Menu luk

Gennemgang af kontrakter - for jurister

Tidspunkt
16. sep. 2025, 11.30 - 16.00
Format
1-dags kursus
Afholdelsessted
DAC - Dansk Arkitektur Center
Bryghuspladsen 10
1473 København K
Tilmeldingsfrist
12. september 2025
Pris
Gratis
Åben
1 6

Dette kursus er for dig som jurist, der ønsker at styrke dine kompetencer indenfor kontrakter. Kurset er forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

Udbytte

  • Deltagerne lærer systematisk at gennemgå og analysere kontrakter for at identificere potentielle juridiske risici og sikre, at aftalerne overholder gældende lovgivning og virksomhedens interne politikker
  • Får overblik over de væsentligste love og reguleringer, der påvirker sektorens kontrakter
  • Får systematisk tilgang til kontraktgennemgang
  • Arbejder med ansvarsområder, beskrivelse af ydelser, levering, forsikring og prisregulering mv.
  • Får indblik i de væsentligste faldgruber, risikostyring og compliance

Vi kommer ind på

  • Systematisk gennemgang og analyse af kontrakter for at identificere potentielle juridiske risici og sikre, at aftalerne overholder gældende lovgivning og virksomhedens interne politikker
  • Vi ser overordnet på, hvad der er de juridiske rammer og regulering af kontrakter*
  • Kontraktgennemgang. Vi ser på de overordnede krav til kontrakterne og får introduktion til relevante love og reguleringer plus de interne regler/rammer, der påvirker kontrakter i den finansielle sektor
  • Hvad skal der til, for at der er tale om ”en god kontrakt”?
  • Systematisk tilgang til kontraktgennemgang og kontraktanalyse - metode
  • Vi ser på generelle faresignaler, risikostyring, risikoanalyse og compliance i forbindelse med kontrakterne.

På kurset vil der være indlagt en øvelse/drøftelse af tilgang til risikoidentifikation og -håndtering i forhold til problematisk og mangelfuld kontrakt (ca. 30 min).

Deltagere, der gennemfører kurset, modtager et kursusbevis som dokumentation for deres deltagelse. Kurset er forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet som obligatorisk efteruddannelse for advokater. Kurset svarer til 4 lektioner.

På kurset kommer vi ikke til at gå i dybden med outsourcingkontrakter, DORA og NIS2, men henviser til kurset Outsourcing og jura i den finansielle sektor.

Målgruppe
Jurister og advokater i mindre pengeinstitutter og datacentraler, som ikke har stort forkundskab til emnet eller har brug for at få genopfrisket viden om emnet.

Program
Kl. 11.30-12.00 Ankomst og en sandwich
Kl. 12.00-13.00 Introduktion til kontraktgennemgang – de typiske kontrakttyper, regulering og formalia v/Anne Bank
Kl. 13.00-14.25 Systematisk tilgang til kontraktgennemgang. Analyse, værktøjer, tjekliste, eksempler på bestemmelser
Kl. 14.25-15.00 Potentielle risici i kontrakter, kredit-, compliance-, operationelle ricisi. Håndtering og minimering 
Kl. 15.00-15.15 Kaffepause
Kl. 15.15-15.30 Opsamling og intro til praktisk øvelse
Kl. 15.30-16.00 Praktisk øvelse/drøftelse: Problematisk kontrakt – risikoidentifikation og - håndtering

Kurset afsluttes med en øvelse/drøftelse af case - tilgang til risikoidentifikation og -håndtering i forhold til problematisk og mangelfuld kontrakt (ca. 30 min fra 15.30-16.00).

Om oplægsholderne
Anne Bank har mere end 25 års erfaring i den finansielle sektor bl.a. fra Totalkredit og Skandia. Hendes baggrund som chefjurist og head of compliance betyder, at hun har et indgående kendskab til både selskabsregulering, erhvervsret og den juridisk regulering af den finansielle sektor samt bestyrelses- og direktionsservicering. 

Hun er ekspert i udarbejdelse, forhandling og håndtering af kontrakter i den finansielle sektor. Her har hun også opnået stor erfaring med risikoanalyse, analyse, informationsindsamling, rapportering og faglig ledelse af tværgående projekter.

Hendes kompetenceområder omfatter derudover compliance, hvidvask, outsourcing, god skik, risikostyring, GDPR, M&A samt regulering af fast ejendom og kreditforhold.

Hendes erfaring gør, at hun meget hurtigt kan sætte sig ind i nye og komplicerede problemstillinger, finde løsning, formidle løsning på problemstillinger såvel mundtligt som skriftligt og har fokus på praktisk formidling af jura som værktøj til at skabe værdi for ledelse, medarbejdere, aktionærer, kunder og samarbejdspartnere.   

Nu er Anne selvstændig konsulent inden for rådgivning omkring ESG med særligt fokus på governance, ledelse og strategi – og compliance. Hun holder også foredrag og underviser i ESG, bestyrelsesforhold, erhvervsret, finansiel regulering, regulering af fast ejendom og kreditsikring mv. bl.a. på CBS og Akademi.  

Anden info
Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement kan blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltager.

Registering ved ankomst
Ved arrangementer i Finansforbundet registrer vi vores medlemmers deltagelse.

Det gør vi for at sikre at vores tilbud bliver brugt af vores medlemmer, og for at sikre de bedste tilbud til vores medlemmer. 

Du skal derfor hente Finansforbundets App, hvor der er et digitalt medlemskort (med QR-koden), der skal bruges ved registrering.

Download app’en i App Store eller GooglePlay og login med MitID.
 

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund

Er du klar til dit næste arrangement?

Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.

Download appen i dag

Embedded QR code

App Store

Embedded QR code

Google Play