Menu luk

Det er vigtigt at få sagt ordentligt farvel

Lene Normark Sørensen blev meget ked af det, da en nær kollega pludselig blev fyret.

9. dec 2020
3 min
Af Helle Sindal
hsi@finansforbundet.dk

Det er mange timer og en stor del af livet, man deler med sine kolleger. Derfor kan det trække tunge spor, når fyringer rammer i en afdeling.

”Jeg blev så ked af det, da min nære kollega pludselig blev fyret. Hun måtte nærmest trøste os andre – det var den omvendte verden”, fortæller Lene Normark Sørensen, Senior Operations specialist i Danske Banks Wholesale Banking Services i Høje Taastrup.

I slutningen af februar blev to medarbejdere og en mellemleder afskediget.

”Det var en meget vellidt og kompetent leder med stor integritet, som havde været ansat i banken i over 30 år”, fremhæver Lene.

Oveni afskedigelserne opsagde en meget afholdt gruppeleder selv sin stilling.

Fyringerne kom i en turbulent tid med udskiftninger blandt både chefer og medarbejdere.

”Vi var til orienteringsmøder, hvor der var så mange bolde i luften, at det var svært at fokusere på, hvad der handlede om fyringer, nye chefer og ens eget job”, fortæller tillidsrepræsentant og Expert Operations Officer Susie Rasmussen.

”Budskabet på et af møderne var, at der ville ikke ske noget med os. Men man føler sig ikke spor heldig, når man samtidig ved, at gode kolleger er tvunget til at forlade arbejdspladsen,” siger Lene.

For hende var det rart at kunne tale med de nærmeste kolleger i tiden efter fyringerne. Men kort tid efter handlede det hele om corona og nedlukning.

”Det gav en ekstra bekymring for, om de fyrede kolleger kunne finde et nyt job”, bemærker hun.

De afskedigede medarbejdere er kommet tilbage som vikarer i en anden afdeling i banken, men der er sket en skævvridning, for det er ikke længere faste jobs, påpeger Lene.

Sproget er en udfordring

Lene og Susie er enige om, at det er vigtigt at få sagt ordentligt farvel til afskedigede kolleger - hvis de har overskud til det. Nogle vil helst bare forsvinde fra arbejdspladsen, men så kan man måske mødes og tage afsked på et andet tidspunkt, foreslår de.

Lene synes, at det bliver for stringent, når fyrede medarbejdere skal aflevere deres adgangskort og bliver fulgt ud til døren af en chef.

”Det må gerne være lidt mere op til den enkelte, hvordan afskeden skal foregå. Så kan man f.eks. vælge, at det er kollegerne, som siger farvel. Det er en lille ting, der betyder noget”.

Hun peger også på sproget som en udfordring i forbindelse med fyringsrunden:

”Al kommunikation fra ledelsen var på engelsk – det er jo vores corporate sprog. Men det havde været rart med dansk i en situation, hvor folk er i chok. Lige i den situation er det svært med engelske ord.”

Set i bakspejlet ville Susie Rasmussen gerne have taget initiativ til, at hendes gruppe i afdelingen havde talt mere om fyringerne i de efterfølgende uger.

”Vi snakker ikke så meget om det længere. Men jeg bliver ramt lidt igen, nu hvor jeg tænker over det og taler om det”, bemærker Lene.

”Vi har ikke haft tid til at få ro på siden. Der er hele tiden skift, skift og skift i organisationen, og nu er der så de 1.600 stillinger, der skal skæres”, slutter Susie.