Medlemskab af DPO-foreningen
Sidder du alene med opgaven om databeskyttelse, NIS2 eller DORA, så tilbyder Finansforbundet sparring og hjælp gennem et gratis medlemskab af Danmarks DPO-Forening til alle vores medlemmer!
Danmarks DPO-Forening er en non-profit forening. Foreningens formål er at fremme en fælles forståelse for efterlevelse af databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven.
Foreningen repræsenterer medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark. Foreningen arbejder for at skabe de bedste forudsætninger i medlemmernes rådgivning og tilbyder sparring indenfor databeskyttelse, der kan bidrage til faglig udvikling og netværk.
Meld dig ind her.
Hvad får du med et medlemskab af Danmarks DPO-forening?
Når medlemmer af Finansforbundet melder sig ind som personligt medlem, modtager du i en velkomstmail login til Foreningsadministration, hvor du kan logge ind og indtaste link til din LinkedIn-profil under stamdata. Her kan du fremadrettet vedligeholde oplysninger, så de altid er opdaterede.
Et personligt medlemskab faktureres direkte til Finansforbundet og er gratis for dig.
Adgang til alle foreningsmøder i Danmarks DPO-Forening, både fysiske og online møder, samt konferencer.
Adgang til alle foreningsmøder i de svenske og norske DPO-Foreninger, hhv. Forum för Dataskydd og Personvernombudene, da Danmarks DPO-Forening har et samarbejde med de svenske og norske DPO-foreninger, så der sker vidensdeling på tværs af landegrænser.
Gennem dit medlemskab modtager du viden om og løsningsforslag på komplekse problemstillinger inden for databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven, NIS2, DORA, AI Act og andre love.
Du bliver løbende opdateret på den nyeste viden, afgørelser og andre nyheder om databeskyttelse. Dette vil, foruden deltagelse i møder i foreningen én gang om måneden, også ske via nyhedsbreve og baggrundsartikler, hvor du kan holde dig ajour om alle væsentlige aspekter ved databeskyttelse.
På møderne i foreningen udarbejder vi sammen i arbejdsgrupper: blanketter, procedurer om de registreredes rettigheder, vejledninger, skabeloner, f.eks. konsekvensanalyser, konkrete tjeklister til f.eks. udarbejdelse af en databehandleraftale, risikovurderinger af fortegnelser, DPO-håndbog og tilsyn mv., som du kan tage med hjem og krydse af på din liste.
Du får gennem Danmarks DPO-Forening mulighed for at skabe netværk og udveksle erfaringer med andre, der i det daglige arbejder med og rådgiver om efterlevelse af databeskyttelsesforordningen.
Du får mulighed for at få hjælp til konkrete problemstillinger via foreningens medlemmer via foreningens Teamschat.
Du har mulighed for at få indflydelse på Danmarks DPO-Forening. Medlemmer har stemmeret på foreningens generalforsamling og har mulighed for at blive valgt til bestyrelsen for foreningen.
Du får adgang til arkivet i Danmarks DPO-Forening, hvor al materiale om databeskyttelse ligger.
Du får adgang til optagede videoer af foreningsmøder i Danmarks DPO-Forening.
Da der på foreningsmøder i Danmarks DPO-Forening, i foreningens netværk og på foreningens kommunikationsplatform ofte diskuteres fortrolige emner og problemstillinger, er det betinget i foreningens vedtægter, at man som medlem forpligter sig til tavshedspligt.
Arbejder du med compliance?
Som compliance-medlem i Finansforbundet får du en række specifikke tilbud, der er målrettet dine behov. Du får bl.a. adgang til inspirerende arrangementer, netværk og nyheder specielt til dig, der arbejder med compliance.
Se mere