Menu luk

Uønsket seksuel opmærksomhed opleves individuelt, men løses bedst i fællesskab

Ny medlemsundersøgelse viser, at uønsket seksuel opmærksomhed oftest finder sted ved ulige magtforhold. Undersøgelsen viser desuden, at et stærkt arbejdsfællesskab er en vigtig nøgle til at forebygge og håndtere problemet.

22. jan 2021
Af Karsten Bøjesen
kba@finansforbundet.dk

I december 2020 gennemførte Finansforbundet derfor en medlemsundersøgelse, der dels havde til formål at afdække omfanget og karakteren af den uønskede seksuelle opmærksomhed, dels at belyse, hvordan vi bedst kan forebygge og håndtere uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladserne. Finansforbundet gennemførte senest i 2018 en medlemsundersøgelse om samme tema.

4 %

af medlemmerne har inden for de seneste 3 år oplevet uønsket seksuel opmærksomhed

1 ud af 3

medlemmer, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, sagde direkte fra over for vedkommende

1/2-delen

af gangene ophørte den uønskede seksuelle opmærksomhed, når der blev sagt fra.

Uønsket seksuel opmærksomhed

”….krænkende handlinger af seksuel karakter er al form for uønsket seksuel opmærksomhed og kan fx være:

  • Uønskede berøringer
  • Uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem
  • Sjofle vittigheder og kommentarer
  • Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner
  • Visning af pornografisk materiale.

Listen ikke er udtømmende.

Kilde: Arbejdstilsynets vejledning om krænkende handlinger

Uønsket seksuel opmærksomhed – en konsekvens af uligt magtforhold

I december 2020 var der 4 pct. af medlemmerne, der gav udtryk for, at de havde været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed inden for de seneste 3 år.

Der er i høj grad  tale om en kønsproblematik, hvilket ses af, at der er 7 pct. af kvinderne, der oplever at have været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, mens det tilsvarende kun gør sig gældende for 1 pct. af mændene. (figur 1).

Undersøgelsen viser desuden, at der ofte er et ulige magtforhold i de situationer, hvor den uønskede seksuelle opmærksomhed finder sted. Det kommer bl.a. til udtryk i følgende resultater:

Unge under 35 år:

  • 11 pct. af medlemmerne under 35 år – mod 3 pct. af medlemmerne over 35 år - oplever at have været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed (figur 2)
  • Over halvdelen af de unge under 35 år, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, angiver ledere som ”krænkeren” – mod kun 1/3 af medlemmerne over 35 år, der også har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed.

Løstansatte (elever, trainees, atypiske ansatte):

  • 11 pct. af løstansatte – mod 4 pct. af de fastansatte – oplever at have været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.
  • 8 ud af 10 af de løstansatte, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, angiver ledere som ”krænkeren” – mod 1 ud af 3 for medlemmerne i fast ansættelse.

De udsatte står ofte alene med deres oplevelser

Når det kommer til de unge medarbejdere under 35 år og de løstansatte viser undersøgelsen tydeligt, at vi har at gøre med to grupper af ansatte, som i højere grad end andre er i risiko for at blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.

Som det gør sig gældende med mange andre forhold på arbejdspladsen, gælder det også for uønsket seksuel opmærksomhed, at det er en ting, der rammer individuelt, men som løses bedst i fællesskab på arbejdspladsen, og som ikke må ende op med at være den enkeltes problem.

Dette fordrer, at der er trygge relationer og et stærkt og tillidsfuldt fællesskab på arbejdspladsen.

Og det oplever de løstansatte tilsyneladende ikke, at der er. Af de løstansatte, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, er der nemlig ingen, der har talt om problemet med deres leder, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. Problemet håndteres tilsyneladende ved individuelt ved at sige fra eller holde sig på afstand.

Ser vi på gruppen af løstansatte i det hele taget, tegner der sig et tilsvarende billede af, at de i langt mindre grad end deres fastansatte kolleger oplever, at de trygt kan tale med leder, TR, AMR og kolleger.

For gruppen af medlemmer under 35 år gør et tilsvarende billede sig gældende, omend det er langt mindre markant, end det gør sig gældende for de løstansatte. De medlemmer under 35 år, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, adskiller sig ikke væsentligt fra de medlemmer over 35 år, der også har oplevet uønsket seksuel opmærksomged, ift. ovenstående forhold, hvilket formodentligt skyldes, at hovedparten i begge grupper har en fast tilknytning til arbejdspladsen.

Det gør en forskel at tale åbent om problemet

Åbenhed og dialog på arbejdspladsen og/eller i teamet er en af flere veje til at opbygge det fællesskab og den fælles forståelse, som kan gøre det lettere at forebygge og håndtere uønsket seksuel opmærksomhed.

I undersøgelsen fremgår dette ved, at der er en klart mindre andel af de medlemmer, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed (13 pct). – sammenholdt med dem, der ikke har (24 pct.) – der oplever, at der løbende i teamet bliver talt åbent om, hvordan man håndterer sager med uønsket seksuel opmærksomhed (figur 3).

Kendskabet til politikker og retningslinjer halter

En forudsætning for at vide, hvad man som medarbejder skal gøre, hvis man udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed, er:

  • At man er vidende om, at virksomheden har en politik/retningslinjer til forebyggelse og håndtering af uønsket seksuel opmærksomhed.
  • At man kender til dens indhold, og sidst men ikke mindst
  • At politikken/retningslinjerne bliver anvendt.

Undersøgelsen viser, at der her er plads til forbedringer.

Samlet set er der kun 61 pct. af medlemmerne, der svarer JA til, at virksomheden har en politik/ retningslinjer for området. Kendskabsandelen er markant mindre, når det kommer til gruppen af løstansatte (32 pct.), mens den for gruppen af unge under 35 år er lavere (55 pct.) end for medlemmerne i alt, dog ikke så markant som det gør sig gældende for de løstansatte. (figur 4)

Samme billede tegner sig, når der hhv. spørges til, om medlemmerne kender til indholdet i politikkerne/retningslinjerne, og om politikkerne/retningslinjerne bliver anvendt i praksis.

Behov for øget fokus på onboarding af unge og løstansatte

77 pct. af medlemmerne oplever i høj grad, at ledelsen klart har kommunikeret, at uønsket seksuel opmærksomhed er uacceptabelt. Ledelserne er imidlertid ikke på samme vis lykkes med at kommunikere disse budskaber til hhv. de løstansatte (47 pct.) og unge under 35 år (72 pct.) (figur 5).

Især i forhold gruppen af løstansatte – elever, trainees og atypisk ansatte – synes der at være et behov for, at virksomhederne gør en ekstra indsats i forhold til klart at kommunikere sine holdninger og politikker i forhold til uønsket seksuel opmærksomhed. Virksomhederne kan fx med fordel gøre dette i tilknytning til det onboarding-forløb, som de formodentlig allerede gennemfører i dag.

Om undersøgelsen

Medlemsundersøgelsen blev gennemført i december 2020.

Spørgeskema blev udsendt til 8000 repræsentativt udvalgte medlemmer. Lidt mere end 1800 valgte at deltage.

Det skal bemærkes, at antallet af svarpersoner i de to grupper - unge under 35 og løstansatte, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed – er relativt begrænset, hvorfor resultaterne er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. De steder i artiklen, hvor der refereres til disse to grupper, anvendes der derfor forholds- og tendensbeskrivelser frem for eksakte tal.

Kontakt

61556236

Karsten Bøjesen

Seniorkonsulent

kba@finansforbundet.dk