Menu luk

Du kan ikke mærke, du har brug for pause

Hvis du er optaget af at komme til bunds i opgaver, kan du tilsidesætte dit behov for pauser. Men det betaler sig aldrig, viser forskning. Tag tyve minutters pause og gør det bedre

14. nov. 2022
5 min
Dansk / English

”Når jeg har travlt, er jeg meget opmærksom på at få holdt pauserne fra arbejde. Jeg ved, det er godt givet ud”.

Pia Hauge tager sin egen medicin. Selv om hun skal tale for 100 mennesker samme aften og mangler en del af sin forberedelse, tager hun en pause og går en tur, før hun arbejder videre.

Hun er ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder og har været en af eksperterne i Future Work Lab, der via en stribe eksperimenter har fokuseret på den mentale sundhed i fremtidens digitale arbejdsliv (se boks).

”Jeg er optaget af hjernepauser på vidensarbejdspladser. Hjernen er vores vigtigste arbejdsredskab, og når vi bruger den, brænder vi mental energi af – vi slider på det mentale batteri”.

Derfor har hjernen brug for at lade op via pauser for at fungere optimalt.

”Problemet er, at du ikke selv kan mærke det, hvis du er optaget af at få arbejdet gjort og bare kører på. Jo mere pres, des mindre tilbøjelige er mange til at tage pauser”.

Hjernen lader sig dog ikke på den måde styre. Så hvis du ikke aktivt vælger at give den pauser, tager den dem selv ind imellem, måske uden du bemærker det. Resultatet er, at du ikke arbejder nær så godt, effektivt og kreativt, som hvis du tog pauserne.


”Problemet er, at du ikke selv kan mærke det, hvis du er optaget af at få arbejdet gjort og bare kører på. Jo mere pres, des mindre tilbøjelige er mange til at tage pauser”, siger ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder Pia Hauge.

Tyve minutter

”Et nyt metastudie fokuserer på, hvor lang pausen skal være, for at tanke dig op til svære, komplekse opgaver. Svaret er tyve minutter”, fortæller Pia Hauge.

De tyve minutter behøver ikke at være hverken en lur, meditation eller en gåtur - en pause fra kontorarbejdet kan også fx være manuelt arbejde. Fx lægge tøj sammen, tømme opvaskemaskine eller købe ind, hvis man arbejder hjemme. Eller et opkald til mor eller en kammerat.

”Det er vigtigt, at man ikke presser en bestemt form for pause igennem, som at man absolut skal gå en tur eller dyrke fællessang på kontoret. Nogle kan ikke fordrage den form for pauser, så den enkelte skal selv definere indholdet af sine pauser”.

Når det er sagt, er aktive pauser i dagslys og frisk luft, som en gåtur, ekstra virksomme og gør noget godt for din helse samtidig. Men hvis det er for ambitiøst eller uoverskueligt for dig, kan mindre altså gøre det, og du kan gøre noget, du alligevel skal have fra hånden – det vigtige er, at det er noget, der ikke stiller store krav til hjernen.

Ligegyldig, hvor travlt, du har, vil du opleve, at pausen er godt givet ud. Arbejdet flyder lettere, og du er mere kreativ og præcis
- Pia Hauge

Som at mangle søvn

Hvis du ikke holder pauser i arbejdsdagen, svarer det til ikke at sove tilstrækkeligt, forklarer Pia Hauge:

”Vi ved alle sammen, at søvn er nødvendig for at kunne præstere. Der er ikke den samme forståelse for, at det samme gælder pauser, men de virker på samme måde som søvn – uden dem kan du ikke præstere nær så godt som med dem”.

Især virker pauser godt om formiddagen. Så er der energi at trække af også sidst på arbejdsdagen. Hvis du tvivler, kan du afprøve det:

”Man kan tænke, at nu vil man bare være færdig med det her, og der er ikke tid til pauser. At man bare skal tage sig sammen. Men ligegyldig, hvor travlt, du har, vil du opleve, at pausen er godt givet ud. Arbejdet flyder lettere, og du er mere kreativ og præcis”.

Jo mere komplekse arbejdsopgaver, des mere trænger din hjerne til en pause.

Mikropauser med effekt

Hvis det lyder afskrækkende at skulle slippe arbejdsopgaverne i tyve minutter om formiddagen, er det godt at vide, at mikropauser også har effekt.

”Korte pauser er gode til at give dig afveksling fra den koncentrerede brug af energi. Det er pauser, hvor du lige rejser dig, henter kaffe, taler med en kollega eller kigger ud ad vinduet. De hjælper også”, siger Pia Hauge.

Hun oplever ikke altid forståelse for pauserne blandt arbejdsgiverne:

”Men hvis man ikke aftaler at holde pauser, holder medarbejderne dem alligevel på den ene eller anden måde – stener foran computeren, går på Facebook eller lignende. Tidligere vidste arbejdsgivere, at der skulle pauser til i forbindelse med samlebåndsarbejde. Det er ikke så tydeligt, nu hvor vi sidder foran computere”.

Pia Hauge synes selv, det er indlysende, at mennesker har brug for arbejdspauser:

”Prøv at forestille dig, at man sløjfede frikvarterne for børnene i folkeskolen! Bare fordi vi er blevet voksne, er det ikke ensbetydende med, at vi ikke har behov for pauser. Det har vi hele livet”.

Future Work Lab i Nordea

Pia Hauge har været leder af to projekter i Future Work Lab-regi i Nordea: Kollega To Go og Lederen i røret.

Kollega To Go gav de deltagende teams to gange 30 minutter pauser pr. uge, hvor de parvis gik ture med en kollega. Formålet med projektet var primært at give tilhørsforhold til arbejdspladsen og kollegaerne i en tid med mere hjemmearbejde, men mange var også glade for den aktive pause i arbejdsdagen.

Lederen i røret gav teamledere til opgave at ringe til alle deres medarbejdere med mellemrum i en tid med hjemmearbejde. Projektet var egentlig mest vendt mod medarbejderne for at give alle en oplevelse af at have kontakt til lederen. Men i praksis var også lederne glade for at have jævnlig og struktureret kontakt.

Om Future Work Lab

Future Work Lab blev skabt på initiativ fra Finansforbundet, som sammen med Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening fik støtte til projektet hos Velliv Foreningen. En stribe konkrete eksperimenter i den finansielle sektor har kastet lys på den mentale sundhed i fremtidens digitale arbejdsliv.

Seneste nyt