Menu luk

Den mentale sundhed er testet både positiv og negativ

Faresignalet er hejst for længst, når det gælder danskernes mentale sundhed, og kikker vi på en fremtid med mere distancearbejde, kan det give både trivsel og mistrivsel, viser undersøgelse.

19. jan 2021
8 min
Af Carsten Rasmussen
cr@finansforbundet.dk

I år 2020 har vi mere eller mindre alle sammen deltaget i et kæmpe eksperiment med vores mentale sundhed, da vi ufrivilligt blev kastet ud i at arbejde på distancen.

Når mange medarbejdere og ledere bliver henvist til udelukkende at arbejde sammen gennem mailboks og digitale møderum, påvirker det både arbejdsfællesskabet og vores mentale sundhed, der jo kører op og ned.

”Lige nu er den kreative energi fra nye relationer mellem privat og arbejde samt en fælles indstilling om at ’rykke tættere sammen i bussen’ måske brugt op”, siger Malene Friis Andersen, der er psykolog og arbejdslivsforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor de undersøger, hvordan lederes og medarbejderes mentale sundhed og opgaveløsning påvirkes under coronakrisen.

”Som med alle andre eksperimenter kan der være forskel på resultatet i laboratoriet og i den ’virkelige’ verden: På at arbejde på distancen i en pandemisk krisetid og på den lange bane i fredstid”, siger Malene Friis Andersen og opfordrer til at træde blødt på bremsen, inden vi lægger alt ud til hjemmekontoret.

Vigtigste råstof

Også før pandemien stod danskernes mentale sundhed højt på den politiske dagsorden, for psykisk sundhed er afgørende for samfundets sammenhængskraft.

Hvad menes med udtrykket ”mental sundhed”? For fem år siden viste en rapport fra Sundhedsstyrelsen om sundhedsbyrden i Danmark, at psykiske lidelser er en tung samfundsøkonomisk byrde, når en fjerdedel af sundhedsudgifterne går til behandling af psykiske lidelser – et godt stykke foran kræft og kredsløbssygdomme.

Rammes vi af depression, angst og mistrivsel, kan det have vidtrækkende konsekvenser, skrev Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, i en leder, for det er os mennesker, der er samfundets vigtigste råstof.

For nylig kom Rockwool Fondens Forskningsenhed med en undersøgelse, ”Danskernes mentale sundhed”, der læner sig op ad Sundhedsstyrelsens definition af trivsel, der handler om at have mentale ressourcer til at kunne ”udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress og indgå i fællesskaber med andre mennesker”.

Det viser sig, at den mentale sundhed blandt både unge kvinder og mænd er i en dårlig udvikling. Der er på 10 år sket en fordobling i antallet af unge danskere mellem 16 og 24 år, der har været i kontakt med psykiatrien.

Selv om problemer har individuelt præg, skal man være forsigtig med at skyde skylden på den enkelte, for præstation fylder ubegribeligt meget i vores moderne samfund.

Eksperimentet

Især under coronakrisens første måneder deltog både medarbejdere og ledere i et kæmpe eksperiment. Siden har virksomheder delt gode erfaringer med hjemmearbejdet, og undersøgelser fra fagforbund peger på, at distancearbejdet har øget trivslen og selvvurderet effektivitet hos flere.

Fremtiden synes altså at stå i distancearbejdets tegn, og psykolog Malene Friis Andersen er ikke i tvivl om, at der er meget læring at høste fra det ufrivillige eksperiment, selvom erfaringerne ikke kan overføres i et 1:1-forhold til ”fredstid”.

Nogle medarbejdere oplever at have fået mere opmærksomhed og anerkendelse fra ledelsen end normalt. I form af både individuelle samtaler, virtuelle fredagsbarer og gavekurve leveret til døren som tak for indsatsen.

”Vi har talt med ledere, der har arbejdet flere timer end normalt. Ledere, der har skullet udstråle, at de selv har overskud og styr på situationen, for at reducere medarbejdernes bekymringer, selvom en leder reelt har haft lige så mange bekymringer som medarbejderne”.

Det vigtige kropssprog

Mellem de mange gode erfaringer har forskerne fra NFA dog også talt med medarbejdere, som har følt sig ensomme, glemt, og som savner fællesskabet og den spontane sparring, forklarer Malene Friis Andersen og tilføjer, at når vi arbejder hjemmefra, har vi ikke samme mulighed for at give udtryk for og afkode frustrationer og holdninger gennem de små aflæselige koder ved kaffemaskinen og mødebordet.

”Det er den slags, vi normalt bevidst og ubevidst kommunikerer gennem kropssproget, men når vi er adskilt, bliver vi nødt til at sige tingene direkte”.

”Vores studier viser, at man på distancen kan savne den spontane sparring. Altså den snak, vi ikke vidste, vi havde brug for. Det, der opstod på mødet, og som vi gav plads. Kan det digitale møde leve op til det – jeg ved det ikke”, tilføjer Malene Friis Andersen.

