Menu luk

Flere invitationer til fusionskaffe på vej

Eksperter er enige om, at en presset forretningsmodel, lavrentemiljø og mere regulering kan få bankdirektører til at brygge kaffe og se sig om i nabolaget for at skabe større enheder og nye alliancer. Udfordringen er at fastholde kundernes tillid i en stadig mere digital fremtid.

30. mar 2021
6 min
Af Carsten Rasmussen
cr@finansforbundet.dk

Vi ved ikke præcis, hvad det er for en virkelighed, der venter den finansielle sektor. Vi ved ikke, hvor mange færre banker, der er på danmarkskortet om to år, men i 2020 er fem banker taget ud af landkortet og fusioneret med andre finansielle virksomheder.

”Kikker vi på konsolidering i 2020, er det ikke de store navne, der har været involveret. Det er nogle løse haler, der er bundet op, som Alm. Brand Bank og BankNordiks danske afdeling”, siger bankanalytiker Per Grønborg, SEB.

Konsolideringsbølgen går mere end 50 år tilbage. Siden starten af 1990’erne er antallet af danske pengeinstitutter reduceret fra 219 til under 60 i dag, og med en presset forretningsmodel kommer der flere fusioner. Der er blevet drukket meget fusionskaffe, som en jysk bankdirektør har udtrykt det.

At Nationalbanken og direktør Lars Rohde er tilhænger af banker med solid kapital, er ikke nogen hemmelighed. Nationalbanken har ved flere lejligheder opfordret sektoren til at konsolidere sig, og i den seneste udgave af Finansiel Stabilitet-analysen skriver banken:

"For banker med en ikkelevedygtig forretningsmodel kan det være en fornuftig løsning at indgå i opkøb eller fusion med en større bank".

Nationalbanken, der ikke har ønsket at stille op til interview til denne artikel, påpeger, at motivet til fusion hos det fortsættende institut ofte er at effektivisere og øge indtjeningsevnen gennem for eksempel synergier.

Drivere for konsolidering

Spørgsmålet om, hvorvidt de forhold, der har drevet konsolideringen siden finanskrisen, vil være gældende de næste par år, stiller vi eksperterne.

I øjeblikket er finanssektoren presset på alle indikatorer, siger Lars Ohnemus, direktør for Corporate Governance på CBS. Indtægterne er presset på grund af digitaliseringen og lave renter samt digitale aktører, der kommer ind med lavere priser. På omkostningssiden fylder regulering og hvidvask, hvor man ikke har kunnet overføre disse omkostninger fuldt ud til kunderne.

Men der er stadig cirka 65.000 arbejdspladser i finanssektoren, så der er en forskydning fra de traditionelle bankopgaver til et stigende antal arbejdspladser inden for andre områder af den finansielle sektor, siger Lars Ohnemus:

”Digitale løsninger på risikostyring og kapitalforvaltning er nogle af de områder, hvor der er pæn vækst”, siger han og tilføjer:

”Det er jo en gevinst set fra forbrugernes synsvinkel, hvis omkostningerne falder, som vi for eksempel har oplevet ved køb og salg af aktier gennem en række digitale aktører”.

Solgt til halv pris

Når det gælder nye typer virksomheder, peger det i forskellige retninger:

”Fremtidens banksektor skal være utrolig skarp inden for digitale platforme, men samtidig må der være en dyb forståelse for, at den personlige rådgiver ikke bare kan afløses af digitale løsninger. Mange forbrugere forstår ikke finansielle produkter og har brug for personlig vejledning”.

Ifølge Lars Ohnemus er der flere drivere for konsolideringer. Aktiemarkedet har allerede afsagt en dom over den finansielle sektor:

”En stor del af de danske banker bliver jo handlet med en klækkelig rabat, så aktiemarkedet tror simpelt hen ikke på, at der vil være den store værdiskabelse fremadrettet, og det vil sige, at mulighederne ligger i en yderligere konsolidering i branchen”.

Forskere på CBS har kikket på bankernes afkast, hvor gennemsnittet i Europa er 4,5 procent, mens egenkapitalforrentninger i de nordiske banker ligger på 8-10 procent, men om det er tilfredsstillende fremadrettet, kan Lars Ohnemus ikke vide.

Hvis kunderne bliver mindre sløve

Finanstilsynet har ikke nogen holdning til, om der skal være 60 eller 30 pengeinstitutter i Danmark. Ifølge direktør Jesper Berg, der har ansvaret for at forhindre ulykker i finanssektoren, er lysten til at fusionere et resultat af flere økonomiske faktorer:

”Bankerne tjener penge på at få indlån, der er billigere end markedsrenten, og så låner de dem ud, men den mekanisme er slået fuldstændig i stykker med det rentemarked, vi har i dag”.

Bankerne har været tvunget til at gøre et eller andet, og det er jo sket med de stigende gebyrindtægter set i forhold til renteindtægterne. Men mange af de ydelser, pengeinstitutter tjener på, er under pres fra nye konkurrenter på markedet.

Et vigtigt redskab for pengeinstitutterne er deres kendskab til kunderne, siger Jesper Berg og rejser spørgsmålet, om andre spillere skal have lov til at stikke snablen ned i kundernes oplysninger.

”Både fra EU og konkurrencemyndighedernes side har man åbnet op for, at spillere uden for finanssektoren skal have lov til at se en kundes oplysninger, hvis kunden giver tilladelse, men så falder den konkurrencefordel væk”.

Jesper Berg peger på, at den mest dyrebare værdi, banken har i konkurrencen med fintechrivalerne, er kundernes trofasthed, der i høj grad hænger sammen med den personlige bankrådgiver.

Digitale benspænd

De sidste ti år har finanssektoren døjet med omkostninger til regulering, mens et nyt benspænd er deregulering, som tillader tredjepart at få adgang til bankområdet. Det er særligt betalingstjenester, der fungerer på tværs af landegrænser.

”Det er ikke særlig rart for finanssektoren, der slår sig lidt i tøjret, fordi de jo tjener gode penge på betalinger. Det er alle de kreditkort, hvor der lige tages nogle procenter”, forklarer Jan Damsgaard, der er professor ved Institut for Digitalisering, CBS.

Mens finanssektoren med stor succes har brugt it til at nedbringe omkostningerne, har vi ikke set det store digitale gennembrud i den måde, som kunderne bliver betjent på. Det helt store benspænd er at få øjnene op for flere måder at drive bank på, siger Jan Damsgaard:

”Når vi kommer over i kunstig intelligens, får du pludselig mulighed for at have en filial lige midt i din egen stue. Men jeg har ikke set nogen virkelig tænke det til ende, når du går til rådgivning hos en chatrobot, og vi ved ikke, hvor langt væk det er”.

Men også i morgen vil de fleste kunder regne med, at banken bedre end nogen anden kan passe på deres penge.

Hæmsko for fusioner

Både børsnoterede SIFI-institutter som Jyske Bank og Sydbank samt rigtig mange sparekasser har et aktionærværn i form af stemmeretsbegrænsninger, der betyder, at en aktionær kun får indflydelse for en del af sin investering i virksomheden.

Debatten om konsekvenserne af bankernes stemmeretsbegrænsninger dukkede for alvor op efter finanskrisen, hvor stemmeretsbegrænsninger i 2009 fandtes i 86 procent af de danske børsnoterede pengeinstitutter.

Nu i forbindelse med konsolidering af finanssektoren kan et aktionærværn alt andet lige gøre det sværere at få gennemført en fusion.