Menu luk

Medlemskab og fordele for seniormedlemmer

Du kan fortsætte dit medlemskab af Finansforbundet, når du går på pension. Du har adgang til næsten samme fordele som før, men kontingentet er lavere, og du får samtidig nye fordele.

Som seniormedlem kan du fortsat benytte dig af fx rådgivning via FTFa og socialrådgiverne, de forskellige kontante rabataftaler, ligesom du også kan benytte dig af Finansforbundets Feriebørs.  Du vil også fortsat få tilsendt nyhedsbrevet MedlemsNyt.

Også dine forsikringer kan fortsætte på samme vilkår – det gælder dog ikke gruppelivsforsikringen, der udløber den måned, hvor du fylder 67 år.

Kontingent for seniormedlemskab er 70 kr./måned.

Ændringer og nye fordele

Som seniormedlem kan du også fortsat leje ferieboliger via Finanssektorens Feriefond, hvis dit seneste ansættelsesforhold var i en virksomhed indenfor sektoren med, men som seniormedlem kan du dog tidligst reservere et feriebolig én måned før, du ønsker at leje det.

Til gengæld får du nye fordele. Du kan fx deltage i Finansforbundets arrangementer for seniorer, og samtidig kan du indgå i en seniorgruppe, deltage i deres sociale arrangementer, udover at du også kan deltage i de fleste af de arrangementer, som Finansforbundet og din kreds arrangerer og mødes med gamle kollegaer

Hvis du ikke vil være seniormedlem

Du kan melde dig ud, når du vil – husk, at det skal være skriftligt, og at du ikke kan melde dig ind igen.

Har du forsikringer via Finansforbundet, kan de også fortsætte på samme vilkår – det gælder dog ikke gruppelivsforsikringen, der udløber den måned, hvor du fylder 67 år.

Kontakt os

32 96 46 00

Du er velkommen til at ringe til os mandag-torsdag kl. 8.30 - 16.00 eller fredag kl. 8.30 - 15.00.

Du kan også skrive til medlem@finansforbundet.dk