Overset fælde på storrumskontoret: Kollegaens negative følelser kan smitte dig
”Følelser smitter præcis ligesom corona," forklarer erhvervssociolog Rikke Østergaard. Derfor kan stress sprede sig som en steppebrand på storrumskontoret, hvis først en kollega er presset.
Hvis du er blevet smittet med stress af din sidemand, lider du af ’secondhand stress.’ Du døjer med nogle symptomer, som egentlig ikke er dine, og sandsynligvis har du ikke nogen anelse om, hvor de stammer fra. Men før du ved af det, er stresstilstanden blevet din egen,” siger Rikke Østergaard.
Vi spejler hinanden
For at forstå hvordan det dog kan gå til, skal vi interessere os for spejlneuronerne i vores hjerne, som italienske forskere opdagede i starten af 1990erne. De kan afkode og afspejle følelsesudtryk hos andre mennesker helt ned til et lille tic i ansigtsmuskulaturen.
Gennem kropssprog og tonefald overfører de uro og nervøsitet såvel som engagement og motivation mellem mennesker. Hvis blot én i rummet trækker vejret hurtigt og overfladisk, begynder andre ubevidst at gøre det samme. Og de fleste kender til fænomenet, at er der én som gaber, så spreder det sig.
Spejlneuronerne er nøglen til både empati og følelsessmitte, fortæller Rikke Østergaard.
”Forestil dig, at du sidder som rådgiver overfor en kunde med en skrøbelig økonomi. Kunden er ekstremt følsom over for de mindste signaler fra dig. Et træt blik eller en lille tøven bliver straks tolket som, ’jeg får nok ikke lånet’," forklarer hun.
Fordi relationen er ny og præget af usikkerhed, så forstærkes utrygheden. Spejlneuronerne sender negative signaler frem og tilbage i rummet, som til sidst emmer af manglende tillid. Begge parter mærker den - men uden at være helt bevidste om, hvad der egentlig foregår.”
Det, som Rikke Østergaard kalder følelsesforurening, kan opstå når som helst og hvor som helst mellem mennesker.
”Jo mere tid man er forpligtet til at være i rum sammen, jo mere psykisk belastende er det, hvis to mennesker spejler hinanden negativt. Derfor er det en alvorlig sag, når kolleger, som sidder op og ned ad hinanden i hele arbejdsdage, smitter hinanden med negative signaler.”
Steppebrand i afdelingen
Vi smitter ikke kun med vores følelser, men også med alle de små misforståelser, forventninger og usagte regler, som opstår imellem os, vurderer Rikke Østergaard.
”I gamle dage var rollerne klarere. Man vidste, hvad der forventedes og hvem, der bestemte, og man kunne sætte et hak, når en arbejdsopgave var fuldført. I dag er der langt flere situationer, hvor forventningerne ikke er helt afstemt, og hvor det kan være lidt uigennemskueligt hvem, der bestemmer hvad," siger hun og fortsætter:
"Læg dertil, at vi arbejder tættere sammen i teams, og vi er flere mennesker samlet i storrumskontorer. Det er alt sammen faktorer, som øger risikoen for følelsesforurenet smittespredning.”
Lederstress smitter
Studier har vist, at når en leder er stresset, kan medarbejdernes stressniveau stige med op til 20–30 procent alene via følelsessmitte.
Forskere har også målt, at stresshormonet kortisol kan stige hos mennesker blot ved at overvære andre i en presset situation. Det sker på et øjeblik uden, at man selv er involveret i situationen.
Opvaskemaskinen er et typisk eksempel på, hvordan smitte kan spredes, fortæller Rikke Østergaard.
”Nogle synes, man bare skal sætte sin egen kop ind. Andre synes, man skal stille den bagerst, så der er plads foran. Nogle forventer, at man tager de andres kopper med, når man alligevel går forbi.
Ingen har lyst til at afsløre, at de bliver irriterede over så små ting, så man tier stille. Ikke desto mindre opfanger alle de små signaler på, at der noget galt fat, så nu begynder de negative signaler at spredes som en steppebrand rundt i afdelingen,” siger hun.
Beskyt dig selv
Vi bliver nødt til at tage det alvorligt, i hvor høj grad vi smitter hinanden med vores indre tilstande, understreger Rikke Østergaard.
”Mennesker, vi aldrig møder, kan påvirke vores dag. Og én enkelt medarbejder kan stresse et helt team blot fordi, medarbejderen selv er stresset. Derfor skal vi skabe en kultur, hvor vi tør tale om stemninger og irritationer, før tingene vokser sig store.”
I en afdeling hos en af Rikke Østergaards kunder, var der en fraskilt medarbejder, som blev ved med at tale om sin skilsmisse, indtil hele teamet var fuldstændig drænet over at høre på det.
”Lederen vidste ikke, hvad hun skulle stille op, for hun syntes ikke, hun kunne tillade sig at blande sig i medarbejdernes privatliv. Mit råd til hende var, at det skulle hun selvfølgelig heller ikke, men man kan og bør gribe ind, hvis en medarbejder tager privatlivet med på arbejde. Samtidig med at man signalerer: ’Vi er her for dig.”
På det individuelle plan skal vi også blive bedre til at beskytte os selv mod negative vibrationer, understreger Rikke Østergaard.
”Reflekter over, hvor dine grænser går. Bliv lidt klogere på, hvilke ting ved andre mennesker, der særligt trigger dig. Og lyt efter, hvis der er optræk til en af disse situationer. Så bliver det nemmere at håndtere situationen og sige fra, hvis det er det, som skal til”, siger Rikke Østergaard.