Menu luk

Den grønne rejse tager fart

Den grønne omstilling rulles ud i finanssektoren. Nationalbanken nikker bifaldende: Sektoren tager nu sit samfundsansvar alvorligt. Selv om flere lovkrav er på plads, hersker stadig en del uklarhed i sektoren, vurderer Finans Danmark.

12. okt 2021
6 min
Af Birgitte Aabo
baa@finansforbundet.dk

Sæt i gang! Budskabet er blevet formidlet til finanssektoren repeterende igennem de seneste år fra investorer, eksperter, organisationer og politikere. Sektoren er blevet tildelt en central rolle i opsætningen af samfundets ”Store Grønne Omstilling”, og nu er det ved at være slut med generalprøver. I takt med at EU-krav og lovgivning falder på plads, og tilsynsmyndighed køres i stilling, er det tid til at vise sin bedste side på den bæredygtige scene.

”Selv om der kommer til at gå nogle år, før kravene om blandt andet bæredygtighedsrapportering slår helt igennem og får indflydelse på hverdagen, er det vigtigt, at forarbejdet gøres grundigt. Så penge- og kreditinstitutter er helt klar, når CO2-afgiften strammer til. Det bliver dyrere at forurene og rentabelt at være grøn”, siger Marcus Mølbak Ingholt, seniorklimaøkonom hos Nationalbanken, som sammen med Finanstilsynet står for overvågning af den finansielle stabilitet.

Han er en af forfatterne bag en analyse, offentliggjort i juli, hvor Nationalbanken for første gang tager overordnet stilling til sin rolle i forhold til klimaforandringer og grøn omstilling. I den forbindelse har han også beskrevet bankernes og realkreditinstitutternes rolle.

”Der er mange grønne projekter herhjemme, i husholdninger, virksomheder og stat, og de skal finansieres – under hensyntagen til sund risikostyring. Derfor har kreditinstitutter og banker en vigtig rolle i omstillingen”.

En rolle, som sektoren overordnet tager alvorligt. Det går den rigtige vej i pænt tempo, er hans vurdering. Stadig flere finansielle produkter udbydes i grøn udgave, og der er taget en stribe bæredygtige tiltag, blandt andet af interesseorganisationen Finans Danmark. Han hæfter sig også ved, at der er sat gang i efteruddannelse af rådgivere i bæredygtighed.

”Den danske finanssektor har i sammenligning med andre lande ikke været frontløber i den grønne omstilling. Men man må anerkende den indsats, der er blevet gjort i de senere år”, siger økonomen, der også understreger, at finanssektoren ikke kommer langt på egen hånd:

”Penge- og kreditinstitutter kan ikke drive omstillingen alene. Politiske tiltag er nødvendige i form af en markant CO2-afgift, hvis vi skal nå 2030-målet om 70 procent CO2-reduktion”.

Der blev i december banet vej for at indføre højere og mere ensartede afgifter på udledning af drivhusgasser med bred politisk tilslutning til en omfattende grøn skattereform, som skal gennemføres i flere faser.

Grøn aktivitet

At finanssektorens aktører mener sig iført arbejdstøjet for at bidrage til at nå 2030-målet, lader en spørgeundersøgelse og bæredygtighedsredegørelse fra Finans Danmark ingen tvivl om. Den afdækkede sidste år, at otte ud af ti virksomheder enten allerede havde bæredygtighed indarbejdet i deres strategi eller var i gang med at indarbejde den. Ni ud af ti arbejdede også med de anbefalinger, som Forum for Bæredygtig Finans, nedsat af Finans Danmark i 2019, har udarbejdet.

Eksempler, der nævnes, er at inddrage bæredygtighed i rådgivningen af kunder og tilbyde flere grønne produkter.

Finans Danmark har ligesom andre grene af erhvervslivet et klimapartnerskab med regeringen, og vurderingen er, at penge- og realkreditinstitutter samlet har finansieret for over 460 milliarder grønne aktiviteter. Især i form af energirigtigt byggeri, men også i kraft af for eksempel lån til vindmøller, solceller, miljørigtige produktionsanlæg og biler. Finans Danmark har også udviklet en model, der kan måle CO2-aftrykket af sektorens lån og investeringer.

Ud over at bidrage til den grønne omstilling via udlån spiller bankerne en rolle ved at hjælpe større erhvervskunder med at udstede grønne obligationer.

