Fyret på grund af sorg

34 år gammel blev Anja Enggren enke og alene med sin datter Emilie på dengang 5 år. Det ligger over tyve år tilbage, og siden har sorg været en del af livet, også det professionelle.

”Jeg har interesseret mig for sorgens facetter siden 2003, da min mand døde af modermærkekræft,” fortæller hun, da vi mødes i hendes indbydende hjem på kanten af markerne i landsbyen Kollerød ved Allerød. 

Her bor hun med sin nuværende mand, men her kommer også jævnligt mennesker, som er i akut sorg. For Anja Enggren blev, efter at have mistet sin første mand, Lennart, gradvist mere optaget af at hjælpe andre. 

Hun har uddannet sig til sorgrådgiver, foruden stresscoach og søvnvejleder. Hun hjælper også andre med at hjælpe og har for nylig holdt en workshop for fællestillidsmænd i Finansforbundet Kreds Øst.

”De tillidsvalgte kan have en virkelig væsentlig rolle, når medarbejdere ikke får den hjælp og støtte, de har behov for på arbejdspladsen i forbindelse med sorg. Og tillidsvalgte kan være med til at påvirke arbejdspladsen, så der bliver øget opmærksomhed på sorg og dens følger.”

Syv procent har politik for sorg

Det er der stort behov for, mener hun:

”Sorg overses ofte på arbejdspladser, og meget få virksomheder har en egentlig sorgpolitik – kun syv procent, viser tal fra 2024. Det har stort set ikke flyttet sig i mange år, selv om flere og flere snakker om, hvor vigtigt det er at tage højde for livsfaser.”

At opleve sorg sker uundgåeligt for flertallet i løbet af livet, og arbejdspladserne burde kunne se gevinsten i at være mere opmærksom på det og parat til at håndtere det, mener Anja Enggren.

”Mange virksomheder har værktøjer at læne sig op ad, når det handler om en stresset medarbejder. De bliver sendt hjem, der er en plan for tilbagevending, tilbud om hjælp og støtte. Når det handler om sorgramte er forventningen, at de er tilbage på jobbet senest 14 dage efter bisættelsen – på trods af, at de har de samme symptomer som en stressramt.”

Hun understreger, at det er individuelt, hvad sørgende har behov for. Nogen er meget opsat på at vende hurtigt tilbage på jobbet for at holde fast i noget, der stadig er normalt, mens andre har behov for at lande i den nye virkelighed på andre måder.

Men for at behandle medarbejdere individuelt, må man lægge ud med at interesse sig for, hvad de har behov for og formulere en sorgpolitik, pointerer hun.

”Der er store omkostninger – menneskeligt og økonomisk - ved ikke at håndtere sorgen.”

40 procent sygemeldt

Selv var hun også tilbage i sit daværende job som personlig assistent og projektleder i en entreprenørvirksomhed to uger efter bisættelsen af Lennart.

”I første omgang havde jeg meget fokus på min datter. Men efter halvandet år var jeg nødt til at tage orlov i fire måneder. Jeg havde taget mig sammen og været stærk for længe,” siger sorgrådgiveren.

Mange bliver sygemeldt på grund af sorg, men sygemeldingen siger stress, depression eller belastningsreaktion. Derfor får de heller ikke en målrettet hjælp til sorgen.

Tal fra Det Nationale Sorgcenter viser, at op mod 40 procent af dem, som oplever stor sorg, bliver sygemeldt i en periode. Der er også en tendens til at sørgende i højere grad skifter job.

”Jeg blev selv opsagt efter orloven. Jeg var ikke den eneste, der blev fyret, men jeg tror, de mente, de gjorde mig en tjeneste. Det gjorde de faktisk også,” siger hun med henvisning til det job, hun har i dag som selvstændig.

”Det er det mest meningsfulde job, jeg kan forestille mig.”

Inden hun nåede så langt, arbejdede hun i HR hos Novo Nordisk i en årrække, inden hun tog springet og blev selvstændig i 2020. 

Berøringsangst

Både hendes egen erfaring, uddannelse og samtaler med organisationer og sørgende har gjort det tydeligt for hende, at berøringsangst er et stort problem, når det handler om sorg.

”Det værste, man kan gøre som leder og medmenneske, er ikke at gøre noget, lade som ingenting. Berøringsangst kan blokere for, at ledere tager samtalen og får afdækket, hvad der er behov for. Måske skal rammerne på arbejde tilpasses og være mere fleksible i en periode,” siger hun.

Sorg påvirker arbejdsevne og trivsel. Det ses også i en amerikansk undersøgelse, der nævner, at ledere på executives niveau kan træffe beslutninger i sorg efter at have mistet en elsket person, de ikke ville have truffet under andre omstændigheder:

”Det kan have store konsekvenser for virksomheden. Og det gælder jo ikke kun ledere. Jeg kan huske, at jeg selv lavede pinlige, banale fejl lige efter Lennarts død. Jeg kunne ikke koncentrere mig og havde sorte huller. Det er sådan en medarbejder, man ofte har siddende, når sorgen rammer.”

Finde fodfæste

Derfor er det i alles interesse at forholde sig til, hvordan man bedst håndterer det, når en medarbejder er i sorg.

”Uanset, om den sorgramte vender tilbage efter 14 dage eller et halvt år, skal det tales igennem, hvordan man bedst vender tilbage. Lederen har det overordnede ansvar,” konstaterer Anja Enggren.

Tillidsvalgte og HR har også en vigtig rolle – og den sociale støtte fra kollegerne kan være mindst lige så afgørende, vurderer hun.

”At få hjælp og støtte til at finde fodfæste på arbejdspladsen, må ikke bero på held. Derfor kan sorgpolitikken sætte rammen, der både støtter leder, kollegaer og den sorgramte.”