Siger din kollega også 9.000 ord i timen?

Kender du det? Du er til møde, og en af dine kolleger taler og taler. Der vælter ganske ord ud af ham. En flod af flot formulerede - men ofte irrelevante - sætninger.

Det er en klassisk situation på arbejdspladser i dag, siger Bastian Overgaard, der rådgiver i, hvordan man bruger stilhed målrettet og rydder ud i meningsløs støj. For på mange arbejdspladser lader vi os løbe over ende af støjen, og meget af det er ren forurening af vores arbejdsmiljø.

Ifølge sprogforskerne taler vi med cirka 150 ord i minuttet, eller 9.000 ord i timen, siger Bastian Overgaard. Det svarer til 22,5 akademiske A4-sider, vi kaster i hovedet på hinanden ved et timelangt møde.

- Når vi så samtidig udsættes for et bombardement af mails og information, kommer vores kognitive båndbredde under voldsomt pres. Vores hjerner kan ikke håndtere det, og vi handler irrationelt, overhører hinanden og får ikke det væsentlige med.

“Kladdesnak” kalder han det.

- Skriver du en bog, kan du godt skrive 500 sider, som redigeres ned til 250. Vi skal gøre det samme ved ordstrømmen til møder. Vi skal nå til en form, hvor vi siger det essentielle og ikke slynger hele kladden i hovedet på folk. For jeg kan sagtens sige en masse klogt, men det er langtfra sikkert, det er relevant og vigtigt for det, vi arbejder med lige nu.

Tid til "mellemrum"

Stilhed er et fantastisk redskab til at opnå bedre trivsel og dermed mere produktivitet, mener Bastian Overgaard. I en verden, hvor støj fra alle kanter er blevet et grundvilkår, må man dedikere sig til at bruge stilheden aktivt. For den har store fordele. Med stilhed kommer ro, refleksion og luft til at zoome ind på det væsentligste.

- Det at stoppe op og være stille i blot 10 sekunder er virkelig gavnligt. Så kommer du lige tilbage, og din hjerne får mulighed for at køre den information, jeg nu har sendt i hovedet på dig, mens vi har talt, igennem. Og du bliver skarpere på, hvor vi skal hen nu.

Vi bruger stilhed i dette interview. På et tidspunkt tier vi stille i ét minut. Det er et såkaldt ‘mellemrum’, ikke en pause, siger Bastian Overgaard. Pauser forbinder vi med helt at tjekke ud. I ‘mellemrummene’ lader vi hjernen arbejde videre, men stilheden betyder, at vi rent faktisk får bearbejdet det sagte og stillet skarpt på, hvad der nu skal spørges om. Selvom det føles uvant - på kanten til det akavede - at der ikke er nogen, der siger noget, er det en lettelse for journalisten at have tid til at samle sig til næste spørgsmål.

Pressede og selviske

Støj opstår ikke kun i mødelokaler, men også i eksempelvis storrumskontorer, som mange af os sidder i i dag. Her er faren for støj overhængende, siger Bastian Overgaard og refererer den amerikanske kommunikations- og lydekspert Julian Treasure:

- Ifølge Julian Treasure falder din produktivitet med 66 procent, hvis du hører andre tale imens du læser eller skriver. Vi ved jo også, at mange i dag er udfordret af, at sidde og arbejde i så store miljøer.

Bastian Overgaard understreger, at såvel den verbale, vi selv producerer, som den støj, der kommer fra al den information, vi udsættes for hele tiden (mails, sociale medier mm.), gør os til endnu værre støjmaskiner.

- Hvis man ikke får lov at være stille og lader hjernen være i fred ind imellem, så bliver man forvirret og presset. Man løber af sted i blinde og producerer selv en masse støj.

Så kører den onde støj-cirkel, og vi bliver til mennesker, der hverken bidrager produktivt eller er rare at være sammen med, siger Bastian Overgaard.

- Vi lukker ned for hippocampus, som er den del af hjernen, der sikrer, at vi husker bedre, indlærer bedre og træffer bedre beslutninger. Samtidig bliver vi selviske og glemmer at være respektfulde over for andre. Ofte er vi ikke engang bevidste om, at vi bare kører løs med vores egne ord og pointer.

Støj er et drug

Mental træthed, udbrændthed og reduceret koncentrationsevne er konsekvenser af støjen. På samme måde som vi har brug for at sove og spise, har vi brug for stilhed. Men støjen er gået hen og blevet et drug for os, påpeger Bastian Overgaard.

- Paradokset er, at vi har vænnet os så meget til støjen, at vi er blevet afhængige af den. Det er et stof. Du får abstinenser og får et fysisk ubehag, hvis det ikke støjer i dit liv. For vi er vant til at holde snakken kørende eller lade os overdænge med information.

Vil man bryde sin afhængighed - eller arbejdspladsens afhængighed - af støjen er det en aktiv og krævende beslutning:

- Det er et normbrud, hvor man skal til at arbejde helt anderledes.

Bastian Overgaard har lavet stilhedsprojekter med blandt andre Ingeniørforeningen, Region Midtjylland, Ørsted, Novo Nordisk og The Lego Group. Sidstnævnte har skabt et ‘silent community,’ som arbejder med stilhedsprincipperne.

Giv stilheden plads

Det er muligt at bryde støjen. Men fordi den er så indgroet i alt, hvad vi gør, er det altså ofte en hel kulturændring, der skal til.

- Det er svært for mange, men det betyder ikke, at det ikke er værdifuldt at arbejde på det, og dem, der lykkes med det, har store fordele af det, siger Bastian Overgaard.

Det handler om at opnå forståelse for, at stilheden er ekstremt værdifuld og få skabt ‘fælles færdselsregler.’

- En regel kan for eksempel være, at der er tidspunkter, hvor vi slet ikke taler i vores storrumskontor, så alle er stille mellem 9 og 11. Eller vi giver stilheden plads under møder. Så når halvdelen af mødet er gennemført, stopper vi talestrømmen, sætter en alarm og holder et minuts stilhed eller mere.

Selvom interessen for at lære at bruge stilhed er stigende, synes nogle stadig det er lidt ‘hippieagtigt.’ Men så overser man, at det er et effektivt redskab til at opnå større produktivitet og bedre trivsel.

- Jeg oplever nogle gange, at folk tror de skal meditere og holde fokus på vejrtræning og den slags. Det er slet ikke det, det handler om. Det handler om at betragte stilhed på lige fod med tale, og jo mere vi gør det, jo mindre farligt bliver det.