Leder, hold din fixe-refleks i ro, og sæt medarbejderne fri

Du har garanteret prøvet det her: En medarbejder kommer til dig med et problem, og så dukker tanken op: ’Det er nemmere at løse problemet selv end at guide medarbejderen – så den fixer jeg’.

Genkender du den tanke?

Så er du ikke alene.

Handlekraft har altid været synonym med god ledelse. Men er det nu også det? Vi udfordrer antagelsen i denne artikel – og udforsker potentialet i at holde din fixe-refleks i ro. Så du kan øge dine medarbejderes trivsel og psykologiske tryghed.

Den veludviklede fixe-refleks

Fixe-refleksen er en meget sympatisk og helt naturlig reaktion, som vi alle har. F.eks. når vi griber ud efter et faldende glas eller løfter et grædende barn for at trøste det.

Meget hensigtsmæssigt.

Men på arbejdspladsen er sagen en anden, hvor det kan få negative konsekvenser for trivslen hos dig selv, dine medarbejdere og teamet. Især for ledere, der har en særlig veludviklet fixe-refleks.

Tænk på dengang, hvor du afbrød en samtale mellem to andre på kontoret og kom med dit bud på en løsning, helt uden de havde spurgt dig … Måske gik det godt, men måske forstyrrede det mere end det gavnede? Eller den gang, hvor du kom til at løse opgaven selv i stedet for at lytte efter det, der i virkeligheden var på spil, da en medarbejder kom efter et godt råd.

De negative konsekvenser ved fixe-refleksen

Hos ledere ligger den og lurer, hver eneste dag, lige under overfladen. Vi har ansvar for opgaver, resultater, måltal og trivsel. Det er det, vi taler, tænker og lever og ånder for. Derfor popper fixe-refleksen også ofte op – særligt når der er travlt – og forsøger at konkludere på problemer og give løsningen. Ønsket om det bedste for alle er drivkraften, derfor også akilleshælen.

Tid er en knap ressource, og når du bruger din fixe-refleks meget, kommer der også mange opgaver på dit bord. Det er vores erfaring, at de opgaver kommer til at tage tiden fra din reelt vigtigste opgave; nemlig at lede.

I stedet sker der to ting:

1. Når du har travlt, vil dine medarbejdere endda opleve dig mindre tilgængelig og nærværende, og så holder de op med at ”forstyrre dig” med tematikker som f.eks. hvordan de går og har det.
   
   
2. Når din fixe-refleks er overgearet, bliver vanen blandt dine medarbejdere ofte, ’at vi lige venter til chefen har sagt kør’.

Dermed bliver deres gode vinkler, ideer og indskydelser ofte ikke en del af løsningerne. Dem kunne vi ellers godt tænke os at se endnu mere af.

Og det er der flere årsager til.

Sæt medarbejderne fri

Først og fremmest siger forskningen inden for psykisk arbejdsmiljø og trivsel, at inddragelse og medbestemmelse er faktorer, der bidrager positivt til trivsel på arbejdet.

Derudover ved vi, at sektorens medarbejdere er fagligt stolte og kompetente. De løser de faglige opgaver hver dag og er dermed både erfarne og rutinerede. Ofte må man sige, at de i endnu højere grad end lederne har fingeren på pulsen. Men får de lov til at komme til?

Modellen her til højre er et diagram til drilsk refleksion.

Hvor tit lader du oplevelsen af akutheden (urgency) diktere, om du bare lige løser den selv?

Hvad med kompleksiteten? Har du nogensinde tænkt, at en opgave, et dilemma eller et problem var for komplekst til at uddelegere, og begrundet det med:

• ’Det griber ind i for mange ledelseslag’
• ’Det tager for lang tid at inddrage dem og forklare det hele’
• ’De er for dybt nede i egne opgaver’
• ’De er ikke vant til at arbejde på tværs med den afdeling’
• ’Det er en ledelsesopgave’?

Overvej hvor ofte ovenstående er reelle begrundelser for at klare det selv, eller hvor meget der handler om dit behov for at fixe.

Vi har en udfordring til dig

Lav et eksperiment: Stop fixe-refleksen og se, om medarbejderne vokser, om opgaverne løses alligevel (måske endda hurtigere og bedre) på nye måder.

Øv dig i den oversete ledelseskompetence; at giv fixe-refleksen ro. Og se medarbejdere blomstre, udvikle sig, og vise sider af sig selv, som du ikke har set før.

Vent tålmodigt, mens medarbejderne finder ud af, at du mener det, og se så, hvordan hverdagens udfordringer gribes, løses og forebygges bedre.

For du kan ikke fixe det hele selv.