Kent Petersen: ”Der er ikke noget, der er gratis her i livet – men det her er en rigtig god overenskomst”

En lønstigning, der kan mærkes på pengepungen.

Finansforbundets tidligere formand Kent Petersen er ikke i tvivl, når han skal fremhæve den vigtigste sejr fra de netop overståede overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverne i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

”Den vigtigste sejr er at gøre det, som vi har fået i opdrag fra vores aftalekonference, og det er at sikre en mærkbar lønstigning,” siger han.

Kent Petersen gav hånd med sine modparter i FA den 1. marts efter et forhandlingsforløb, hvor parterne undervejs måtte en tur forbi Forligsinstitutionen.

Lønstigning er landet det helt rigtige sted

I sidste ende blev de dog enige om en aftale, der blandt andet sikrer en lønstigning på 8,2 procent over de to år, som overenskomsten løber.

Og det er en høj lønstigning, der er ”landet det helt rigtige sted”, fastslår Kent Petersen, der samtidig afviser direkte at sammenholde niveauet på denne overenskomst med de andre overenskomster, der i den seneste tid er landet på resten af det private arbejdsmarked. Det er nemlig som at sammenligne æbler og pærer.

”I de andre overenskomster er lønstigninger målt i kroner og øre. Vores bliver målt i procenter. Det vil sige, at hvis man tager et kronebeløb og holder op imod en mindsteløn, så er det en relativ høj procentsats. Men ser man nærmere på det, så ligger vi ret fornuftigt på niveau med resten af det private arbejdsmarked, og hvor vi skal i forhold til den økonomiske situation generelt,” forklarer Kent Petersen og peger på, at man dertil kan lægge den lønglidning, der også sker i branchen.

En god pris

Men når man får noget ved forhandlingsbordet, er man også nødt til at selv at give sig på andre punkter.

”Det er klart, at FA også har haft mange krav, som de gerne ville have igennem. Og normalt er det også sådan, at når man får en høj lønstigning, så skal man betale i den anden ende, men der synes jeg faktisk, at vi er landet på et fornuftigt niveau,” siger Kent Petersen og forklarer, at arbejdsgiverne især har fået noget på tre områder.

Blandt andet har man nu justeret på timebanken, så man nu ikke kan have en saldo på højere end 400 timer mod den tidligere grænse på 481 timer.

”Det er ganske få, der er oppe på 481 timer. Og effekten er bare, at hvis man kommer over 400 timer, så skal alt, hvad der måtte ligge af merarbejde udbetales i stedet, men det er stadig en rigtig fin saldo at have,” siger han.

Derudover vil niveauet for joblønsgrænsen først blive reguleret i år to af overenskomstens løbetid, og så har man justeret på måden, man fratræder på.

”Det betyder, at hvis man misligholder sit arbejde, så kan man ikke længere nødvendigvis få en ekstra fratrædelsesgodtgørelse,” forklarer Kent Petersen.

Han understreger igen, at det er en fornuftig pris for at sikre medlemmerne flere penge på lønkontoen.

”Der er ikke noget, der er gratis her i livet – men det her er en rigtig god overenskomst. Og nogle gange skal man også måle sin overenskomst i forhold til, hvad man har undgået,” siger han med henvisning til, at arbejdsgiverne tit skal have meget mere, der typisk sikrer fleksibilitet, når de skal gå med til at hæve lønnen.

Derfor er arbejdsgrupper vigtige

Selv om Kent Petersen betegner den nye overenskomst som en ”relativ slank en af slagsen” - forstået på den måde, at mængden af ændringer, justeringer og krav er relativt begrænsede - så er der stadig flere ting, der er værd at fremhæve, mener han.

Udover lønstigninger peger han også på forbedringen af barselsorloven for fædre og medmødre, der stiger fra 16 til 26 uger med fuld løn og pension, som en tilfredsstillende sejr.
Han vil også gerne fremhæve de to arbejdsgrupper om henholdsvis dataetik og senkarriere som vigtige elementer i aftalen.

For selvom han medgiver, at det på papiret kan lyde lidt diffust med en arbejdsgruppe, så understreger han, at det ikke er tilfældet. Tværtimod.

”At lave en arbejdsgruppe betyder, at overenskomstparterne nu er enige om, at her er et tema, som vi er nødt til at forholde os til. Og så bruger vi nu den næste overenskomstperiode på at finde ud af, om der noget i forhold til rettigheder og pligter som arbejdsgiver og arbejdstager, som kan skrives ind i overenskomsten samtidig med, at vi på et mere etisk niveau kan blive enige om, hvordan vi ønsker, at udviklingen skal ske.”

Han peger blandt andet på den historie, der for nyligt har været fremme om den svenske modegigant H&M, der vil fyre ansatte baseret på algoritmer, intelligens- og personlighedstests.

”Det er sådan noget, hvor jeg tænker, at det meget godt at få talt om, at sådan vil vi ikke gøre i den finansielle sektor. Samtidig skal vi have diskussionen om, hvor meget kunstig intelligens skal være en del af hverdagen, og hvordan vi skal håndtere den,” forklarer Kent Petersen.

Håber på ja fra medlemmerne

Idéen med den anden arbejdsgruppe om senkarriere er at kigge på de bestemmelser, der findes om seniorpolitik og få dem opdateret i forhold til de ønsker, der findes fra både arbejdsgivere og arbejdstagere om at kunne blive længere på arbejdsmarkedet.

”Vi skal gøre det mere attraktivt at kunne fortsætte med at have en tilknytning til en virksomhed uden at det nødvendigvis betyder, at man skal arbejde 37 timer om ugen,” siger Kent Petersen.

Alt i alt er han selv godt tilfreds med aftalen.

”Jeg synes i alt beskedenhed, at det her er et godt resultat. Og det håber jeg, at medlemmerne også vil kvittere for ved at stemme ja,” afslutter han.