Menu luk

Europæiske banker strammer lånebetingelser igen

De fleste banker i eurozonen har strammet betingelserne for at låne ud til især små- og mellemstore virksomheder, mens nye nedlukninger og recession truer.

9. feb 2021
3 min
Af Bjørn Willum, freelancejournalist

For fjerde kvartal i træk har bankerne i eurozonen skærpet deres betingelser for at optage nye lån.

Det viser et survey af 143 banker i alle eurozonens lande foretaget af den Europæiske Centralbank (ECB) vedrørende sidste kvartal af 2020.

Bankerne angiver også, at de forventer at de vil fortsætte med at stramme lånebetingelserne i første kvartal 2021.

Stramningerne kommer, mens nye nedlukninger på grund af coronavirussen truer i eksempelvis Frankrig. Økonomer frygter, at øgede restriktioner fører til, at eurozonen er på vej ind i en anden omgang recession - nemlig et fald i bruttonationalproduktet i både indeværende og forrige kvartal.

"Stramningen var hovedsageligt drevet af bankernes øgede risikoopfattelse, hvilket afspejler usikkerhed omkring det økonomiske opsving og bekymring over låntagernes kreditværdighed i forbindelse med fornyede restriktioner relateret til coronavirus”, skriver ECB i sin rapport om surveyen.

Rammer især små virksomheder

Det er især små- og mellemstore virksomheder, der ifølge bankerne selv har fået sværere ved at låne penge. Men stramningerne er også ujævnt fordelt geografisk.

Blandt de store eurolande har italienske banker ifølge surveyen ikke strammet lånebetingelserne, mens det er tilfældet for hele 41 procent af de adspurgte franske pengeinstitutter. Det "afspejler muligvis bankernes bekymring over de franske firmaers gæld", skriver ECB.

Pengeinstitutterne angiver dog også, at de ville have været meget mere tilbageholdende med at låne penge ud, hvis det ikke havde været for de massive hjælpepakker i form af helt eller delvist statsgaranterede lån til virksomhederne. Lån som administreres - og navnlig godkendes eller afvises  - af de private banker.

Advarer mod uforberedte banker

Chefen for centralbankens tilsynsråd, Adria Enria, skrev i december til eurozonens største banker for at advare om, at mange af dem ikke gør nok for at forberede sig på risikoen for en enorm pukkel af dårlige lån i fremtiden.

En advarsel han gentog på et pressemøde i torsdags.

Ganske vist viser nye tal fra ECB, at mængden af misligholdte lån i eurozonens største banker faldt en smule - fra 3,8 billioner kroner til 3,7 billioner kroner - i fjerde kvartal i forhold til de første ni måneder af 2020. Det svarer til under tre procent af lånemassen.

Men i mere end en femtedel af bankerne er 10 procent af de udestående lån omfattet af midlertidig afdragsfrihed eller andre former for henstand relateret til officielle corona-tiltag. I Grækenland gælder det 15 procent af alle lån ifølge landets centralbank.

Advarsel mod 'blindhed'

Det skaber "en slags blindhed" i bankerne i forhold til, hvor mange og hvem af deres kunder, der reelt vil være i stand til at betale deres lån tilbage, advarer Enria.

På en konference organiseret af Financial Times i december fortalte han, at ECB har delt eurozonens banker op i tre grupper: en gruppe der har vurderet risikoen for øget kreditrisiko hos hver enkelt klient, en anden gruppe der har sat store midler til side til tab uden præcist at identificere låntagere med forventede fremtidige kreditproblemer, og en tredje gruppe der har taget en 'vent-og-se-tilgang'.

Og det er især den sidste gruppe banker, tilsynsrådet for eurozonens vigtigste 115 banker er bekymrede for.

Opfordrer til 'skraldespandsbank'

ECB anslog allerede i efteråret, at "misligholdte lån i euro-områdets banker i et alvorligt, men plausibelt scenarie" kan nå op på 10,4 billioner kroner - altså tre gange så meget som bankerne i øjeblikket har sat til side. Hvilket i så fald vil være langt over niveauet fra finanskrisen i 2008 og statsgældskriserne i EU i 2011.

Enria har derfor opfordret eurozonens lande til at lave en fælles 'skraldespandsbank' - mere formelt kendt som et 'kapitalforvaltningsselskab' – der kan opkøbe de misligholdte lån, der ellers risikerer at tynge eurozonens private banker i mange år fremover.

Læs også artiklen 'Armlægning om Skraldespandsbank' i Magasinet Finans nr. 4/2020 her.