Menu luk

De finansansatte trives med fleksible rammer

Efter forårets coronanedlukning er der gradvist indfundet sig en hverdag, hvor medarbejderne arbejder mere fleksibelt og mere fra distancen, men hvordan opleves denne nye 'normal'? Det har Finansforbundet undersøgt, og resultaterne er ikke til at tage fejl af. De finansansatte trives med de fleksible arbejdsvilkår.

18. sep. 2020
5 min

For seks måneder siden 'lukkede' statsminister Mette Frederiksen store dele af vores samfund ned som konsekvens af corona-pandemien. For hovedparten af de finansansatte betød nedlukningen en ny hverdag med hjemmearbejde på fuld tid. Det betød også - fra den ene til den anden dag - helt nye måder at arbejde og samarbejde på.

En medlemsundersøgelse fra april 2020 - altså ca. en måned efter nedlukningen - viste, at Finansforbundets medlemmer faktisk befandt sig godt med de nye arbejdsbetingelser.  Trivslen var således forøget med 25 pct.,  og stressniveauet var faldet til det halve.

En undersøgelse foretaget af FA blandt virksomhederne i sektoren viste desuden, at hjemmearbejdet ikke havde haft konsekvenser for hverken produktivitet eller kvalitet, snarere tværtimod. En række virksomheder i den finansielle sektor har derfor i kølvandet på nedlukningsperioden lanceret planer om at bruge de positive erfaringer - f.eks. ved at tilbyde deres medarbejdere op til to dages ugentligt hjemmearbejde.

Vi har undersøgt, hvordan forhold som stress, trivsel, fordele og udfordringer ved hjemme-/distancearbejdet har udviklet fra nedlukningsperioden i april og frem til begyndelsen af september. Det er væsentligt og interessant, fordi der i løbet af perioden har indfundet en "ny normal" bestående af  en kombination af arbejde på arbejdspladsen og arbejde i hjemmet.

Key takeaways september 2020

11%

af medlemmerne føler sig ofte/hele tiden stressede

13%

oplever savnet af det daglige nærvær med kollegaer som en udfordring

69%

af medlemmerne oplever fleksibiliteten i hverdagen som en stor fordel

Stress falder yderligere - og trivsel stiger tilsvarende

I april blev vi overrasket over, at nedlukningsperioden havde ført til et så stort fald i andelen af stressede. Der var med et fald fra 27 pct. i december 2019 til 13 pct. i april tale om mere end en halvering af stressen. Analytisk havde vi derfor nok en forventning om, at andelen af stressede her i starten af september, hvor der kun arbejdes delvist hjemme-/distancearbejde, ville stige igen. 

Men overraskende nok er det ikke tilfældet. Andelen af medlemmer, der føler sig stressede "ofte"  eller "hele tiden" falder yderligere fra 13 til 11 pct.

På tilsvarende vis som for stress udvikler medlemmernes oplevelse af at trives sig positivt. Den høje grad af trivsel steg først fra 30 pct. i december 2019 til 40 pct. i april 2020, og her i september 2020 stiger den yderligere til 44 pct.

I og med at de yderligere gevinster i stress og trivsel sker i en periode, hvor der gås fra meget til mindre hjemme-/distancearbejde, kan det ikke være hjemme-/distancearbejdet i sig selv, der er forklaringen bag  hhv. den faldende stress og den øgede trivsel. Undersøgelsen viser, at forklaringerne skal findes i den fleksibilitet og den øgede indflydelse, som hjemme-/distancearbejdet har afstedkommet.

Nedenfor præsenteres 5 figurer, der beskriver udviklingen. Du skifter mellem figurerne ved at klikke på pilene nedenfor.

Fordele forstærket - Udfordringer formindsket

I såvel april som i september har vi forsøgt at kortlægge fordele og udfordringer ved hjemme-/distancearbejdet.

I undersøgelserne spørger vi til forhold som fleksibilitet i hverdagen, øget indflydelse og beslutningskompetencer, og reduceret transporttid. Ift. udfordringerne spørger vi til forhold som ensomhed, savnet af kollegialt samvær og manglende motivation.

I det store hele viser resultaterne, at fordelene bliver tillagt øget betydning, mens udfordringerne tillægges mindre betydning.

Den fordel, som ikke kun angives som den største, men som også har flyttet sig mest siden april, er "jeg har en mere fleksibel hverdag". Den er efterfulgt af "jeg arbejder mere fokuseret og effektivt" og "jeg har større indflydelse på planlægningen af mit arbejde".

Der er altså meget, der tyder på, at den faldende stress/øgede trivsel skal findes i de forbedrede muligheder for selv at planlægge sit arbejde og at have mere fleksibilitet i sin hverdag.

Tendensen er den samme ift. hjemme/-distancearbejdets udfordringer, som alle formindskes i betydning fra april til september. Største udfordring er stadig savnet af kollegialt nærvær, og at arbejdstid og fritid tenderer til at falde sammen.

Fleksibiliteten mest udslagsgivende for faldende stress

Vi har afslutningsvist set på, hvilke af hhv. fordele og udfordringer, der har den største sammenhæng med stress. Vi vil med andre ord få en indikation af, hvilke fordele hhv. udfordringer, det bedst kan betale sig at sætte ind over for, hvis man vil formindske stressen.

For fordelenes vedkommende er det muligheden for at være hjemme samt muligheden for at have en fleksibel hverdag, der har den største positive effekt. Følelsen af ensomhed samt problemer med at nå sine opgaver er de to faktorer, der har den største negative indflydelse på andelen af stressede medlemmer.

Resultaterne af denne undersøgelse er altså ikke til at tage fejl af: De finansansatte trives med de øgede fleksible rammer i hverdagen.

Om undersøgelsen

I perioden 1-11. september 2020 gennemførte Finansforbundet en undersøgelse, der havde til formål at følge op på den hjemmearbejdsundersøgelse, som blev gennemført under nedlukningsperioden.

Undersøgelsen har haft to delformål: 

1) at undersøge om de positive gevinster ved hjemmearbejdet - i form af markant lavere stress og en markant højere trivsel - er intakte nu, hvor forholdene er blevet delvist normaliserede

I undersøgelsen spørges der til, om man har følt sig stresset de seneste 2 uger, og interessen knytter sig primært til den gruppe af medlemmer, der svarer "ofte" eller "hele tiden". Denne gruppe af medlemmer er ikke nødvendigvis syge af stress, men de risikerer at blive det, hvis de ikke får ændret deres arbejdssituation.

2) at kortlægge hvordan medlemmerne arbejder, når de arbejder hjemme/på distancen. Hvordan strukturerer de deres arbejdsdag, og hvorfra løser de deres opgaver?

Mere end 2000 medlemmer har deltaget i undersøgelsen. Svarprocenten var over 60. Da der er tale om en kohorteundersøgelse er de 2000 medlemmer, der svaret på denne undersøgelse, blandt de ca. 3200 der svarede på medlemsundersøgelsen i april 2020.

Kontakt

32 66 14 69

Karsten Bøjesen 

Seniorkonsulent

kba@finansforbundet.dk