Det kedelige svar

Når NFA undersøger coronakrisens indvirkning på arbejdsfællesskab og mental trivsel, peger resultaterne en anelse i den positive retning, men hjemmearbejdet indeholder både fordele og ulemper, understreger Malene Friis Andersen:

”Hjemmearbejdet kan give både fleksibilitet, frihed og bedre work-life-balance men også grænseløshed, konflikter i hjemmet og følelsen af aldrig at have fri. Hjemmekontoret giver mulighed for fordybelse, men kan samtidig øge følelsen af ensomhed og at være koblet fra arbejdspladsen”.

Begrebet social kapital bliver brugt i arbejdsmiljøforskningen og ude på arbejdspladser for at få blik for at arbejde med trivsel og mental sundhed. Der er en grundlæggende antagelse om, at høj social kapital på arbejdspladsen har en positiv indflydelse på medarbejdernes engagement og trivsel samt produktivitet.

Social kapital kan defineres som de eksisterende og potentielle ressourcer, der findes i relationerne mellem medarbejdere og ledere på en arbejdsplads, og som sætter dem i stand til at foretage kollektive handlinger.

”Medarbejdere og ledere må sammen drøfte fordele og ulemper, inden hjemmearbejdshestene sættes helt fri eller lukkes ind i stalden igen”, siger Malene Friis Andersen og henviser til, at den forskning, der er på distancearbejde, peger på nogle potentialer. Der er distancemedarbejdere, der oplever en bedre balance mellem arbejde og privatliv. Andre oplever det modsatte. Det er det kedelige forskersvar, siger hun:

”Det er mere komplekst, om det fremmer stress eller det modsatte, alt efter hvilken type af arbejdsopgaver man har, hvad man individuelt trives med, og ikke mindst hvad organisationen gør for at tage hånd om faldgruber”.

Præstationskultur

Det gode og rigtige liv ses i dag som styret af præstation: Vi påkræves at kunne præstere uafbrudt, ellers kan vi ikke sætte et succesfuldt arbejdsliv ind på kontoen.

Anders Petersen, lektor i sociologi på Aalborg Universitet, har i mange år forsket i samtidens betingelser for at være et menneske i et præstationssamfund, som er indrettet på en måde, hvor vi hele tiden stiller (for) store krav til os selv og hinanden. Er vi ikke fleksible, hurtige eller attraktive nok, falder vi bagud.

”Det her menneskesyn er som taget ud af en jobannonce, hvor der bliver efterspurgt omstillingsparate og risikovillige medarbejdere eller medarbejdere, der kan eksekvere. Problemet er, at vi hele tiden måles og vejes, så det hele tiden sidder i vores baghoved, om vi nu er duelige nok til at eksekvere”, siger Anders Petersen om det menneskesyn, som vi har fostret gennem de sidste 40-50 år.

Og ikke nok med det: Disse forestillinger om, hvad vi burde kunne for at være perfekte, det kommer hele tiden snigende ind på os, og de fleste opdager det ikke, før vi bruger de begreber til at beskrive os selv.

Og for at blive opmærksomme på et bestemt menneskesyn burde vi i stedet for at tale om ”mental sundhed” hellere bruge begrebet ”psykisk trivsel”, mener Anders Petersen.

”Når vi taler om sundhed, er det i direkte modpol til noget, der er usundt. Som at skelne mellem normalt kontra ikkenormalt. Her tillader trivselsbegrebet, at man kan trives i større eller mindre grad. Mens psykisk trivsel er noget, vi kan understøtte som samfund, bliver mental sundhed ofte opfattet som et rent individuelt anliggende”, understreger Anders Petersen, der i forhold til arbejdspladsen foretrækker at tale om ”psykisk trivsel”.

”På en arbejdsplads er trivselsbarometeret hele tiden under udvikling, og det går op og ned. Måler man kun på sundt-usundt, har man ikke særlig mange variabler at gøre godt med i et samfund, hvor især en optimerings- og præstationskultur betyder, at flere og flere kommer til at bukke under”.

Anders Petersens bud er netop, at vi har struktureret samfundet med et bestemt menneskesyn for øje. Når vi konstant bygger på den forestilling om, at mennesket til stadighed kan udvikle sig, hele tiden præstere bedre, hele tiden blive mere effektiv, så er der altså mennesker, der på et tidspunkt ikke formår at være med i kapløbet om at blive et vellykket, succesfuldt menneske:
”De kan blive skubbet ud over grænsen for deres psykiske bæreevne”, siger sociologen, der vil have os til at forstå, at der kan være sociale, politiske eller strukturelle årsager til dårlig trivsel.

Coronatrivsel

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøger coronakrisens indvirkning på arbejdsfællesskab og mental trivsel. I efteråret kom NFA ud med tips og tricks, der kan hjælpe ledere og medarbejdere med at afdække, hvornår der er et godt match mellem opgavetyper og hjemmearbejde. Vær opmærksom på, hvad I risikerer at miste, hvis distancen erstatter fysisk fremmøde – og vær kreative i forhold til, hvordan I kan kompensere for dette. Læs mere på Coronatrivsel.dk