Arbejdet i kulissen redder jobs

Hvad kan fagforeningen reelt stille op, når ledelsen meddeler, at x antal medarbejdere skal afskediges af hensyn til et for højt omkostningsniveau? Eller når ledelsen meddeler, at x opgaver i et forretningsområde flyttes fra et land til et andet?

Svaret er, at formelt kan Finansforbundet i Nordea (FiN) og Nordea-fagforeningerne i de øvrige nordiske lande ikke ændre beslutningen. For det er ledelsen, der har retten til at lede og beslutte, hvad den vil. Men reelt kan FiN og søsterfagforeningerne godt påvirke beslutningerne og få ledelsen til at ændre det fokus, de i første omgang havde.

”I Danmark har vi Samarbejdsaftalen i standardoverenskomsten, som betyder, at vi skal involveres i drøftelser om afskedigelser med videre i SU (Samarbejdsudvalget, red.). Og i Nordea har vi en fællesnordisk aftale, hvor organisationsændringer med videre skal behandles i de CC’er (Consultative Committees), der er for hvert forretningsområde”, fortæller bestyrelsesmedlem Ole Lund Jensen, der i en årrække har repræsenteret FiN i SU og i det CC, der er relateret til Personal Banking og Business Banking.

Usynligt for medlemmerne

Mange af drøftelserne i SU eller CC’erne er usynlige for medlemmerne, og man kan med god grund spørge, om FiN opnår resultater på møderne.

”Det er umuligt at måle præcist, hvad vi får ud af det. Hvis en bebudet afskedigelse af 10 medarbejdere ændres til, at kun 5 medarbejdere afskediges, kan vi jo ikke dokumentere, at det skyldes vores indsigelser”, siger Ole Lund Jensen og fortsætter:

”Men vi kan stille spørgsmål til ledelsens udspil og komme med argumenter, der får ledelsen til at revidere deres oprindelige plan. Vores vigtigste våben er at udfordre ledelsen på risici i forretningen. Det kan for eksempel være, at en bebudet afskedigelsesrunde kan få nogle medarbejdere, som man ønsker at fastholde, til at forlade Nordea. Eller at en flytning af en aktivitet fra et land til et andet kan være forbundet med forretningsmæssige risici, eller at en beslutning kan påvirke arbejdsmiljøet negativt for medarbejderne”.

Group People er involveret

Selv om det ikke er målbart, hvad FiN får ud af at være i dialog med ledelsen om ændringer i banken, er Ole Lund Jensen helt overbevist om, at det har en effekt.

”Alene det, at vi er involveret i processen og skal høres forud for eksempelvis nedskæringer, gør, at lederne gør sig nogle overvejelser i forhold deres plan og eksekveringen af den, for de ved, at vi vil stille spørgsmål til den”.

Der er seks CC’er – et for hvert forretningsområde. I hvert CC er der en repræsentant fra hver af de nationale fagforeninger i Nordea, en mødeleder samt ledelsesrepræsentanter fra det pågældende forretningsområde.

Group People er næsten altid involveret i processen i CC’erne, fordi den omfatter organisationsændringer, medarbejdere der skal flyttes til nyt job eller afskedigelser.

”Hvis der er tale om emner, der også omfatter forhold i Danmark, vil SU i Danmark også behandle sagen. Handler det om jobbortfald, vil der typisk blive nedsat et ad hoc-udvalg under SU med repræsentanter fra FiN samt repræsentanter fra banken, som behandler sagen”, forklarer Ole Lund Jensen.

Han understreger, at samarbejdsudvalgets primære opgave er at drøfte det daglige løbende samarbejde mellem FiN og banken i Danmark, og at emner som trivsel og forretningsudvikling typisk er på dagsordenen til møderne.

Fornuftig dialog

De fællesnordiske udvalgsmøder – CC’erne – har eksisteret i mange år efterhånden.

”Generelt er dialogen mellem ledelsen og os fagforeningsrepræsentanter fornuftig lige nu. Men vi har over tid været igennem mange hårde processer”, siger Ole Lund Jensen.

Forud for møderne i CC’erne drøftes dagsordenen i FiN’s bestyrelse, og der er også koordinering mellem repræsentanterne fra den svenske, norske og finske fagforening i CC’et.

Ledelsen er lydhør

”Det gælder for os om at få så meget viden som muligt om den givne sag, der er på dagsordenen. Ofte taler vi også med fællestillidsrepræsentanten eller tillidsrepræsentanten fra det område, der vil blive berørt af en beslutning fra ledelsen. Når vi har gode argumenter på hånden, bliver dialogen med ledelsen endnu bedre. Generelt synes jeg også, at der er lydhørhed for det, vi kommer med”, mener Ole Lund Jensen.

For at varetage medlemmernes interesser bedst muligt og at få indflydelse er FiN også bevidst om at mødes med ledelsesrepræsentanter i andre sammenhænge end de formelle møder.

”For at kunne påvirke i en positiv retning er det vigtigt, at man skaber tillid til dem, man skal tale og forhandle med”, understreger Ole Lund Jensen.