Menu luk

Størst er savnet af kollegerne

Inden vi tjekker helt og fuldt ind på et arbejdsliv 2.0 med hjemmearbejde og masser af digitale møderum, skal vi tale om arbejdsfællesskab og den mentale trivsel, når vi ikke er fysisk sammen, sagde psykolog Malene Friis Andersen på Finansforbundets Nytårskur.

19. jan 2021
3 min
Af Carsten Rasmussen
cr@finansforbundet.dk

De seneste 11 måneder er arbejdslivet for både medarbejdere og ledere blevet radikalt forvandlet. Overnight blev mange af os tvunget til at arbejde digitalt hjemmefra.

”Vi har talt med medarbejdere, som har følt sig ensomme, og som savner fællesskabet og den spontane sparring”, sagde Malene Friis Andersen, der er psykolog og arbejdslivsforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, på Finansforbundets Nytårskur om fremtidens arbejdsliv.

Coronakrisen har berørt vores arbejdsliv og privatliv og vores velfærdssamfund – kort sagt alt. Da man på Nytårskuren med en hurtig afstemning spurgte de 2.886 medlemmer, der deltog digitalt, hvad der havde været den største udfordring under coronakrisen, svarede flest: Ikke at kunne se sine kolleger.

Det savn kan forstås på forskellige måder, forklarede Malene Friis Andersen:
”Det er et socialt savn, fordi rigtig meget socialt fællesskab er forbundet med at gå på arbejde og indgå i meningsfulde relationer. For det anden mangler vi den løbende forventningsafstemning, som vi er vant til at få i hverdagen på arbejdspladsen, ved kaffemaskine og mødebordet, uden at vi nødvendigvis bemærker det”.

En levende organisme

Ekspert i kompetencebehov og det digitale arbejdsliv, Søren Skaarup, fremhæver betydningen af, at det - at være set - er at være i rum sammen.

”Det er alt det uformelle arbejde, som ikke står i jobbeskrivelsen, der gør en arbejdsplads til en levende organisme, hvor man er sammen om at løse sine opgaver og får anerkendelse fra sine kolleger”, siger Søren Skaarup og fremhæver, at både medarbejdere og virksomheder har udvist stor fleksibilitet.

Mange virksomheder har afholdt sig fra at styre for stramt og i højere grad ladet folk selv tilrettelægge arbejdet og finde løsninger, siger Søren Skaarup:

”Når man giver folk plads og mulighed for selv at finde løsninger, så er kreativiteten der altid. Medarbejderne kan, når de får muligheden”.

Følelser på overarbejde

Coronakrisen tvinger os til at gentænke måden, vi kan adskille mellem arbejde og fritid, når vi arbejder hjemme, mener Malene Friis Andersen:

”Der kan komme en oplevelse af at blive hjemløs, når man ikke får lavet afgrænsninger mellem arbejde og fritid, når rummet er det samme. Mange kan sidde hjemme med en følelse af noget uafsluttet, hvis der ikke er klare aftaler om, hvornår en opgave er afleveret”, siger Malene Friis Andersen og tilføjer, at undersøgelser af distanceledelse inden coronakrisen peger på, at lederne skal være eksplicitte og tydelige i deres forventninger, når vi sidder på distancen.

”Mange ledere har været på et følelsesmæssigt overarbejde med at navigere i medarbejdernes reaktioner på de nye arbejdsvilkår”.

Både Malene Friis Andersen og Søren Skaarup fremhæver den danske måde at lede på og de gode forudsætninger for det relationelle, som er indeholdt i den danske samarbejdsmodel.

På spørgsmålet om vi kommer tilbage til et arbejdsliv som før coronakrisen, siger Malene Friis Andersen:

”Vi skal holde sporet med en åbenhed over for et nyt arbejdsliv, for det gamle var ikke bare godt”.