Menu luk

Hvis du har problemer med at tilmelde dig et arrangement, kan du sende en mail med navn og medlemsnummer/CPR-nummer til arrangementer@finansforbundet.dk 

Jobopslag

Brænder du for at gøre en forskel for Sydbank og dine kolleger, mens du samtidig kompetenceudvikler dig på en anerkendt grunduddannelse i arbejdstiden. Så skulle du tage og blive tillidsmand. Valget er så småt i gang, og vi har ledige poster

31. okt 2019
2 min
Af Carsten Jørgensen
cjo@finansforbundet.dk

Det er vigtigt, at vi som arbejdsplads har en god tillidsmandsdækning og fra ledelsens side opfordrer Karen Frøsig interesserede med mod på opgaverne til at træde et skridt frem og tage udfordringen op. “I en travl hverdag er det en styrke for lederne i banken at have et tillidsfuldt samarbejde med en repræsentant for medarbejderne. F.eks. så små misforståelser undgås og ikke udvikler sig til problemer. Det er vigtigt med en god, meningsfuld og ærlig dialog” siger Karen og fortsætter “der er også eksempler på at tillidsmænd har udviklet sig til ledere i banken, så det kan være med i en karriereovervejelse, at have en god periode som tillidsmand på CV’et.”

I skrivende stund søger vi 18 nye kandidater:

3 tillidsmænd i Område Hovedstaden
1 tillidsmand i Område Sjælland
2 tillidsmænd i Område Fyn
1 tillidsmand i Område Aarhus-Aalborg
2 tillidsmænd i Område Kolding
2 tillidsmænd i Område Østjylland
2 tillidsmænd i Område Vestjylland
5 tillidsmænd på Peberlyk

Som ny tillidsmand vokser du med de daglige opgaver og lærer stille og roligt at være bindeleddet mellem ledelsen og medarbejderne. Fra kredsens side bakker vi dig op, når du har brug for det – du er aldrig alene.

Du kan læse mere om tillidsmandsarbejdet i kredsbladet fra september. Her fortæller tillidsmand Kia Pebring Krøyer og områdedirektør Jesper Lund Wimmer om hvordan de høster udbytte af et godt lokalt samarbejde i Område Sjælland.

Kontakt os på kredskontoret, hvis du vil vide mere, så finder vi den i kredsbestyrelsen, som du skal tale videre med. Vi har telefon nummer 7437 3330 og mail sydbankkreds@sydbank.dk.

Du kan også læse mere og se tre korte videoklip på Finansforbundets hjemmeside, KLIK HER.

Fakta

  • 17 dages grunduddannelse i arbejdstiden (10 ECTS-point)
  • Netværk med andre tillidsvalgte
  • Indflydelse på din og dine kollegers hverdag
  • Spændende efteruddannelsesprogram