Menu luk

TikTok Banking og Generation Z møder Nordea – bliv klogere på de unges krav og ønsker 21. april

De har formentlig aldrig lappet en cykel eller skiftet en elpære, men de kan vedligeholde et socialt netværk over medier, deres forældre ikke har hørt om.

1. apr. 2022
2 min

Generation Z er fremtidens bankkunder, som Nordea og de andre banker skal forsøge at appellere til. Hvordan opererer Generation Z på forskellige platforme, og hvordan tænker de bank og bankforretninger?

Kom med, når Finansforbundet i Nordea inviterer til virtuelt møde om TikTok og Nordeas fremtid i den verden torsdag 21. april kl. 9-10. Husk at tilmelde dig senest 19. april her.

På mødet sætter fremtidsforskeren Nils Elmark og Ulrik Johannessen, Deputy Head of Personal Banking (PeB) Nordea, sammen med Finansforbundet i Nordea spotlight på Generation Z. Disse unge er født mellem Amazon-året 1997 og Tesla S-året 2012 og udgør den største generation nogensinde i verdenshistorien.

 
Nils Elmark (til venstre) og Ulrik Johannessen


Hvordan rummer Nordea de nye og kommende kunder?

Den sociale platform TikTok er en favorit blandt unge med korte, hurtige videoer, og platformen har også skabt en ny økonomisk handelsplads for teenagere og har for nyligt ansøgt om banklicens. Samtidig er TikTok ukendt for de fleste ‘voksne’.

”Vi fandt inspirationen til dette møde, da vi læste Nils Elmarks trendrapport ’Finansbranchen i nye fællesskaber’, som han udarbejdede til Finansforbundet sidste år. En del af trendrapporten sætter spotlight på Generation Z og dens brug af medier, platforme og bankydelser. Vi blev nysgerrige på, hvordan vi i Nordea rummer denne generation af nye og kommende kunder, og hvordan vi interagerer med dem. Jeg ser frem til, at vi på mødet bliver klogere på dette segment,” siger Pierre Christensen, bestyrelsesmedlem i Finansforbundet i Nordea.


Pierre Christensen

Nils Elmark er fremtidsforsker fra Incepcion, og han hjælper finansielle institutioner med at udvikle nye visioner og strategier. På mødet fortæller han om, hvad der kendetegner Generation Z.
Vær med når Nils Elmark mødes med Ulrik Johannessen, Leder af Personal Banking (PeB) Nordea, og Finansforbundet i Nordea, og debattér, hvordan vi i Nordea skal appellere til Generation Z, og hvilke muligheder og trusler, som venter i horisonten.

Du er velkommen til at deltage i møderne, selv om du ikke er medlem.

Praktisk

Møderne bliver ikke optaget, både af hensyn til GDPR og for at spørgsmål og svar kan være så fri som muligt.

Husk at reservere tiden i din kalender. Vi sender linket et par dage før til den mailadresse, som du har valgt som din foretrukne mailkonto i Finansforbundets medlemssystem. Hvis du har registeret din private mail som din foretrukne mailadresse, så husk at videresende linket til din Nordea-konto.

tilmeldingssiden kan du læse, hvordan du tilmelder dig som ikke-medlem.

Seneste nyt