Sektoren sidder altså ikke på hænderne og venter på at få yderligere instrukser fra EU og tilsynsmyndigheder, forsikrer Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering og Opsparing i Finans Danmark:

”Der er meget i gang i både bankerne og virksomhederne. Ligesom virksomhederne oplever en efterspørgsel fra deres kunder efter bæredygtige produkter, oplever bankerne en efterspørgsel fra både virksomheder og private kunder. Det er en nødvendighed at forholde sig aktivt til bæredygtighed, hvis man vil overleve i sektoren på sigt”.

Fald i sorte udlån

Samtidig har i hvert fald dele af sektoren skruet voldsomt ned for udlån til de mest miljøbelastende virksomheder. Eksempelvis fandt dagbladet Børsen i august efter gennemgang af Danske Bank og Nordeas regnskaber, at bankerne har reduceret deres lån til olie-, gas- og shippingindustrien med knap 40 procent på fire år. I samme åndedrag peges der på, at der kan forventes øget udlån til selvsamme sorte industri, når også den skal omstilles i mere bæredygtig retning.

Hvem og hvad bankerne vil låne til, og hvor miljørigtigt det skal være eller kunne omstille sig til at blive, er det ene grundlæggende perspektiv, sektoren skal forholde sig til med den grønne omstilling. Det andet er, hvordan klimapåvirkning skal inddrages i kreditrisiko, påpeger Birgitte Søgaard Holm:

”Det fylder mere og mere, de store banker er begyndt at regne på det”, siger hun.

Og det gør de ifølge Marcus Mølbak Ingholt klogt i med henvisning til den alarmerende klimarapport fra FN, der blev offentliggjort i august:

”FN-rapporten lader ingen tvivl om, at vandstanden stiger. Det betyder tab af formue og tab på udlån til boliger – vores beregninger viser, at det kan komme til at ramme syv procent af udlånet på markedet i 2100, hvis de nuværende udlån videreføres i fremtiden”.

Overvejelser som huses placering tæt på vand skal tænkes ind i den fremtidige långivning:

”Ligger huset højt eller lavt, er der realistisk udsigt til dige eller andet, der hindrer oversvømmelse? Den slags overvejelser skal indarbejdes”.

Så godt vi kan

Den grønne omstilling er gennemgribende, og Birgitte Søgaard Holms oplevelse er, at der fortsat er en del ”uklarhed” i sektoren, når det gælder de regulatoriske rammer.

”Vi gør det, så godt vi kan. Der bliver implementeret mange nye love og regler fra EU, uden at vi nødvendigvis har adgang til alle de nødvendige data fra virksomhederne. Det er meget komplekst, alle bliver klogere i øjeblikket. Men viljen er der, og vi er som sektor godt i gang”.

De nye krav, der stilles til pengeinstitutterne, kræver blandt meget andet også efteruddannelse af rådgivere. En særdeles afgørende brik, vurderer Birgitte Søgaard Holm:

”Rådgiverne bliver meget vigtige i omstillingen. Det er dem, der kan gå i dialog med kunderne i den direkte kontakt. Det handler om at få ændret adfærd ved at vise mulighederne – og det er en krævende og svær opgave, som rådgiverne skal rustes godt til”.

Finansforbundet har været initiativtager til en sådan efteruddannelse. Om baggrunden for initiativet siger Kent Petersen, at bæredygtighed er en dagsorden, som både sektoren og Finansforbundet er nødt til at forholde sig aktivt til:

”Den er i allerhøjeste grad et anliggende for os alle, som klimapartnerskaberne også er gode eksempler på. Derfor skal vi selvfølgelig også tage vores del af ansvaret, og det gør vi i Finansforbundet fx ved at tage initiativ til et uddannelsestilbud, som skal bygge oven på det finansfaglige for vores medlemmer”, siger han og uddyber:

”Det gør vi, fordi klima er et tema, vi simpelthen er nødt til at forholde os til. Det kan vi gøre ved at understøtte vores medlemmer med kompetenceudvikling, der både giver mening for den enkelte, for deres virksomheder - og for samfundet. Det giver selvfølgelig rigtig god mening for os som organisation”.
Læs tema om bæredygtighed i Magasinet Finans, der udkommer fredag 15. oktober