Menu luk

I en tåget tid

Langt de fleste trives bedst med høj grad af forudsigelighed. Store og mange forandringer betyder, at meget lidt er forudsigeligt. Det giver derfor utryghed. Spørgsmålet er, hvad man kan gøre, når ”tågen er tyk”.

26. nov. 2025
1 min

I 4 små film giver Tommy Krabbe sit bud på emnet fra forskellige vinkler. Se videoerne nederst i artiklen. 

Vi håber, du har lyst til at se en og måske alle film. 

Vi kan anbefale at se dem alle, da de hver især giver et perspektiv på, hvad der er på spil hos dig og dine kolleger.

Filmene kan ses, når du er alene. Men de kan også med fordel ses sammen med en eller flere kolleger.

I en tid med stor uforudsigelighed er dialog og omsorg vigtig. Vi håber, at filmene kan åbne for dialogen, så vi får hjulpet og støttet hinanden.

”For de fleste betyder forandringer usikkerhed og bekymring. Det er helt naturligt"
- Lobke Jacoliene Bloten, Tillidsrepræsentant Svendborg

"Vi reagerer forskelligt på forandringer alt efter vores erfaringer, livssituation og overskud. Nogle mærker kun uro et kort øjeblik og kommer hurtigt videre. Andre oplever en sorg og har brug for mere tid til at finde balancen. Vi har ikke indflydelse på beslutningerne, men vi har indflydelse på, hvordan vi som kolleger støtter og hjælper hinanden. Min erfaring er, at det hjælper at snakke om det", siger Lobke Jacoliene Bloten, Tillidsrepræsentant Svendborg:

”Den psykologiske tryghed i jobbet er udfordret meget lige nu. Det kan vi som medarbejdere ikke gøre noget ved. Men jeg tror på, at hvis vi tør tale sammen, så ligger der en kæmpe styrke i det. Ingen medarbejder har bedt om forandringerne og ingen medarbejder kan stoppe dem – men ved at tale sammen, kan vi passe på hinanden og det lokale fællesskab kolleger imellem gøres tryggere", siger Kent Brix Larsen, Tillidsrepræsentant Aalborg.

Når fusioner
rammer arbejdspladsen

Fusioner kan skabe usikkerhed. Her finder du alt, du har brug for, samlet på ét sted fra nyheder til dine rettigheder og muligheden for personlig rådgivning.

Læs artikler
To kollegaer går og snakker på kontorgang

Seneste nyt