Livet er for kort til dårlige job
Efter 41 år i Nordea går Anni Zederkof fortsat glad på arbejde. Hun har altid forfulgt nye muligheder, og har skiftet job med intervaller på omkring tre år
”Du skal turde ønske noget andet, og give udtryk for det overfor ledere. Det har jeg altid gjort, så snart en tanke meldte sig. Og så er der masser af muligheder i Nordea.”
Anni Zederkof, der senest fik nyt job internt i banken i marts, og i dag sidder i Strategy & Execution, ved om nogen, hvad hun taler om.
Efter 41 år i banken, har hun altid kunnet finde noget nyt, hun gerne ville beskæftige sig med internt:
”Banken er så stor, at det ikke har været nødvendigt at søge væk. Jeg har da søgt udenfor banken et par gange, men det blev ikke til noget, og jeg har fået masser af mulighed for at udvikle mig ved at blive i stedet.”
Fulgte med chefen
Da hun begyndte i det, der senere skulle blive først Unibank og dernæst en del af Nordea, var det i Sparekassen SDS i København. Det første skifte i hendes arbejdsliv skyldtes, at hendes chef rykkede, og hun fulgte med ham til afdelingen i Birkerød.
Efter nogle år som bankrådgiver, tog hun HD i marketing og rykkede videre til en stilling som marketingkoordinator i Hørsholm – hun var blandt andet med til at arrangere Unibanks fusionsfest i Trommen i Hørsholm.
”Jeg synes, det var spændende med fusionen. Jeg så det også som noget nødvendigt, for dengang var der banker på alle gadehjørner – alle kunne se, der var for mange.”
Gruppeleder og landbrug
I privatlivet havde hun allerede fundet sin livsledsager, Jim Hansen, som hun havde mødt, da de begge arbejdede i Thorgreen Legetøj i Lyngby Storcenter som purunge.
Mens hun arbejdede i Hørsholm, blev parret enige om at forfølge en drøm om et fritidslandbrug i Ringsted, hvor de flyttede ind sammen med hans forældre.
”Min mand er fra Nørrebro, og jeg er fra Vesterbro, så det var noget helt nyt. Vi lærte en masse, havde dyr og slagtede høns og grise,” fortæller hun, der – også for at komme tættere på det nye hjem – i den forbindelse blev gruppeleder i afdelingen i Roskilde.
”At være gruppeleder var ikke rigtig mig, det gav mig ikke energi. Det var hårdt, og jeg blev ikke glad af det.”
Derfor skiftede hun efter tre år igen, denne gang til erhverv, hvor hun fik plads i hovedkontorets cash management:
”Det var lige noget for mig, der var mange spændende opgaver. Et rigtig konsulentjob, hvor jeg også var ude at undervise bogholdere i at betale regninger via Unitel, det nuværende Corporate Netbank.”
Ansatte agenter til 24/7
Derefter læste hun HD i organisationsteori og blev forandringskonsulent i it, hvor hun var med til at oprette et kontaktcenter i Fredericia med fem gruppeledere og 100 agenter.
Senere var hun blandt andet beskæftiget med e-banking for erhvervskunder, en organisation, der nåede op på næsten 100 ansatte, som skabte Netbank og Corporate Netbank.
I øvrigt blev fritidslandbruget solgt undervejs, og efter ni år med landlige omgivelser blev det udskiftet med parcelhus i Hillerød, og i dag bor parret i andelsbolig i Lyngby.
Savnede kolleger
Der har været mange andre spændende job igennem de 41 år i Nordea, men da coronaen lagde landet ned, blev hun ramt på sin arbejdsglæde.
I det nordiske team, hun da var tilknyttet, var der fire kolleger:
”Det var ikke godt for mit ekstroverte gen at arbejde hjemme og ikke have nogen at spise frokost med. Og efter corona skulle jeg også være heldig for at træffe kolleger på kontoret. Når man ikke er flere i teamet, og der arbejdes hjemme, foruden ferie, sygdom og kurser, bliver der tit tomt.”
Derfor skiftede hun igen arbejdsscene. Siden 1. marts har hun været tilknyttet Business Banking, Strategy & Execution med ti kolleger.
Elsker at lære nyt
Hun tog som så ofte før selv initiativet til jobskiftet, inviterede sin nuværende chef på en kop kaffe og fortalte ham, at jobbet lige var noget for hende.
"Jeg elsker at lære nyt, lige nu lærer jeg nye ting i forhold til kundetilfredshed. Og så er det dejligt, at der altid er nogen på arbejde i vores afdeling. Vores chef er også god til at sikre, at vi har noget socialt sammen,” siger 63-årige Anni Zederkof.
Hun er i øvrigt en af de få, der har benyttet sig af muligheden for at gå på seniordeltid. Det har frigivet lidt mere tid til blandt andet interrail, som hun og ægtefællen er blevet glade for.
”Den røde tråd i mit arbejdsliv har været at mærke efter, og når ting begynder at kede mig lidt, så gør jeg noget nyt. Jeg har aldrig fortrudt et skifte, men bevæget mig videre, når jeg havde lært noget til bunds. Derfor har det været - og er fortsat - et fedt arbejdsliv.”