Outsourcing og jura i den finansielle sektor
Dette kursus er for jurister, der ønsker viden om outsourcing i finanssektoren, herunder de juridiske rammer, risikostyring og compliance i forbindelse med aftaler.
Udbytte
- Får grundlæggende forståelse af outsourcing i finanssektoren og de juridiske rammer, der gælder
- Får overblik over regulering på området, herunder outsourcingbekendtgørelsen og DORA
- Får indsigt i de vigtigste elementer i en outsourcingaftale og aftaleprocessen
- Får indsigt i risikostyring og compliance i forbindelse med outsourcingaftaler
- Får tips og tricks til kontraktindgåelse og løbende opfølgning
Vi kommer ind på
Definition og betydning af outsourcing i finanssektoren. Hvad er de juridiske rammer og regulering. Vi ser på de overordnede krav til outsourcing i outsourcingbekendtgørelsen, DORA (og NIS2).
Vi dykker ned i kravene til selve outsourcing kontrakten (Outsourcingbekendtgørelsen og mere om DORA, NIS2), de vigtigste generelle krav til en outsourcingaftale, aftaleindgåelsen og lidt om cybersikkerhed.
Vi ser på risikostyring og compliance i forbindelse med outsourcing, herunder identifikation af risici, compliance og kontrol og slutter af med overvågning og exit strategi.
På kurset vil der være indlagt korte øvelser/drøftelser med inddragelse af kursisternes egne erfaringer i forhold til de nævnte emner (ca. 30 min.)
Målgruppe
Jurister og advokater i mindre pengeinstitutter og datacentraler, som ikke har stort forkundskab til emnet eller har brug for at få genopfrisket viden om emnet.
Deltagere, der gennemfører kurset, modtager et kursusbevis som dokumentation for deres deltagelse. Kurset er forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet som obligatorisk efteruddannelse for advokater. Kurset svarer til 4 lektioner.
Program
Kl. 12.00-13.05 Introduktion til outsourcing og i Finanssektoren v/Anne Bank
Kl. 13.05-14.25 Udarbejdelse af outsourcing kontrakter – krav i bekendtgørelse, DORA, NIS2.
Kl. 14.25-15.00 De vigtigste elementer i kontrakten, forhandlingselementet
Kl. 15.00-15.15 Kaffepause
Kl. 15.15-16.00 Risikostyring, overvågning compliance og exitstrategi i forbindelse med outsourcing
Efter de juridiske indlæg vil der være indlagt to korte øvelser/drøftelser á 15 min. med inddragelse af kursisternes egne erfaringer i forhold til de nævnte emner.
Om oplægsholderne
Anne Bank har mere end 25 års erfaring i den finansielle sektor bl.a. fra Totalkredit og Skandia. Hendes baggrund som chefjurist og head of compliance betyder, at hun har et indgående kendskab til både selskabsregulering, erhvervsret og den juridisk regulering af den finansielle sektor samt bestyrelses- og direktionsservicering.
Hun er ekspert i udarbejdelse, forhandling og håndtering af kontrakter i den finansielle sektor. Her har hun også opnået stor erfaring med risikoanalyse, analyse, informationsindsamling, rapportering og faglig ledelse af tværgående projekter.
Hendes kompetenceområder omfatter derudover compliance, hvidvask, outsourcing, god skik, risikostyring, GDPR, M&A samt regulering af fast ejendom og kreditforhold.
Hendes erfaring gør, at hun meget hurtigt kan sætte sig ind i nye og komplicerede problemstillinger, finde løsning, formidle løsning på problemstillinger såvel mundtligt som skriftligt og har fokus på praktisk formidling af jura som værktøj til at skabe værdi for ledelse, medarbejdere, aktionærer, kunder og samarbejdspartnere.
Nu er Anne selvstændig konsulent inden for rådgivning omkring ESG med særligt fokus på governance, ledelse og strategi – og compliance. Hun holder også foredrag og underviser i ESG, bestyrelsesforhold, erhvervsret, finansiel regulering, regulering af fast ejendom og kreditsikring mv. bl.a. på CBS og Akademi.
Anden info
Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement kan blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltager.
Registering ved ankomst
Ved arrangementer i Finansforbundet registrer vi vores medlemmers deltagelse.
Det gør vi for at sikre at vores tilbud bliver brugt af vores medlemmer, og for at sikre de bedste tilbud til vores medlemmer.
Du skal derfor hente Finansforbundets App, hvor der er et digitalt medlemskort (med QR-koden), der skal bruges ved registrering.
Download app’en i App Store eller GooglePlay og login med MitID.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play
