Menu luk

Når alle er med på holdet - Om neurodiversitet, forskellighed og stærke fællesskaber - LIVE STREAMING

Tidspunkt
8. okt. 2025, 17.30 - 20.00
Format
Livestreaming
Afholdelsessted
Livestreaming
Tilmeldingsfrist
1. oktober 2025
Pris
Gratis
Målgruppe
Ledere, Tillidsvalgte
Åben
0 8

Skal alle med på holdet? – Om neurodiversitet, forskellighed og stærke fællesskaber

Et gå-hjem-møde for dig, der arbejder med mennesker – og resultater

I Finansforbundet tror vi på, at det bedste arbejdsmiljø skaber vi sammen – og vi ved, at forskellighed ikke blot er noget, vi skal tolerere, men noget, vi skal bruge aktivt. Derfor inviterer vi dig, som er leder eller tillidsvalgt, til en spændende og jordnær eftermiddag, hvor vi dykker ned i, hvad neurodiversitet og inklusion betyder – helt konkret – for jeres arbejdsplads, samarbejde og resultater.

Hvad får du med dig?

Vi dykker ned i, hvordan I som arbejdsplads – og især du som leder eller tillidsvalgt – kan skabe rammer, hvor alle føler sig hjemme og kan bidrage med det, de er bedst til. Neurodiversitet handler om, at ikke alle tænker, lærer og arbejder ens – og det er faktisk en fordel, hvis vi bruger det rigtigt.

Vi sætter spot på spørgsmål som:

  • Hvordan ser inklusion egentlig ud i praksis?
  • Hvad kræver det af dig som leder eller kollega?
  • Hvilke gevinster kan vi høste – både menneskeligt og forretningsmæssigt?

Sådan er aftenen bygget op

Del 1: Hvad betyder det egentlig, at vi er forskellige?
Vi starter med at få styr på begreberne: Hvad er neurodiversitet, og hvordan viser det sig på jobbet? Panelet – der både består af eksperter og folk fra sektoren – deler erfaringer og ideer til, hvordan vi bedst spiller hinanden gode.

Del 2: Hvad gør vi i praksis – og hvad gør vi, når det bliver svært?
Anden del handler om de lidt sværere samtaler: Hvad hvis der opstår misforståelser, uenighed eller bare forskellige måder at arbejde på? Her arbejder vi med konkrete dilemmaer og løsninger, du kan tage med hjem. Vi slutter med vores helt egen version af ”Finansforbundet og Monopolet”, hvor panelet svarer på virkelige cases.

Aftenens temaer

  • Hvordan bygger vi fællesskaber med plads til forskellighed?
  • Hvad betyder det i praksis at inkludere – ikke bare integrere?
  • Hvordan tackler vi forandringer, usikkerhed og selvledelse?
  • Hvordan er man en god kollega, når arbejdsformerne er forskellige?

Program

  • 17.00 – 17.30: Kom og få kaffe, te, kage og kollegasnak
  • 17.30 – 18.30: Første del – forstå forskellighed og muligheder
  • 18.30 – 19.00: Pause
  • 19.00 – 20.00: Anden del – dilemmaer, refleksioner og løsninger
  • 20.00: Tak for i aften

Ida Gamborg guider os sikkert gennem dagen

Vi har allieret os med Ida Gamborg fra New Stories, som faciliterer hele arrangementet. Ida er ekspert i at udvikle lederteams og i at håndtere de svære situationer, som mange arbejdspladser står i – fx konflikter, forandringer og de tunge samtaler. Hun har arbejdet med ledelse og organisationsudvikling i over 15 år og er både kaospilot, M.Sc. i Leadership & Organizational Studies og EMCC-certificeret coach. Med Ida i spidsen kan du forvente en tryg, energisk og inspirerende eftermiddag.

Hvem deltager i panelet?

Vi arbejder lige nu på at sammensætte et stærkt hold af debattører med erfaring fra både praksis og forskning. Navnene offentliggør vi efter sommerferien.

Vi håber, du har lyst til at være med – og tage en kollega med under armen. Det bliver både inspirerende, ærligt og brugbart. Vi glæder os til at se dig!


Ida Gamborg Nielsen

 

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund