Skulderklappet går til seks superkolleger
Hvert år uddeler Finansforbundet i Nordea Skulderklappet til kolleger, som har gjort noget særligt. I år går prisen til disse seks kolleger, som til januar hver modtager et legat på 5000 kr. fra Stiftelsesfonden for Finansforbundet i Nordea.
Det har ikke skortet på kreative indslag og gode eksempler på et suverænt kollegialt sammenhold og fællesskab. I alt blev 79 medarbejdere indstillet til Skulderklappet af deres kolleger.
Ligesom alt andet i 2020 er også afsløringen af de seks vindere blevet påvirket af corona. Vi afslører senere video-bidder af, hvordan de seks Skulderklap-vindere fik at vide, at de havde vundet.
Finansforbundet i Nordea blev etableret 12. januar 1991 – dengang under navnet Unikreds. Til januar er det altså 30 år siden. Fødselsdagen fejres bl.a. ved, at årets seks vindere hver får overrakt et legat på 5000 kroner i midten af januar.
Stort tillykke til:
Jette Rønnebæk Elisberg – User Support Danmark
Johnny Jørgensen – Nykøbing F. Erhvervsafdeling
Helle Dahl – Workplace Management DK
Katrine Trillingsgaard Larsen – Medarbejderbanken
Anne Elkjær – Fyn & Jylland Syd og Vest Specialister
Armin Balic – Vesterport Service