Menu luk

Simi Jan: I morgen er ikke en garanti - Fysisk fremmøde

Tidspunkt
19. jun. 2024, 8.00 - 9.30
Format
Morgenmøde
Afholdelsessted
DAC - Dansk Arkitektur Center
Bryghuspladsen 10
1473 København K
Tilmeldingsfrist
4. juni 2024
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer
Åben
1 9

Simi Jan sætter verden under lup og deler ærligt og indsigtsfuldt ud af alt det, hun gennem sine rejser har lært om livet, døden og alt det midt imellem.

Det er oftest i modgang og kriser, at vi får nye indsigter og udvikler os mest som mennesker. Det har Simi Jan i høj grad selv oplevet og hun deler generøst ud af sine egne erfaringer, som har formet hende som menneske.

DETTE ER FYSISK FREMMØDE

Er du ikke er medlem af Finansforbundet eller har du ikke mulighed for at deltage fysisk på DAC - Dansk Arkitektur Center i København, så kan du i stedet se morgenmødet på livestream.

Tilmelding til livestream foregår her.

Du vil høre om

  • Hvordan modgang og kriser også kan være en gave.
  • Hvorfor vi skal tale mere om døden for at værdsætte livet.
  • Vejen til et meningsfyldt liv kræver, at du stiller dig selv de rigtige spørgsmål.

Hvordan kan en fattig bonde i Afghanistan være mere tilfreds med sit liv end en bankrådgiver i Danmark? Hvordan skaber vi et meningsfyldt liv i en verden i hastig forandring? Og hvordan værdsætter vi tiden, som er det eneste i livet, vi ikke har i ubegrænsede mængder?

Simi Jan deler ud af alle de erfaringer og perspektiver, hun har fået gennem sine rejser i verdens brændpunkter. Gennem sine erfaringer om tro, håb, krig, mod og kærlighed, væver hun på den mest tryllebindende måde den store verden sammen med andedammen.

Et tankevækkende og inspirerende foredrag om at leve livet til det fulde, for tiden er vores vigtigste valuta. Og i morgen er ikke en garanti.

Program
Kl. 7.30 Kaffe, croissant og networking med kolleger fra sektoren.
Kl. 8.00 Oplæg af Simi Jan med spørgsmål fra salen til sidst.
Kl. 9.30 Farvel og fortsat god arbejdsdag.

Om oplægsholder
Simi Jan har siden 2006 været udenrigskorrespondent på TV2 Nyhederne og har dækket adskillige krige og konflikter i Mellemøsten, Afghanistan og Pakistan, hvor hun også har boet i en årrække.

Hun har modtaget flere priser for sit arbejde og er forfatter til to bøger, bla. ”Kære Kabul” om Kabuls fald i 2021.

Anden info
Du kan risikere at være synlig for de øvrige deltagere på livestreamingen af arrangementet. Dit navn, mail og virksomhed kan blive videregivet til underviseren og kursusudbyder, alene til brug for afvikling af arrangementet.

Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger samt synliggørelse af disse for de øvrige deltagere. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet, hvorefter du vil blive frameldt.

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund