Menu luk

Lyserøde elefanter, tørretumblere og medarbejderengagement

Hvad har lyserøde elefanter og tørretumblere til fælles med medarbejderengagement i top 3?

18. jun. 2024
1 min

De to første metaforer bruger vi til at sætte ord på processen i e-læringsmodulet MindStrain – vores mentale fitnesscenter.

Jyske Bank har medarbejderengagement i top 3 som strategisk pejlemærke. Medarbejderengagement i top tre kræver rigtig god trivsel i hverdagen. Derfor støtter vi i Finansforbundet Jyske Bank Kreds op om denne strategi. 

Ved hjælp af MindStrain metoden kan vi alle være med til at give både os selv og vores kolleger en bedre hverdag, hvis vi forstår, hvordan vi kan håndtere vores bekymringstanker, når de myldrer rundt i hovedet. Vi kan være med til at skabe bedre trivsel for os selv og vores kolleger, hvis vi fx kan få mere kontrol over, hvordan vi skal tænke om vores tanker og hvad vi skal give vores fokus. 

Metoden adskiller sig fra mange andre tilgange ved at tage udgangspunkt i dine tankeprocesser frem for dit tankeindhold. Det handler med andre ord ikke om at finde og fjerne årsagen til belastningen, men om at hjælpe dig til at tænke anderledes om de krav og udfordringer, du møder.

Er du blevet nysgerrig på, hvordan du og din afdeling kan give jer selv en endnu bedre hverdag  og få konkrete værktøjer til at håndtere jeres tanker, så gå ind på e-læringsmodulerne Jyske MindStrain, der findes på Læringsportalen. 

Det er oplagt at tage forløbet sammen i afdelingen. Når e-læringen ages samtidig med kollegaer, danner den grundlag for et fælles sprog omkring værktøjerne, der kan styrke det psykiske arbejdsmiljø. 

Seneste nyt