Menu luk

Beskyt whistleblowere bedre

Whistleblowerordninger som kan afdække ulovligheder og andre alvorlige forhold er til stor gavn – både for virksomhederne selv og for samfundet som helhed. Derfor er det en god nyhed, at der er en generel lov om whistleblowing på vej i Danmark.

Men for at ordningerne skal fungere effektivt og tilfredsstillende, er det vigtigt, at whistleblowere
kan føle sig trygge og velbeskyttede, og at der slås hårdt ned på repressalier mod dem. Da en
whistleblower ofte risikerer sin karriere og fremtidige jobmuligheder, er det derfor afgørende, at
lovgrundlaget yder optimal beskyttelse.

Efter Finansforbundets erfaringer med den nu gældende ordning på det finansielle område er
det navnlig vigtigt at fokusere på disse tre elementer ved udarbejdelsen af den danske lov:

  • Beskyttelse af whistlebloweres identitet
  • Bevisbyrde skal vendes om
  • Godtgørelse ved repressalier mod whistleblowere.

Beskyttelse af whistleblowerens identitet
En tilstrækkelig beskyttelse af whistleblowerens identitet er en helt grundlæggende forudsætning for, at whistleblowerordninger overhovedet kommer til at virke efter hensigten. Så nytter det
ikke noget, hvis en myndighed, under sin efterforskning af uregelmæssigheder i en virksomhed på baggrund af et tip fra en whistleblower, afslører dennes identitet.

Hvis myndighedernes efterforskning fører til afsløring af alvorlige forhold i virksomheden, er
det en sag mellem myndighederne og virksomheden. Derfor må whistlebloweren kunne bevare sin anonymitet i forhold til virksomheden.

Ellers vil frygten for at få sit navn frem afholde mange fra at gøre myndighederne opmærksom
på mistanke eller viden om ulovlige forhold.

Ifølge den nuværende ordning på finansområdet har whistleblowere mulighed for at rapportere
helt anonymt til Finanstilsynet, hvilket Finansforbundet klart anbefaler. Ulempen er dog, at tilsynet ikke kan vende tilbage for at få supplerende oplysninger. Derfor er det positivt, at både denne
ordning og den kommende generelle ordning ifølge lovforslaget kommer til at blive indrettet,
så der er mulighed for anonym tovejskommunikation. Det løser dog ikke den helt grundlæggende problematik om ret til at være anonym ved henvendelse til myndighederne.

Bevisbyrden skal vendes om
I dag hviler bevisbyrden på whistleblowerens skuldre. Den må vendes om, da det er vanskeligt for
en medarbejder at bevise, at en fyring eller anden form for ufordelagtig behandling eller følger skyldes, at vedkommende har været whistleblower.

Lovforslaget tager på dette punkt et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning. Forslaget gør
dog ikke endegyldigt op med, at repressalier fra en arbejdsgivers side kan camoufleres, så det
nærmest er umuligt for whistlebloweren at bevise, at der er tale om repressalier. Et eksempel
er, at en whistleblower bliver frataget en række attraktive arbejdsopgaver. Hvis der er en god
grund til, at opgaverne er fjernet, er det meget lettere for arbejdsgiveren at bevise, at der ikke
er tale om en repressalie. Der kan jo fx være tale om en reel konsekvens af ændringer i kundernes produktefterspørgsel.

Godtgørelse ved repressalier
Det er desuden vigtigt, at den kompensation, man får efter at have været udsat for repressalier, er så mærkbar, at det dels gør en reel forskel og dels kan afskrække arbejdsgiveren fra
at udøve repressalier over for en whistleblower.

Der er ofte store beløb på spil for arbejdsgiveren, ligesom whistlebloweren potentielt sætter
sin karriere på spil. Derfor skal repressalier have langt større økonomiske konsekvenser,
end tilfældet er i dag.

Det er tankevækkende, at det er helt normalt, at en direktør, der må forlade sin virksomhed efter
uregelmæssigheder, ofte kan gøre det med en stor lønpakke. Ifølge den gældende ordning på
finansområdet vil en whistleblower, der bliver fyret, til sammenligning højst få i størrelsesordenen 9 måneders løn. Vel at mærke, hvis den pågældende overhovedet kan bevise sammenhængen mellem whistleblowing og fyring. Finansforbundet har tidligere ved flere lejligheder foreslået en mindstegodtgørelse på 24 måneders løn. Og det forslag står vi fuldt og fast ved.

I forhold til en generel lov om whistleblowere, foreslår Finansforbundet derfor:

  • Beskyt whistlebloweres identitet bedre, så der er mulighed for anonym tovejskommunikation
  • Bevisbyrden skal vendes om, så den ikke ligger på whistleblowerens skuldre
  • Sikre en mærkbar kompensation ved repressalier over for en whistleblower