Menu luk

Slut med tårnhøje renter på kviklån

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, at forbrugslån maksimalt må have en ÅOP på 35 procent. Finansforbundet glæder sig over, at loven strammer muligheden for markedsføring af lånene, og håber det vil friholde udsatte fra at havne i håbløs gæld.

9. jun 2020
2 min
Af Carsten Jørgensen
cjo@finansforbundet.dk

Torsdag 4. juni vedtog regeringen med støtte fra alle partier på nær Liberal Alliance og De Konservative en lov, der sætter ind mod de såkaldte kviklån. Loven, der udspringer af en politisk aftale fra december 2019, forbyder forbrugslån, der har årlige omkostninger (ÅOP) på over 35 procent. Det er en voldsom stramning, da der hidtil har været eksempler på kviklån med årlige omkostninger på over 800 procent.

Med loven indføres også et markedsføringsforbud, der betyder, at virksomheder, der udbyder lån med en ÅOP over 25 procent, ikke må markedsføre nogen forbrugslån overhovedet. Et tredje element i loven er indførelsen af et omkostningsloft, så man maksimalt kan betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag samlet set. Det bremser forretningsmodeller, hvor man tjener penge på rykkergebyrer og strafrenter.

" Jeg er stolt af, at et bredt flertal i Folketinget er med til at sætte ind over for kviklånene. Vi får nu en af de strammeste reguleringer af markedet for forbrugslån i EU, så det er en god aftale, der beskytter forbrugerne. Det er stadig muligt at låne til et nyt køleskab. Nu bliver det bare til en langt lavere rente," siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en kommentar.

Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen glæder sig over den skrappe regulering af de hurtige digitale forbrugslån, fordi lånene hidtil har forværret socialt udsatte situation.

”I 99 procent af de sager, hvor KFUMs Sociale Arbejde støtter udsatte med gældsrådgivning, er kviklån involveret. For disse mennesker er kviklån et giftigt produkt, som hver eneste uge fører unge mennesker ud i noget, de ikke kan overskue. Kviklån er med til at øge sociale problemer, og det skal vi som samfund sætte en stopper for”, siger han.

Ifølge tal fra Digitale Långivere tog forbrugerne 358.000 kviklån i 2018 og lånte i alt 822 millioner kroner. Det er en fordobling på to år, men stadig en lille del af markedet.