Menu luk

Tættere dialog med nyt møde-initiativ

”Vi vil gerne i endnu tættere dialog med jer medlemmer og de lokale tillidsvalgte. Som et nyt initiativ inviterer vi derfor til virtuel dialogmorgenkaffe,” fortæller Finansforbundet i Nordeas formand Dorrit Brandt.

26. apr. 2021
2 min

”Vi vil gerne i endnu tættere dialog med jer medlemmer og de lokale tillidsvalgte. Som et nyt initiativ inviterer vi derfor til virtuel dialogmorgenkaffe,” fortæller Finansforbundet i Nordeas formand Dorrit Brandt.

Første dialogmøde finder sted tirsdag 4. maj kl. 8-9 på Teams. Du kan få invitationen i din kalender ved at downloade den her (kræver adgang til Nordeas net). Du logger bare på, når mødet begynder.

Dialogen går begge veje
”Det er vigtigt for os at varetage jeres interesser. Derfor vil vi meget gerne høre om jeres oplevelser og hvad der fylder i dagligdagen – af både godt og udfordringer. Samtidig vil vi fortælle om, hvilke aktiviteter vi har gang i for at sikre jer bedre forhold og en bedre trivsel. Dialogen går altså begge veje,” understreger næstformand Mette Balck Mejlby.

Dialogmorgenkaffemødet er inspireret af den virkelig store spørgelyst på Finansforbundet i Nordeas generalforsamling 20. marts, hvor deltagere stillede spørgsmål og kommenterede tiltag både på skrift og på live video sammen og i mindre grupper.

”Det gav os en meget vigtig viden, og mange medlemmer har også fortalt, at det var værdifuldt for dem. Det nye initiativ vil udbygge og fastholde dialogen. Vel mødt,” slutter Dorrit Brandt.

Bliv inspireret af podcasten
På det første dialogmorgenkaffemøde deltager bl.a. formand Dorrit Brandt og næstformand Mette Balck Mejlby. På de kommende dialogmorgenkaffe-møder vil bestyrelsesmedlemmerne på skift deltage.

Du kan evt. lytte til podcasten med Dorrit Brandt og Nordeas Country Senior Executive Bjørn Bøje Jensen og lade dig inspirere af de temaer, som de debatterer, eller til spørgsmål, som du ønsker dig et svar på eller holdning til (her kan du læse Intranet-nyheden med link til podcasten - kræver adgang til Nordeas net).


Finansforbundet i Nordeas bestyrelse og suppleanter. Fra venstre Ester Ribas (anden-suppleant), Mona Svan, Kasper Skovgaard Pedersen, Mette Balck Mejlby (næstformand), Pierre Christensen (første-suppleant, som indtræder i bestyrelsen til maj), Katja Larsen, Louise Naur, Louise Have Lund (på iPad'en), Dorrit Brandt (formand), Ole Lund Jensen og Stine Koldt Meno (som i maj skifter til nyt job i Nordea).

Seneste nyt