Virksomheder udsteder obligationer som aldrig før
Især store amerikanske koncerner sparer enorme summer på at låne penge direkte på finansmarkederne, efter USA's centralbank er fuldt i den Europæiske Centralbanks fodspor med støtteopkøb af virksomhedsobligationer.
Lavprisselskabet Ryanair er blevet det første større europæiske flyselskab der har været i stand til at låne penge ved at udstede obligationer siden corona-pandemiens udbrud.
Og til trods for at sektoren som bekendt er hårdt ramt, blev de femårige virksomhedsobligationer revet væk som varmt brød.
Det skete til dels fordi Ryanair - med mange indenrigsruter der ikke rammes af rejserestriktioner - er mindre eksponeret overfor pandemien end sine konkurrenter.
Men ifølge analytikere også som følge af, at kapitalforvaltere river sig i håret for at finde aktiver at placere deres klienters formuer i, der giver bare en eller anden form for afkast.
Faktisk havde Ryanair ikke engang brug for pengene her og nu - igen i modsætning til mange af sine konkurrenter - men drog udelukkende fordel af de favorable omstændigheder til at omlægge udestående obligationer, der ville være udløbet næste sommer.
Spreder sig til USA
Især amerikanske virksomheder med en solid kreditvurdering sparer dog endnu mere ved at omlægge gæld nu - og det gør de som aldrig før.
I sidste måned lykkedes det således techgiganten Googles moderselskab, Alphabet, at udstede 10-årige obligationer for 75 milliarder kroner til en såkaldt kuponrente på bare 1,1 procent. Uhørt på den vestlige side af Atlanten - i modsætning til Europa, hvor kreditværdige selskaber allerede længe har kunnet låne gratis, eller endda tjene penge, på at udstede obligationer.
"Jeg ved, at markedsrenterne er lave", sagde teleselskabet AT&T's finansdirektør John Stephens på en onlinekonference i august, efter virksomhedens obligationer blev handlet til 2 procent i årligt afkast. "Men helt ærligt; det er det laveste, de er blevet handlet til siden jeg begyndte i firmaet i begyndelsen af halvfemserne", tilføjede finansdirektøren.
Har allerede slået rekord
Samtidig er det også blevet muligt for mange flere amerikanske virksomheder at udstede obligationer med ekstremt lang løbetid. Eksempelvis er der blevet udstedt 40-årige virksomhedsobligationer for fem gange så mange dollar i år som sidste år ifølge datatjenesten Refinitiv.
Ifølge Refinitiv har amerikanske virksomheder således allerede i de første otte måneder af 2020 udstedt obligationer for mere end noget andet år. Hvoraf obligationer for 1,6 billion kroner udelukkende er blevet udstedt for at omlægge eksisterende lån på grund af de gunstige omstændigheder, hvilket er dobbelt så meget som samme periode sidste år.
Den gennemsnitlige betaling for at låne penge gennem udstedelse af obligationer lå i juli på under to procent for de amerikanske selskaber, der har investorernes tillid forstås - og det har flere og flere. Også såkaldt junk-ratede virksomheder, der således slipper for at gå i banken og betale en langt højere rente.
Centralbank investorer i junk
Årsagen til investorernes accept af at låne penge direkte til virksomheder med tvivlsom kreditværdighed skal ikke blot findes i de ekstremt lave renter, som den amerikanske centralbank er begyndt at tilbyde, og som har gjort det uattraktivt at investere i statsobligationer.
Det skyldes ifølge analytikere også, at centralbankchef Jerome Powell i maj gik i fodsporene på sine europæiske kolleger i Frankfurt, der allerede i 2016 begyndte at opkøbe virksomhedsobligationer. Faktisk er man gået endnu videre end den Europæiske Centralbank, der kun investerer i officielt 'kreditværdige værdipapirer'.
For at undgå at virksomheder som Ford og Delta Airlines braser sammen i mangel på kapital investerer den amerikanske centralbank også i såkaldte Exchange-Traded Funds, der ejer obligationer udstedt af virksomheder der blev nedgraderet til junk status - officielt kendt som 'ikke-investeringsværdige værdipapirer' - som direkte følge af pandemien.
Hvorvidt det er en god idé at amerikanske skatteydere finansierer disse såkaldte 'faldne engle', som de kendes i fagsproget, deler vandene på den anden side af Atlanten.
"Centralbanken tager en hensynsløs kredit- og markedsrisiko", tweetede eksempelvis økonomen Nouriel Roubini fra New York University tilbage i marts, da Powell annoncerede opkøbsprogrammet.