Barselsnetværksmøde - Støjfri Ledelse – Nøglen til bedre møder, samarbejde og trivsel
Bemærk, at dette arrangement udelukkende er for medlemmer på barsel.
Sammen med det professionelle barselsforum Inspired Beyond Babies (IBB) tilbyder Finansforbundet alle medlemmer på barsel at deltage i netværksmøder, hvor kendte profiler fra erhvervslivet, inspirerende talere og specialister inden for forskellige fagområder står for de faglige indlæg alt imens, at du netværker, får ny inspiration og pusler om din baby.
Læs mere om samarbejdet og netværksmøderne her.
Den 22. maj kan du deltage i netværksmødet "Støjfri Ledelse – Nøglen til bedre møder, samarbejde og trivsel"
Vi lever i en støjende verden, hvor hastigheden og mængden af informationer, vi skal forholde os til, stiger dag for dag. Det har enorme konsekvenser for kvaliteten af vores kommunikation, møder og samarbejde.
I dette foredrag udfordrer Bastian Overgaard den gængse måde, vi leder, kommunikerer og samarbejder. Han stiller især skarpt på ”verbal støj”, som skader vores fokus, nærvær og mentale overskud. Med tankevækkende indsigter fra sprogforskning, hjerneforskning og adfærdsforskning giver Bastian Overgaard et kvalificeret bud på, hvordan vi skruer ned for støjen og op for det væsentlige.
Foredraget gør dig klogere på:
- Den grundlæggende misforståelse, der spænder ben for optimal videndeling
- Hvordan frygten for stilhed gør dig til en dårligere formidler – og hvordan du bliver bedre
- Hvilken støjende norm virksomheder bør udfordre for – helt lavpraktisk – at styrke diversitet, innovation og produktivitet
- Hvorfor og hvordan vi i fremtiden bliver nødt til at træne vores stilhedssans
Tilmelding til online deltagelse
Log på og tilmeld dig netværksmødet. Dette er tilmelding til online deltagelse. Ønsker du at deltage fysisk, kan du tilmelde dig her.
Praktisk information
Al praktisk information om arrangementet vil du modtage direkte fra Inspired Beyond Babies.
Dit navn, stilling, email og virksomhed vil derfor blive videregivet til IBB alene til brug for deres afvikling af arrangementet.
Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.
Om foredragsholderen
Bastian Overgaard er forfatter, ledelsesrådgiver og en efterspurgt foredragsholder. Hans pionerarbejde med stilhed som møde- og ledelsesværktøj er omtalt i bl.a. Børsen, Forbes og DR TV-Avisen og hans støjfri principper bruges i flere af landets største virksomheder og organisationer. Bastian er forfatter til den anmelderroste ”Støjfri Ledelse” (Akademisk Forlag, 2021) og stilheds-børnebogen ”Øret, der ville finde sin ven” (Ellipsos Press, 2023). Bastian er derudover netværksdirektør for det nyskabende leder-netværk ”Bæredygtig ledelse” (F5), der faciliteres med stilhed som omdrejningspunkt.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play
