Menu luk

Det hjælper ikke at sige højere ”Bøh!”

Hør corona-kendis professor Michael Bang Petersen fortælle om corona-kommunikation ved Finansforbundets digitale nytårskur, der har ’Et foranderligt arbejdsliv’ som omdrejningspunkt.

21. dec 2021
3 min
Af Birgitte Aabo
baa@finansforbundet.dk

Danskerne vil have klar besked, og får de det ikke, får det konsekvenser for tilliden mellem borgere og myndigheder. Betydningen af god kommunikation i en krisetid og hvad vi har lært af den – og kan overføre også til arbejdslivet – er et af de emner, der vil blive rundet ved Finansforbundets digitale nytårskur 13. januar.

”Tilliden i kommunikationen mellem borger og myndigheder er en afgørende faktor. Det gælder begge veje. Borgerne skal have troen på, at de får sandheden af myndighederne, og myndighederne skal lige så afgørende have tillid til, at borgerne forstår kompleksiteten og kan håndtere de ubehagelige sandheder. Myndighederne skal turde sige det, som det er, som nu i en alvorlig situation med virusvarianten Omikron”, fastslår Michael Bang Petersen.

Han er professor i satskundskab og leder af det prisbelønnede forskningsprojekt HOPE – How Democracies Cope with Covid 19. Projektet handler om danskernes adfærd og demokratiets håndtering af krisen, og det har fået stor opmærksomhed både i ind- og udland, han toner ofte frem på tv-skærmen i nyhedsindslag.

”Overordnet har danskerne en høj grad af oplevelse af at få klar besked, at der er transparens. Danskere lægger meget vægt på, at myndighederne tør fortælle sandheden, som de ser den - andre steder er det en mindre afgørende faktor”.

Det skal give mening

Han peger på, at myndighederne i nogle lande har skruet så meget op for restriktionerne, at det er gået ud over tilliden:

”I nogle lande har man været bange for, at befolkningen ikke reagerer tilstrækkeligt, som i Frankrig, hvor man indførte udgangsforbud. Befolkningen forstår det ikke, det giver udmattelse og dalende tillid. Det hjælper generelt ikke at tale problemerne op og sige endnu højere ”Bøh!”. Man skal derimod klæde folk på og fortælle dem, hvad man kan og skal gøre i en krisesituation”.

Det er heller ikke et godt redskab at moralisere sig til bedre og mere sikker adfærd ved at udpege uheldig adfærd:

”Moralisering virker på bestemte tidspunkter. Så længe normer er flydende, som i begyndelsen af corona-krisen, søger folk fællesskabet og bruger det som pejlemærke for at finde ud af, hvad vi skal etablere og gøre i fællesskab. Nu er spillereglerne etableret, og moralisering virker ikke længere”.

De samme spilleregler gælder overordnet for den interne kommunikation i virksomheder, og Michael Bang Petersen vil trække tråde til arbejdslivet ved nytårskuren:

”Der skal være transparens også i virksomhedskommunikation, og man skal tale med medarbejderne som voksne mennesker”.

Professoren indgår ved nytårskuren i et ekspertpanel, der vil folde en stribe emner ud med ’Et foranderligt arbejdsliv’ som omdrejningspunkt, og også tæller erhvervspsykolog og forsker Malene Friis Andersen og Signe Bjørg Lyck, projektleder i Future Work Lab.

Forinden indleder Finansforbundets formand, Kent Petersen, med sin nytårstale, og der rundes af med underholdning i form af tv-vært Signe Molde, der står for en quiz baseret på fordomme om finansansatte - der loves overraskende præmier.

Læs mere om nytårskuren og tilmeld dig her.