Menu luk

Gå med i WorldPride Walk

I Finansforbundet fokuserer vi på diversitet og inklusion hele året, derfor er det natuligt, at vi går med i WorldPride Walk. Skal du med?

Pridesko

Den planlagte store parade i forbindelse med årets WorldPride er desværre aflyst på grund af COVID-19. I stedet afholdes WoldPride Walks. Finansforbundet går med i København den 21. august, og som medlem er du inviteret. Tag også gerne venner og familie med.

Vi sørger for t-shirts og mere for at sikre en festlig markering.

Arrangørerne bag Copenhagen 2021 (WorldPride og Eurogames) kan desværre p.t. ikke oplyse selve tidspunktet for WorldPride Walk. Men datoen den 21. august ligger fast, så sæt et kryds i kalenderen allerede nu, og giv os din/jeres tilmelding(er). Så vender vi tilbage med tidspunkt og mødested.

Bemærk, der kan være begrænsninger i, hvor mange der kan deltage fra Finansforbundet.

Vi glæder os til en festlig markering sammen dig/jer.

 

Du tilmelder dig ved at udfylde formularen nedenfor. Vi har fra Copenhagen 2021 pladser til maks. 50 deltagere.

Finansforbundet er Community Supporter af Copenhagen 2021

I Finansforbundet fokuserer vi på diversitet og inklusion hele året. Vi anerkender mangfoldighed som en styrke samt respekterer og værdisætter forskellighed. Retten til at være den du er – også på din arbejdsplads -  er et kerneområde for os. Derfor er det også naturligt, at vi støtter og markerer WolrdPride og Eurogames som Community Supporter.