Menu luk

Vi oplever ikke bare en forandring – vi har taget hul på en forvandling

Der kan komme meget godt ud af Corona-krisen, mener erhvervspsykologisk rådgiver Sebastian Nybo, der i tre årtier har rådgivet virksomheder om forandringer. Det kræver bevidst brug af omstillingsparathed

”Vi er gode til forandringer. Vi er bygget til dem. Hvordan skulle vi ellers nogensinde have udviklet os og være kommet videre fra urmennesket?”

For Sebastian Nybo er det indlysende, at vi som mennesker både kan og skal udvikle os løbende. Han har igennem 30 år beskæftiget sig med forandringer som erhvervspsykologisk rådgiver og hjulpet blandt andet ledere og medarbejdere i finanssektoren gennem forandringsprocesser, også i Finansforbundets regi.

Der bliver i særlig grad brug for evnen til at klare forandringer i den kommende tid. Selv om de har været en indlejret del af det at arbejde i finanssektoren i efterhånden mange år, bliver det for ingenting at regne i forhold til det, der nu venter, er hans forudsigelse.

”Denne gang taler vi ikke bare forandringer. Det her er et andet niveau, vi er i gang med en forvandling. En skelsættende begivenhed, der kommer til at definere et Før og et Efter. Særligt uforudsigeligheden gør det svært at håndtere. Men der er også mulighed for at få rigtig meget godt ud af den forvandling på sigt, selv om den kan virke overvældende at se frem imod”, siger Sebastian Nybo

Hans håb er, at forvandlingen vil ske på den helt store klinge, at den vil ændre vores forståelse af, hvad der er vigtigt i tilværelsen, ændre vores forbrug, bane vej for bæredygtighed og gøre kloden godt. En forvandling, som vil trænge ud i alle kroge.

Din tilgang til forandring

Uanset, om han får ret, er der store ændringer undervejs, er den næsten enslydende vurdering fra alle sider i medierne i øjeblikket. Og vores forudsætninger for at favne forandringerne er vidt forskellige.

”Selv om vi alle er bygget til forandringer, møder vi dem langtfra på samme måde. Nogen har nemt ved dem og kan næsten ikke få nok, de er spændingssøgende og abstrakte. Andre foretrækker, at tingene er som de plejer, de er ligevægtssøgende og konkrete”.

Derimellem er naturligvis flere andre grader af lyst og vilje til forandring. Sebastian Nybo beder dig forestille dig en bil, som står udenfor din arbejdsplads – du får til opgave at køre den til Køge. Hvordan reagerer du?

”De mest forandrende vil hellere tage en luftballon og slet ikke til Køge. En anden type er handlere, de kører straks i høj fart mod Køge, uden at tjekke benzin. Der er også følere, som sikrer, at alle sidder godt, og at der er rigeligt kaffe og kage til turen. De tager af sted efter tre timer. Endelig er der de analyserende, som vil skille bilen ad og tjekke alt igennem, kan den mon overhovedet køre til Køge? De kører efter tre år”.

”Nogle af de mere følende medarbejdere arbejder typisk med service og kommunikation og er vant til meget kontakt med andre, de kan have brug for at få et opkald eller to om dagen af lederen".
- Sebastian Nybo

Ud i det uvisse

Sebastian Nybos vurdering er, at der i finanssektoren – bortset fra på lederniveau, hvor der er mange handlere - er et stort flertal af ansatte, som sætter pris på at få mulighed for at forberede sig på forandringer.

”Med finanskrisen var der trods alt hurtigt en prognose for, hvornår det kunne vende. Denne gang er der ingen, der kan give et bud på, hvornår vi er igennem, og om der så venter flere bølger med virus. Det indsnævrer den enkeltes cirkel af indflydelse, og sætter vores følelse af frihed under pres”.

Ikke den optimale forudsætning for at bevare modet, og derfor kræves der også noget særligt af lederne i Corona-virkeligheden.

”Lederne har et særligt ansvar og skal kunne løfte medarbejderne og sørge for, at de ikke brænder fast på pladen. I den her situation bliver det særligt vigtigt, at lederen kender sin personalegruppe og ved, hvem der har brug for hvad. Også for at bevare en gejst, så der ikke er en masse af de mest forandringsparate medarbejdere, der vælger at sige op, fordi de taber interesse for og mening med arbejdet”, siger Sebastian Nybo, der tror på en opblomstring af startup-virksomheder på den anden side af virustiden.

”Mange sidder hjemme hos sig selv og finder ud af, at der i virkeligheden er noget andet, de hellere vil”.

Derfor skal lederen vide, hvordan de hver især motiveres.

”Nogle af de mere følende medarbejdere arbejder typisk med service og kommunikation og er vant til meget kontakt med andre, de kan have brug for at få et opkald eller to om dagen af lederen og drøfte deres bekymringer. Andre har det fint med endelig at få tid til at rydde op i deres journaler”.

Klar til forandring

Psykologen har i øjeblikket travlt med at klæde ledere på til at håndtere blandt andet motivering. Han fortæller, at han har foreslået en konkurrence mellem medarbejdere, der er af den handlende type:

”Det giver dem en mulighed for at bestille noget og præstere, og det har de behov for at kunne. De er ikke interesseret i online-kurser til dygtiggørelse, men det er der til gengæld andre medarbejdere, som vil være glade for og blive motiveret af”.

Ved at lære noget nyt og lægge til deres kompetencer, arbejder de indirekte med evnen til at kapere og favne forandringer. Det er også muligt at arbejde mere aktivt med den. Hvordan du gør det, og om du overhovedet har behov for det, er afhængig af, hvem du er. Det kan blandt andet handle om at lære at genkende situationer, hvor du reagerer uhensigtsmæssigt og arbejde med et mere nuanceret syn på forandringer.

”Ingen af os ved, hvad der kommer til at ske, alt er touch and go, meget usikkert”, konstaterer Sebastian Nybo.

 ”Men du kan faktisk gøre dig mere klar til, hvad end der kommer, ved at træne sin forandringsevne – og opbygge tillid til, at hvad der end kommer, så rummer det også altid muligheder”.

Parat til forvandling?

Hvordan du møder den forvandling, vi er i gang med, er ifølge erhvervspsykologisk rådgiver Sebastian Nybo afhængig af, hvor du er placeret typemæssigt i modellen herover. Er du mest følende, forandrende, tænkende eller handlende – og mest til ligevægt eller spænding, det abstrakte eller det konkrete?