Vil du gøre en forskel i SU? Sæt mangfoldighed og psykologisk tryghed på dagsordenen
Vil du gøre en forskel i SU? Sæt mangfoldighed og psykologisk tryghed på dagsordenen
Som medarbejderrepræsentant i samarbejdsudvalget (SU) spiller du en central rolle i at skabe en arbejdsplads, hvor forskellighed bliver en styrke i stedet for en udfordring.
Mangfoldighed, inklusion og psykologisk tryghed må ikke ende som pæne ord på en plakat eller som noget, vi gør af hensyn til “de andre” – det handler om at skabe reelle muligheder for, at alle kan bidrage bedst muligt. Når forskellighed bringes aktivt i spil, styrkes både innovation, konkurrenceevne og organisatorisk robusthed. I SU har du en særlig mulighed for at sætte gang i de drøftelser og handlinger, der skal til for at accelerere den udvikling.
Denne workshop giver dig inspiration, viden og konkrete værktøjer til at tage aktivt medansvar for at fremme mangfoldighed, styrke den psykologiske tryghed og bidrage til et arbejdsfællesskab, hvor flere perspektiver kan komme i spil – både i SU og i det daglige arbejdsliv.
Efter workshoppen vil du:
Forstå, hvordan mangfoldighed, inklusion og psykologisk tryghed skaber værdi og styrker virksomhedens evne til at udvikle sig og håndtere forandringer.
Være mere bevidst om, hvordan du kan bruge din rolle til at fremme mangfoldighed og sikre, at flere perspektiver bliver hørt.
Have arbejdet med, hvordan I i SU kan skabe rammer for ærlige samtaler, forskellige perspektiver og trygge dialoger – også når emnerne er svære.
Have fået konkrete redskaber til, hvordan mangfoldighed kan sættes på dagsordenen i SU – fx i forbindelse med trivsel, teknologi, rekruttering eller organisatorisk udvikling.
Have reflekteret over egne bias og blinde vinkler – og hvordan de kan påvirke både relationer og beslutningsprocesser.
Have styrket din evne til at samarbejde på tværs af forskelle og til at bidrage til et SU, der bygger på respekt, nysgerrighed og fælles retning.
Fælles ansvar – fælles muligheder
En arbejdsplads, hvor ingen skal bruge energi på at passe ind, men i stedet kan bidrage med det, de hver især er bedst til – til gavn for både kolleger og virksomhed – kommer ikke af sig selv. Det kræver mod, viden og samarbejde. Netop her har du som medarbejderrepræsentant en særlig mulighed for at gøre en forskel – både i SU og i hverdagen på arbejdspladsen.
Målgruppe
Medarbejderrepræsentanter i samarbejdsudvalg (SU).
Format
Workshoppen afholdes i samarbejde med High Performance Institute over to dage (kl. 9-16 begge dage).
• Interaktive sessioner med oplæg, gruppearbejde, cases og refleksion.
• Maks. 25 deltagere pr. workshop for at sikre dybdegående dialog og aktiv deltagelse.
Prisen inkluderer fuld forplejning, middag og overnatning.
OBS! Dette er et særligt tilbud, som du kun bør tilmelde dig, hvis du er sikker på, at du kan deltage begge dage.
Undervisere:
Loveleen Rihel Brenna (Seema) og Kirsten Sasady (High Performance Institute).
Kontakt Kursusadministrator
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play