Barselsnetværksmøde - Samarbejde uden drama – kommunikation der faktisk virker
Bemærk, at dette arrangement udelukkende er for medlemmer på barsel.
Sammen med det professionelle barselsforum Inspired Beyond Babies (IBB) tilbyder Finansforbundet alle medlemmer på barsel at deltage i netværksmøder, hvor kendte profiler fra erhvervslivet, inspirerende talere og specialister inden for forskellige fagområder står for de faglige indlæg alt imens, at du netværker, får ny inspiration og pusler om din baby.
Læs mere om samarbejdet og netværksmøderne her.
Den 22. oktober kan du deltage i netværksmødet "Samarbejde uden drama – kommunikation der faktisk virker"
“Sig det, så kollegaen ikke behøver at gætte”
Hvorfor bliver den flinke kollega pludselig irriterende? Hvorfor kan en lille uenighed vokse sig til en kæmpe konflikt?
Og hvorfor siger hjernen nogle gange “angrib!”, før du overhovedet har tænkt dig om?
I dette foredrag dykker vi ned i:
- Kommunikation og konflikter – hvordan det kan spænde ben for den gode teamdynamik.
- Forskellige profiler – og hvorfor forskelligheder både kan irritere og berige.
- Hjernen på autopilot – når vi reagerer, før vi tænker.
- Perspektiver – hvordan vores “briller” farver den måde, vi ser en situation på.
- Det perfekte team – og nøglen til psykologisk tryghed.
Med en blanding af indsigt, humor og praktiske værktøjer vil Tommy Nowack vise, hvordan man skaber samarbejde uden drama, der faktisk holder – også mandag morgen.
Med dette foredrag får du:
- Indsigt i hvorfor små misforståelser kan vokse sig til store konflikter – og hvordan I stopper dem i opløbet.
- Konkrete værktøjer til at give og modtage feedback uden at nogen får lyst til at gemme sig på toilettet.
- Nye perspektiver på teamdynamikker – fra de stille stemmer til de højlydte ildsjæle.
- Inspiration til at skabe en kultur, hvor humor og professionalisme kan gå hånd i hånd.
Tilmelding til fysisk deltagelse
Log på og tilmeld dig netværksmødet. Vi kører efter først-til-mølle og har begrænsede pladser, så skynd dig at få en plads.
Dette er tilmelding til fysisk deltagelse. Ønsker du at deltage online, kan du tilmelde dig her.
Praktisk information
Al praktisk information om netværksmødet vil du modtage direkte fra Inspired Beyond Babies.
Dit navn, stilling, email og virksomhed vil derfor blive videregivet til IBB alene til brug for deres afvikling af arrangementet.
Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.
Om foredragsholderen
Tommy Nowack har en mangeårig baggrund inden for undervisning og facilitering, der startede i Forsvaret, hvor han underviste i ”ledelse i praksis”. For sine resultater og evne til at skabe udvikling gennem mennesker modtog han Sergentskolens mønt i 2016.
Senere supplerede han erfaringerne med en socialpædagogisk uddannelse, der gav nye perspektiver på relationer, adfærd og selvindsigt. De sidste fem år har Tommy drevet sin HR-virksomhed, som han i dag udvikler og driver sammen med sin kone, Line.
Fælles for dem begge er en passion for at skabe de øjeblikke, hvor mennesker får en ny indsigt eller oplever en “aha-oplevelse”. De arbejder ud fra princippet om regenerativ ledelse og er desuden certificerede med en masterclass i adfærdsdesign hos Morten Münster.
Nowack Consulting hjælper virksomheder med at styrke kommunikation, samarbejde i teams og konflikthåndtering. Det sker gennem praksisnære workshops, profilanalyser og 1:1-sessions – altid med humor, indsigt og fokus på at skabe en bæredygtig kultur og ledelse.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet