Finansforbundet Kreds Vest får ny kredsledelse
På kredsbestyrelsesmødet den 12. december har bestyrelsen konstitueret sig, og dermed er en ny kredsledelse på plads.
Jacob Møllgaard fra Vestjysk Bank bliver ny mand i formandsstolen i kredsen. Jacob, som afløser Jens Erik Jensen, har hidtil været næstformand i Finansforbundet Kreds Vest.
Annette Juul fra JN Data er ved samme lejlighed udnævnt til ny næstformand i kredsen, mens Lisa Munkholm er genudpeget til den anden næstformandspost.
Jacob Møllgaard og Lisa Munkholm bliver kredsens repræsentanter i Finansforbundets hovedbestyrelse.
"Der er mange vigtige dagsordner at tage fat på i arbejdet for gode arbejdspladser i den finansielle sektor, som jeg sammen med de gode kolleger i bestyrelse og kredsledelse, vil glæder mig til at arbejde videre med for medlemmerne på tværs af Finansforbundet Kreds Vest”, siger Jacob Møllgaard.
”Jeg kender jo kollegerne i bestyrelsen og ved, at der er gode kræfter hele vejen rundt. Vi står på et solidt fundament, som giver et godt afsæt for det videre arbejde. Det er også Jens Eriks fortjeneste, og det skylder vi ham naturligvis også en stor tak for.”