At sidde på kontoret hele tiden er ikke lige mig

Det var ikke fordi Ricki Larsen stod og hoppede for at være en del af det faglige arbejde, da han i sin tid blev opfordret til at lade sig vælge for første gang.

”Dengang var jeg i Lokal Forsikring, og en fyringsrunde var undervejs. Det var lidt en udfordring, at assurandørerne på daværende tidspunkt ikke var organiseret, så det mente man fra Finansforbundets side, vi skulle gøre noget ved.”

Ricki Larsen blev derfor ”hevet med” i bestyrelsen i assurandørforeningen:

”Det blev en kort fornøjelse, for alle privatassurandører, også jeg selv, blev afskediget.”

Da han fik nyt arbejde i Aros Forsikring, havde han ikke planer om at fortsætte med fagligt arbejde. Sådan blev det alligevel, for der manglede nogen, der ville gå ind i bestyrelsen i assurandørforeningen i Aros Forsikring - og som Ricki Larsen konstaterer:

”Selv om det ikke var et brændende ønske for mig, så viste det sig at være meget sjovt og spændende.”

Han forklarer, at han kan lide at have noget andet i dagligdagen end assurandørjobbet:

”Du bliver nemt lidt snæversynet og fokuseret på eget område. Det faglige giver lidt adspredelse – og så giver det jo også indflydelse og et helikopterudsyn, man ikke får gennem jobbet alene.”

Kedeligt på kontoret 

Da den nye formand i Assurandørforeningen af 1906 i Købstædernes Forsikring var ung, havde han ikke nogen ide om, at han ville ende som assurandør:

”Haha, det var ikke noget jeg gik og drømte om. Men nu bliver det nok ikke til andet! Nej, det var meget tilfældigt.”

Faktisk var det planen, at han skulle have været inde at aftjene værnepligt, men han kom til skade med benet og fik metal lagt ind. Så måtte der sadles om, og i august 2002 debuterede han i branchen:

”Jeg skulle bruge en elevplads efter handelsskolen, og det blev hos Codan. Der kom jeg rundt i forskellige afdelinger og lærte lidt om forsikringer. Det var interessant nok, men jeg fandt ret hurtigt ud af, det der med at sidde fast på kontor, det var ikke mig. Jeg kedede mig.”

Derfor lød assurandør tillokkende:

”At komme ud i virkeligheden, køre rundt og snakke med mennesker, det lød meget bedre.”

Hjemme i ulvetimen 

Efter en årrække som assurandør med private kunder blev han kontaktet af Købstædernes Forsikring med et jobtilbud som erhvervsassurandør:

”Det passede rigtig godt ind på det tidspunkt. Jeg var blevet far, og som erhvervsassurandør har du andre arbejdstider, der passer bedre til småbørnsfamilier – jeg kunne være hjemme i ulvetimen. Jeg var 33 år og havde lyst til at udvikle mig, og skiftet til erhverv gav andre karrieremuligheder.” 

Mere kommunikation 

Sideløbende var Ricki Larsen ude af bestyrelsesarbejdet i personaleforeninger, men efter nogle år i Købstædernes Forsikring kom han ind i det igen.

Han indtog efter nogle år næstformandsposten og blev opfordret til at tage over, da den hidtidige formand gik af ultimo 2024.

”Jeg sagde ja til formandsposten med et ønske om at sætte kommunikation i fokus. Så nu forsøger jeg at holde kaffemøder med HR-afdelingen og salgsledelsen i Købstædernes Forsikring, for at vi kan komme tættere på hinanden og tage ting i opløbet, før de udvikler sig. Jeg kan mærke, at det er vigtigt at komme ind og sidde ansigt til ansigt i stedet for at sende mail frem og tilbage.” 

Han har også indtaget pladsen i samarbejdsudvalget:

”Det er også rigtigt spændende at være med der og repræsentere vores afdeling bedst muligt.”

Hvordan gør I? 

Derudover går han og den øvrige bestyrelse op i, at foreningens arbejde er synligt og tilgængeligt for de 28 medlemmer. Han udgiver jævnligt nyhedsbreve og bestyrelsen er godt fordelt geografisk, så medlemmernes høres, selv om de arbejder i forskellige egne af landet.

”Alle medlemmer arbejder meget hjemmefra, men for nylig er det blevet aftalt med ledelsen, at vi mødes en gang om måneden. Og i den forbindelse kan jeg komme med et indlæg som formand, hvis jeg vil. Det er rigtig fint.”

Som formand har han også tænkt sig at skrue op for at netværke med de øvrige assurandørforeninger.

”Det er gavnligt i forhold til os internt, at jeg kan få sparring og høre, hvordan andre håndterer noget tilsvarende i deres regi. Det er masser af inspiration og vidensdeling at hente.”