Barselsnetværksmøde - Find balancen mellem drømme og deadline
Bemærk, at dette arrangement udelukkende er for medlemmer på barsel.
Sammen med det professionelle barselsforum Inspired Beyond Babies (IBB) tilbyder Finansforbundet alle medlemmer på barsel at deltage i netværksmøder, hvor kendte profiler fra erhvervslivet, inspirerende talere og specialister inden for forskellige fagområder står for de faglige indlæg alt imens, at du netværker, får ny inspiration og pusler om din baby.
Læs mere om samarbejdet og netværksmøderne her.
Den 11. december kan du deltage i netværksmødet "Find balancen mellem drømme og deadline"
De fleste drømmer om at tage kontrol over deres arbejdsliv, men de færreste får gjort noget ved det. Det er nemmere at overbevise sig selv om, at “det går jo godt nok” end at ændre noget.
Efter 25 år som topchef og med arbejdsuger på +60 timer besluttede Poul Madsen, at det var tid til at kaste sig ud på dybt vand og ikke mere lade andre end ham selv styre sit arbejdsliv.
Alt blev vendt rundt. Det prestigefyldte drømmejob som chefredaktør blev opgivet, og han fik igen små børn som næsten 60-årig. Mindre forandringer kan også være nok, men det vigtigste er, at du styrer din trang til bare at lade stå til.
Til dette foredrag deler Poul sine vigtigste læringer, både om hvordan du identificerer, hvad der virkelig giver dig værdi, forbereder dit sporskifte og fører det ud i livet.
Til foredraget får du:
- Konkrete ideer til at ændre dit arbejdsliv
- Inspiration til at tage styringen
- Værktøjer til at identificere hvad der giver dig virkelig værdi
Tilmelding til fysisk deltagelse
Log på og tilmeld dig netværksmødet. Vi kører efter først-til-mølle og har begrænsede pladser, så skynd dig at få en plads.
Dette er tilmelding til fysisk deltagelse. Ønsker du at deltage online, kan du tilmelde dig her.
Praktisk information
Al praktisk information om netværksmødet vil du modtage direkte fra Inspired Beyond Babies.
Dit navn, stilling, email og virksomhed vil derfor blive videregivet til IBB alene til brug for deres afvikling af arrangementet.
Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.
Om foredragsholderen
Poul Madsen var i 14 år øverste chef for Ekstra Bladet. Han siger selv, at det krævede et lyst sind, en kold hjerne og et varmt hjerte.
Nu er han kommunikationsrådgiver og fast kommentator på TV2 News&Co og utallige andre steder. Han skriver klummer i Altinget, holder foredrag om spin, politik og meget andet og moderer konferencer og events.
Men han arbejder aldrig mere end at der er god tid til familien, som består af konen Helene, og to små børn på 2 måneder og 3 år, samt to voksne på 32 og 34 år.
Han er uddannet journalist og arbejdede i en årrække på TV2 Nyhederne, som journalist og chef, inden han skiftede til Ekstra Bladet i 2001. Først som chefredaktør under Hans Engell og efter en kort afstikker som ansvarshavende for gratisavisen 24Timer, vendte han i 2007 tilbage til Ekstra Bladet som Ansvarshavende Chefredaktør.
Han stoppede i 2021 for at få et nyt liv.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet