bare spreder en lille lønstigning ud over på tilfældige tidspunkter".

Fremtid: Kemiingeniør

Det er ikke alle, der har tålmodighed til at vente på resultater. For Khalid Taha voksede problemerne i filialen i San Diego til et niveau, hvor det påvirkede hans helbred. Han fik til sidst en stressudløst depression og var blandt dem, der tidligere på året fortalte sin historie ved en høring i Kongressen i håbet om større politisk pres på bankerne.

Siden har Khalid Taha indgået en fratrædelsesaftale med Wells Fargo, hvor arbejdsgiveren, efter en advokats mellemkomst, indvilgede i at betale for behandlingen af hans sygdomsforløb. Nu begynder han forfra og går i stedet i gang med en uddannelse til kemiingeniør.

Men hvorfor sagde du ikke bare op i stedet for at blive i banken tre år, når du havde det så hårdt?

"I lang tid troede jeg, at jeg ikke arbejdede hårdt nok. At hvis jeg lige gav den en skalle mere, ville jeg blive en succes. Det er netop der, det går galt. Det er ikke, fordi jeg ikke mener, man skal knokle – men min oplevelse er, at hårdt arbejde i bankerne kun bliver belønnet med mere slid. Det gode ved erfaringen er, at uanset hvor jeg kommer til at arbejde i fremtiden, så bliver det næppe lige så opslidende. Jeg tror, at mit arbejdsliv kun bliver nemmere herfra", slutter han. 

Wells Fargo afviser uden nærmere begrundelse at kommentere kritikken over for Magasinet Finans. JPMorgan henviser i en mail til, at "reaktionerne på bankens lønstigninger har været overvejende positive", og har ikke yderligere kommentarer.

Fakta: Committee for Better Banks

Komiteen er en sammenslutning af blandt andet fagligt aktive og forbrugergrupper, som i fællesskab kæmper for bedre forhold for de 1,7 [LVP1] millioner ansatte i USA's bankfilialer.

Målet er både at forbedre løn og arbejdsvilkår og samtidig sikre forbrugerne mod det aggressive salg af bankprodukter, der foregår.

Ifølge en rapport, som NELP – National Employment Law Project – udgav i år, er gennemsnitslønnen for en kasseassistent 12,44 dollars (83,25 kroner) og lidt højere for kunderådgivere.

Kvinder udgør hele 84 procent af de lavestlønnede medarbejdere i de amerikanske banker.  

Finansforbundet: USA er 75 år bagefter 

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, har fulgt den spirende faglige kamp i USA tæt via sit hverv som præsident for den internationale fagbevægelse Uni Europa Finance. Han var blandt andet til stede under en høring i Washington, hvor bankansatte fortalte kongresmedlemmer om deres oplevelser.

Hvad kan den internationale fagbevægelse gøre?

"Vi kan inspirere de aktivister, der lige nu prøver at forbedre forholdene, og vi kan sikre, at de udenlandske banker, der opererer i USA, tilbyder bedre vilkår end de amerikanske. Med danske ører er det jo rystende forhold: Mange timer, dårlig løn, næsten ingen rettigheder og aggressive salgsmetoder, der kan være direkte skadelige for kundens økonomi. Men det amerikanske samfund er grundlæggende anderledes end vores, og de skal finde deres egen vej. I Danmark og andre europæiske lande er der en foreningskultur, mens kulturen i USA er individuel".

Hvor lang vej har de igen?

"Det er på mange måder vanvittigt, at et land, der går i krig for at forsvare frihedsrettigheder, har nogle arbejdsvilkår for bankansatte, der – helt bogstaveligt – er ringere end i Tanzania. Det arbejde, de er i gang med nu i USA, er jo reelt det, vi gjorde i Danmark for 75 år siden. Der er ingen tvivl