Menu luk

Uforklarlig lønforskel mellem mænd og kvinder

7,7 procent af gabet mellem mandlige og kvindelige finansansattes løn kan ikke umiddelbart forklares, viser analyse fra Finansforbundet. ” Vi vil helt til bunds og finde årsagerne”, siger næstformand Steen Lund Olsen, der nedsætter en arbejdsgruppe, som skal afdække svar på forskellen.

31. maj 2021
3 min
Af Birgitte Aabo
baa@finansforbundet.dk

Hvad er forklaringen på, at kvindelige ansatte i sektoren i gennemsnit må se 7,7 procent mindre trille ind på lønkontoen end mænd med tilsvarende uddannelse, job og ansvar? Det er vi nødt til at komme til bunds i, mener næstformand i Finansforbundet, Steen Lund Olsen.

Finansforbundet har gennemført en tilbundsgående analyse af lønforskellen mellem kønnene i den finansielle sektor. Når den del, der kan forklares - som forskellig uddannelse, erhvervserfaring, arbejdssted, arbejdsfunktion og ledelsesansvar - er sorteret fra, står man tilbage med den gådefulde del af forskellen.

”Vi ser en uforklaret lønforskel i analysen på 7,7 procent, og det er naturligvis for alt meget. Vi vil helt til bunds og finde årsagerne”, siger næstformanden.

Der etableres derfor en arbejdsgruppe med tillidsvalgte fra en bred vifte af virksomhederne, som i fællesskab vil arbejde for at afdække forklaringerne.

Forskellige lønsystemer

”Når vi tidligere fra Finansforbundet har påpeget lønforskelle, har reaktionen i mange virksomheder været, at det ikke er hos dem, der er et problem. Nu går vi skridtet videre, blandt andet ved at samle oplysninger om lønsystemerne i virksomhederne, for de er ikke ens”, pointerer han.

Eksempelvis har en af de store banker et lønsystem, hvor der overordnet ser ud til at være ligeløn, men faktisk er syv lønniveauer for en jobfunktion. Kvinderne befinder sig typisk på de lavere niveauer, mændene i den anden ende.

”Vi vil være meget åbne i vores søgen efter forklaringer og passe på ikke at tage noget for givet på forhånd. Men det er klart, at man kan overveje, om dele af forklaringen ligger i, at kvinder er mindre tilbøjelige til aktivt at bede om mere i løn for det, de påtager sig hen ad vejen”, siger Steen Lund Olsen.

En anden mulig delforklaring kan være, at barsler trækker negative spor i kvindernes løn, da de som bekendt tager langt størsteparten af dem.

Et spadestik dybere

Senior økonom i Finansforbundet, Klaus Mosekjær Madsen, fortæller, at den nye lønstatistik er baseret på lønforholdene i 2019, som er de nyeste tilgængelige, og går et spadestik dybere end forbundets tidligere undersøgelser. Selve analysen er udarbejdet af HBS Economics, der har anvendt en metode, som fx også bruges af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd til af afdække lønforskelle på det samlede danske arbejdsmarked.

”Statistikken og lønanalysen giver os en god indikation af, at der må være nogle helt grundlæggende strukturelle forhold, som skaber de lønmæssige forskelle. Vi har jo som udgangspunkt et lønsystem, der burde give samme løn for samme opgaver”, konstaterer senior økonomen og fortsætter:

”Men noget tyder på, at der særligt med tiden bliver en skævvridning af lønningerne – måske fordi kvinderne i mindre grad forhandler om lønnen, men muligvis også, fordi der over tid kan være en tendens til, at kvinderne sætter sig på lidt andre typer opgaver end mændene”.

Læs mere om analysen af lønforskellene her.